Bivirkninger ved NAD+: Hvad kliniske forsøg rapporterer (2026)

Vigtigste pointer

• Oral NMN og NR er de mest velundersøgte metoder til tilførsel af NAD+. Ingen alvorlige bivirkninger er blevet tilskrevet nogen af stofferne i publicerede forsøg.
• Bivirkningerne varierer markant efter administrationsform. Oralt: milde mave-tarm-gener. Intravenøst: trykken for brystet og kvalme (afhængigt af infusionshastighed). Injektion: svie på indstiksstedet. Næsespray og plastre: begrænsede sikkerhedsdata.
• Spørgsmålet om kræft er reelt, men uafklaret. Tumorer overudtrykker NAMPT (enzymet, der danner NAD+) og er afhængige af NAD+ for at vokse. Hos mus accelererede NMN bugspytkirtelkræft. Hos mennesker har intet forsøg påvist øget kræftrisiko ved NAD+-forstadier, men ingen forsøg har været designet til at undersøge dette.
• Personer med aktiv kræft, autoimmune sygdomme eller personer, der tager medicin rettet mod NAMPT-signalvejen, bør rådføre sig med en læge før brug af NAD+-produkter.

Bivirkninger ved oral NMN: Hvad kliniske forsøg rapporterer

Det er her, den videnskabelige evidens er mest omfattende, så vi starter her.

Det systematiske review og metaanalysen fra juli 2026, publiceret i Nutrients, søgte i seks databaser frem til maj 2026 og samlede data fra alle egnede parallelgruppe-RCT’er med NMN. Sikkerhedsanalysen fandt ingen statistisk signifikant forskel i bivirkningsraterne mellem NMN-grupperne og placebogrupperne. Ingen alvorlige bivirkninger blev tilskrevet NMN ved nogen af de testede doser, som spændte fra 100 til 1.250 mg dagligt over forsøgsperioder på 4 til 12 uger.

Den tidligere metaanalyse af Zhang et al. 2024 i Critical Reviews in Food Science and Nutrition omfattede 12 RCT’er med i alt 513 deltagere og nåede frem til samme konklusion vedrørende sikkerhed. De bemærkede, at de rapporterede bivirkninger var “milde til moderate” og stemte overens med den lave forekomst af bivirkninger, der blev fundet i et tidligere systematisk review af NAD på tværs af kliniske tilstande (Gindri et al., 2023, American Journal of Physiology).

Hvad “milde til moderate” egentlig dækker over i praksis:

En ting, som metaanalyserne ikke kan belyse, er, om der opstår bivirkninger efter 12 uger. De fleste NMN-forsøg har varet 12 uger eller mindre, og de længste publicerede forsøg varede 24 uger (hos ældre mænd med diabetes). Intet publiceret studie har fulgt NMN-tilskud over et helt år. Det betyder ikke, at langvarig brug er usikker. Det betyder blot, at vi reelt ikke ved det endnu, og enhver påstand om, at der findes langsigtede sikkerhedsdata, foregriber den faktiske evidens.

Bivirkninger ved NR (nikotinamidribosid)

NR har en længere klinisk historik end NMN med over 20 publicerede humane forsøg. Sikkerhedsprofilen er sammenlignelig: stoffet tåles godt, og ingen alvorlige bivirkninger er tilskrevet stoffet inden for det undersøgte dosisinterval (100 til 2.000 mg/dag). Den hyppigst bemærkede bivirkning er milde mave-tarm-gener, præcis som ved NMN.

Det systematiske review af Gindri et al. 2023 i American Journal of Physiology undersøgte RCT’er med NAD, NAD+, NADH, NR og NMN administreret oralt i forskellige doser hos personer i alderen 18 til 70 år. Forfatterne konkluderede, at NAD og dets forstadier har “en lav forekomst af bivirkninger” på tværs af de undersøgte tilstande.

Et bemærkelsesværdigt fund fra det farmakokinetiske studie af Berven et al. fra februar 2026 (iScience) var, at NR øgede NAD+ i blodet væsentligt mere end NMN i det pågældende forsøg (ca. 161 % mod 69 %). Dette rejser det teoretiske spørgsmål, om en kraftigere stigning i NAD+ hænger sammen med flere bivirkninger. I det konkrete studie var dette ikke tilfældet; begge grupper rapporterede tilsvarende og minimale bivirkninger. Men hvis fremtidige studier bekræfter, at NR giver en større stigning i NAD+, kan det blive nødvendigt at genvurdere sikkerhedssammenligningen i større studiepopulationer.

Bivirkninger ved intravenøs NAD+-infusion (IV)

Her ændrer bivirkningsbilledet sig markant. Intravenøs NAD+ ledes direkte ud i blodbanen og i langt højere koncentrationer, end orale forstadier giver, hvorfor reaktionerne er mere mærkbare.

Hyppigt rapporteret under eller umiddelbart efter IV NAD+-behandlinger:

• Trykken for brystet eller en fornemmelse af pres i brystkassen
• Kvalme, som i visse tilfælde udvikler sig til opkastning
• Hovedpine
• Muskelkramper, især i benene
• Svimmelhed
• En fornemmelse af varme, der spreder sig i kroppen

Disse symptomer er afhængige af infusionshastigheden. Hvis infusionshastigheden sættes ned, aftager eller forsvinder symptomerne typisk. De fleste klinikker starter med en langsom infusion (over 2 til 4 timer for en dosis på 500 mg) og justerer ud fra patientens respons. Reaktionerne klinger af, når infusionen stopper, og varer ikke ved.

Der er dog et væsentligt hul i evidensen: trods udbredt klinisk anvendelse har intet publiceret randomiseret kontrolleret forsøg systematisk kortlagt bivirkningerne ved IV NAD+ med standardiserede effektmål. Den viden, vi har, stammer fra lægers og patienters erfaringer på private klinikker og ikke fra kontrolleret forskning. Et pilotstudie fra 2024 af IV NR (Niagen IV, ChromaDex) bemærkede, at systematiske sikkerhedsundersøgelser af IV NAD+ “fortsat er begrænsede på trods af den udbredte anvendelse.” Det citat illustrerer tydeligt evidensens nuværende kvalitet på dette område.

Læs mere om, hvad IV-behandlinger indebærer og koster, i artiklen NAD+ IV-terapi: Virkning, priser og evidens.

Bivirkninger ved subkutan NAD+-injektion

Subkutan NAD+ (injiceret i fedtlaget, typisk på maven eller låret) giver et andet sæt reaktioner end intravenøs administration.

• Svie eller brændende fornemmelse på indstiksstedet (den hyppigst rapporterede reaktion)
• Kortvarig kvalme (mindre almindeligt end ved IV, sandsynligvis på grund af langsommere optagelse)
• Rødme eller hævelse på indstiksstedet

Disse reaktioner er selvbegrænsende. Svien skyldes delvist pH-værdien; bufferede NAD+-formuleringer (justeret til fysiologisk pH) medfører ofte mindre ubehag end ubufferede præparater.

Her ses samme mangel på evidens som ved IV, dog med én nylig undtagelse: I april 2026 rapporterede et preprint (Nkrumah-Elie et al., endnu ikke fagfællebedømt, finansieret af ChromaDex) de første fase 1-pilotsikkerhedsdata for injicerbar NR og NAD+. Forsøg 1 randomiserede 45 deltagere til intramuskulære, intravenøse og subkutane administrationsveje med enten placebo, NR eller NAD+. Dette er de første systematiske sikkerhedsdata for injektioner hos mennesker, men de er foreløbige, industrifinansierede og afventer fagfællebedømmelse. Derudover stammer al tilgængelig viden fra onlinelæger og magistrelle apotekers kliniske erfaring, ikke fra kontrollerede forsøg.

For en gennemgang af injektionsmetoder og omkostninger, se NAD+-injektioner: Fordele, bivirkninger og pris.

Bivirkninger ved NAD+-næsespray

NAD+-næsesprays er en af de nyere administrationsformer. Publicerede sikkerhedsdata på området er sparsomme.

Anekdotisk rapporterede bivirkninger omfatter irritation i næsen, en brændende fornemmelse i næseslimhinden og hovedpine. Intet publiceret klinisk forsøg har testet en NAD+-næsesprayformulering i en kontrolleret ramme, så der findes ingen formelle bivirkningsdata at henvise til. Denne administrationsvej må i praksis fortsat betragtes som eksperimentel.

Bivirkninger ved NAD+-plastre

Transdermale NAD+-plastre markedsføres som et depotleveringssystem. Ligesom for næsesprays er den kliniske evidens for plastre stort set fraværende i den publicerede litteratur.

Brugerrapporterede bivirkninger omfatter hudirritation eller rødme på påsætningsstedet samt reaktioner på klæbemidlet. Hvorvidt NAD+ fra disse plastre overhovedet opnår en reel systemisk optagelse, er i sig selv udokumenteret. Det gør bivirkningsspørgsmålet noget hypotetisk: hvis molekylet ikke trænger gennem huden i nævneværdige mængder, er det primært klæbemidlets bivirkninger, man vurderer.

NAD+ og leverfunktion

NMN-metaanalysen fra juli 2026 undersøgte specifikt leverenzymer (ALAT og ASAT) som sikkerhedsendepunkter på tværs af de samlede forsøgsdata. Disse enzymer er de gængse kliniske markører for leverpåvirkning eller -skade, og de er relevante, fordi NMN delvist metaboliseres i leveren via salvage-pathwayen.

Resultatet: NMN-tilskud forårsagede ingen klinisk betydningsfulde ændringer i ALAT- eller ASAT-niveauerne sammenlignet med placebogrupperne. Dette er betryggende, især for personer, der tager andre kosttilskud eller lægemidler, som omsættes i leveren. Dog gælder samme forbehold: forsøgenes varighed var maksimalt 12 uger. Om NMN i doser på 500+ mg/dag over seks måneder eller et år påvirker leverenzymerne, vides reelt ikke.

Til sammenligning er højdosis niacin (den traditionelle form for vitamin B3) veldokumenteret til at kunne forhøje leverenzymer hos visse patienter, især ved depotformuleringer i doser over 2.000 mg/dag. NMN og NR har ikke udvist denne effekt ved de undersøgte doser, hvilket tyder på en anden hepatisk omsætning. Men ved eksisterende leversygdom eller samtidig brug af levertoksisk medicin (statiner, paracetamol i høje doser, visse antiretrovirale lægemidler) er ekstra forsigtighed og lægelig monitorering påkrævet, når man tilføjer et tilskud, der omsættes i leveren.

Hvilken dosis er sikker? Hvad forsøgene rent faktisk har testet

Mange efterspørger et konkret tal. Her er, hvad den publicerede evidens understøtter, opdelt efter molekyle og administrationsform.

At en dosis er “testet”, er ikke det samme som, at den er bevist sikker ved langvarig brug. Det betyder blot, at der ikke blev observeret alvorlige bivirkninger i løbet af forsøgsperioden ved den pågældende dosis. Den maksimale testede dosis af NMN (1.250 mg/dag) blev anvendt i et enkelt forsøg. De fleste NMN-studier ligger omkring 250 til 600 mg/dag. Hvis man ønsker at afprøve tilskuddet, er det mest i tråd med den tilgængelige evidens at starte i den lavere ende af det undersøgte interval (250 mg/dag) og øge gradvist.

En praktisk detalje vedrørende oral NMN, som forsøgene ikke altid fremhæver: indtagelse af NMN på tom mave ser ud til at give flere mave-tarm-gener end indtagelse sammen med mad. Dette er ikke formelt undersøgt i en RCT, der sammenligner fastende versus mætte tilstande, men kliniske farmaceuter og adskillige forsøgsprotokoller bemærker det. Hvis du oplever kvalme eller maveuro, kan du prøve at tage NMN sammen med morgenmaden i stedet for på tom mave, før du justerer dosis ned.

NAD+ og kræftrisiko: Det ærlige svar

Dette er det bivirkningsspørgsmål, der har størst betydning, og her bør man være påpasselig, hvis en producent hævder, at “NAD+ er fuldstændig ufarligt”.

Kræftceller har en voldsom metabolisme. De kræver enorme mængder energi for at opretholde deres hurtige deling. For at skaffe denne energi opregulerer mange tumorer NAMPT, det enzym, der opbygger NAD+ via salvage-pathwayen. Højt udtryk af NAMPT i tumorer er forbundet med mere aggressive kræftformer, dårligere overlevelse, dybere vævsinvasion og resistens over for visse kemoterapeutika. Dette er veldokumenteret ved glioblastom, bugspytkirtelkræft, prostatakræft, æggestokkræft, tyktarms- og endetarmskræft, brystkræft og myelomatose.

Den behandlingsmæssige konsekvens er, at onkologiske forskere har forsøgt at sulte tumorer ved at tømme dem for NAD+. Lægemidler kaldet NAMPT-hæmmere (FK866, CHS 828, OT-82) har været i fase I-kræftforsøg specifikt med det formål at afskære tumorer fra deres forsyning af NAD+. Det er det modsatte af, hvad tilskud med NAD+ gør.

Spørgsmålet er derfor ligetil: Hvis man øger niveauet af NAD+ gennem kosttilskud, risikerer man så at give næring til en uopdaget tumor?

Hvad evidensen viser:

Hos mus accelererede administration af NMN udviklingen af kræft i bugspytkirtlen, tilsyneladende ved at forværre inflammation (Greger, 2025). Det er en enkelt musemodel, og biologien bag bugspytkirtelkræft hos mus kan ikke overføres direkte til mennesker, men det er et datapunkt, der ikke kan ignoreres.

Hos mennesker ser billedet indtil videre anderledes ud. Intet publiceret klinisk forsøg med NMN eller NR har rapporteret om øget kræftforekomst i tilskudsgrupperne. Et kohortestudie af veteraner fra 2025 fandt lavere forekomst af keratinocytkræft (hudkræft) ved brug af nikotinamid. ONTRAC-studiet viste, at højdosis nikotinamid reducerede nye tilfælde af ikke-melanom hudkræft hos højrisikopatienter med 23 %. Disse stoffer tilhører niacin-gruppen og er ikke specifikt NMN eller NR, men de indgår i samme B3-familie af NAD+-forstadier.

Den nøgterne vurdering pr. september 2026 er: Der er ingen human evidens for, at NAD+-forstadier øger kræftrisikoen, men der er heller ingen forsøg, der er designet til at undersøge det. Alle eksisterende forsøg har målt NAD+-stigning og metaboliske endepunkter, ikke kræftincidens. Opfølgningsperioderne (4 til 12 uger) er alt for korte til at opdage udvikling af kræft. Vi får ikke et definitivt svar, før der foreligger store, langsigtede forsøg med kræftspecifikke endepunkter.

Hvad det betyder i praksis: Hvis du er en rask voksen uden aktiv kræft og uden en stærk arvelig disposition for kræft, tyder den nuværende evidens ikke på, at oral NMN eller NR i de undersøgte doser udgør en kræftrisiko. Har du derimod aktiv kræft, en historik med kræft eller er i kemoterapi (især med lægemidler rettet mod NAMPT), bør du ikke tage NAD+-forstadier uden at rådføre dig med din onkolog. Dette er ikke en gråzone. At tage NAD+-tilskud samtidig med medicin, der er beregnet til at udtømme tumorer for NAD+, modarbejder din egen behandling.

En vigtig nuance: Kræftceller behøver ikke kosttilskud for at få NAD+. De opregulerer selv NAMPT. Spørgsmålet er, om tilførsel af udefrakommende NAD+ oven i det, tumoren allerede producerer, ændrer sygdomsforløbet. Hos mus med bugspytkirtelkræft forværrede det situationen. I en stor human kohorte (veteraner), der tog nikotinamid, sås derimod færre tilfælde af hudkræft. Der er tale om forskellige stoffer, forskellige kræfttyper, forskellige arter og forskellige undersøgelsesdesigns. Derfor er det korrekte svar “uafklaret” og hverken “farligt” eller “sikkert”.

Endnu et datapunkt er værd at bemærke: Det randomiserede kontrollerede ONTRAC-forsøg (Chen et al., publiceret i New England Journal of Medicine) gav 500 mg nikotinamid to gange dagligt til 386 højrisikopatienter i 12 måneder og fandt en reduktion på 23 % i nye tilfælde af ikke-melanom hudkræft sammenlignet med placebo. Dette er den stærkeste humane evidens for, at en forøgelse af NAD+ via et stof i B3-familien ikke øger kræftrisikoen og i denne specifikke sammenhæng muligvis kan reducere den. ONTRAC anvendte dog nikotinamid (NAM) i en dosis på 1.000 mg/dag og ikke NMN eller NR. Hvorvidt den samme beskyttende effekt gælder for disse stoffer, er uvist.

NAD+ og autoimmune sygdomme

Dette er en mindre omtalt, men reel problemstilling. NAD+ spiller en rolle i aktiveringen af immunceller og inflammatorisk signalering via CD38. Teoretisk set kan en forøgelse af NAD+ forstærke immunresponset hos personer med autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet i forvejen er overaktivt.

NutritionFacts.org fremhævede i april 2025, at “for personer med kroniske autoimmune sygdomme, såsom leddegigt, kan en forøgelse af NAD+ potentielt have en ‘markant negativ indvirkning'”. De henviste til museforsøg, der viste, at NAMPT-hæmmere (som sænker NAD+) dæmpede tyktarmsbetændelse og gigt. Ud fra samme logik kan en forøgelse af NAD+ tænkes at forværre disse tilstande. Intet humant forsøg har testet dette direkte, men den teoretiske bekymring hviler på et biologisk rationale.

Mekanismen giver mening, når man ser på NAD+’s funktion i immunceller. Sirtuiner, som er afhængige af NAD+, regulerer udtrykket af inflammatoriske gener. SIRT1 og SIRT6 modulerer specifikt NF-kB-signaleringen, en af de centrale veje i autoimmun inflammation. Hvorvidt en stigning i NAD+ tipper balancen mod mere eller mindre inflammation, afhænger sandsynligvis af den specifikke sygdom, det berørte væv og den enkelte patient. Forskningen er endnu ikke detaljeret nok til at give et klart svar.

Tilstande, hvor der ud fra den nuværende viden er grund til særlig forsigtighed: reumatoid artritis (leddegigt), lupus (SLE), inflammatorisk tarmsygdom (Crohns sygdom, colitis ulcerosa), multipel sklerose og psoriasis. Hvis du har en af disse sygdomme og overvejer NAD+-tilskud, bør dette drøftes med din behandlende speciallæge frem for at træffe beslutningen på egen hånd baseret på produktanprisninger eller podcasts om longevity.

Niacin vs. NMN vs. NR: Sammenligning af bivirkninger

Mange slår alle NAD+-forstadier sammen under ét, når de spørger til bivirkninger, men de tre mest almindelige orale varianter adskiller sig mærkbart fra hinanden.

Niacin (nikotinsyre) er det ældste og billigste forstadium. Dets mest velkendte bivirkning er flushing: en varm, rød og prikkende fornemmelse i ansigtet, på halsen og brystet, som kan vare 15 til 30 minutter. Dette er medieret af prostaglandiner og forekommer hos flertallet af brugere ved farmakologiske doser (over 500 mg). Nogle finder det yderst ubehageligt. Depotspræparater af niacin mindsker flushing, men medfører en højere risiko for levertoksicitet. Ved meget høje doser (over 3.000 mg/dag) har niacin forårsaget alvorlige leverskader. Dette er veldokumenteret og er årsagen til, at højdosis niacin kræver kontrol af leverenzymer.

NR (nikotinamidribosid) forårsager ikke flushing. Den mest almindelige bivirkning på tværs af over 20 forsøg er milde mave-tarm-gener. Ingen stigninger i leverenzymer er blevet tilskrevet NR ved doser op til 2.000 mg/dag i publicerede forsøg. NR betragtes generelt som det mest veltolererede NAD+-forstadium målt på bivirkningsprofil.

NMN (nikotinamidmononukleotid) forårsager heller ikke flushing. Dets bivirkningsprofil minder meget om NR: milde mave-tarm-problemer, lejlighedsvis kvalme og sjældent hovedpine. Metaanalysen fra juli 2026 bekræftede, at der ikke var nogen forskel i bivirkningsrater sammenlignet med placebo. Der er ikke observeret ændringer i leverenzymer ved de undersøgte doser.

Hvis du har prøvet niacin og stoppet på grund af flushing, giver NMN og NR ikke denne reaktion. Det er den mest praktisk anvendelige konklusion ved denne sammenligning.

Lægemiddelinteraktioner

Publicerede data om interaktioner mellem NAD+-forstadier og lægemidler er sparsomme. Der findes ingen store interaktionsstudier. Ud fra kendt farmakologi er der dog flere teoretiske forhold, man bør være opmærksom på:

Kemoterapeutika, der er rettet mod NAD+-metabolismen (NAMPT-hæmmere som FK866), modarbejdes direkte af NAD+-tilskud. Det ene forsøger at tømme cellerne for NAD+, mens det andet forsøger at øge niveauet. Kombiner ikke disse uden udtrykkelig vejledning fra en onkolog.

Immunsuppressiva kan interagere uforudsigeligt med NAD+-forstærkning i betragtning af NAD+’s rolle i immuncellernes signalering. Der findes ingen kliniske data på denne interaktion, men der er en biologisk sandsynlighed.

Diabetesmedicin: NMN har i visse forsøg vist beskedne effekter på insulinfølsomheden. Hvis du tager metformin, insulin eller sulfonylurinstoffer, kan tilføjelsen af et højdosis NAD+-forstadium teoretisk påvirke blodsukkerreguleringen. Monitorer dit blodsukker tættere ved opstart.

Niacin (vitamin B3) i høje doser forårsager flushing og kan påvirke leverenzymer. Samtidig indtagelse af niacin og NMN eller NR tilfører flere stoffer, der indgår i de samme biosynteseveje for NAD+. Selvom der ikke er tale om en “lægemiddelinteraktion” i traditionel forstand, bør kombination af flere NAD+-forstadier fra forskellige kategorier ske med omtanke.

Hvor længe varer bivirkninger ved NAD+?

Søgninger på, hvor længe bivirkninger ved NAD+ varer, foretages hyppigt. Svaret afhænger af administrationsformen.

Bivirkninger ved oral NMN eller NR (mave-tarm-gener, kvalme) forsvinder typisk inden for timer til få dage. De fleste brugere, der oplever indledende maveuro, rapporterer, at det aftager i løbet af den første uge med daglig brug, efterhånden som kroppen vænner sig til det. Indtagelse af NMN sammen med mad frem for på tom mave hjælper ofte. Hvis mave-tarm-symptomerne fortsætter ud over to uger ved samme dosis, er en dosisreduktion et fornuftigt skridt, før man eventuelt stopper helt.

Bivirkninger ved IV NAD+ (trykken for brystet, kvalme, varmefornemmelse) forsvinder inden for 30 minutter til et par timer efter endt infusion. I langt de fleste rapporterede tilfælde fortsætter de ikke til næste dag. Nogle klinikker administrerer kvalmestillende medicin forud for infusionen for at forebygge disse reaktioner.

Lokale reaktioner ved subkutan injektion (svie, rødme) varer fra minutter til få timer. Skift af indstikssted og anvendelse af bufferede formuleringer reducerer både intensitet og varighed. Svien opleves generelt værre ved ubufferede præparater og ved højere koncentrationer.

Ingen publicerede rapporter beskriver vedvarende eller kroniske bivirkninger ved nogen form for NAD+-tilskud hos mennesker. Dette er betryggende, omend billedet begrænses af forsøgenes korte varighed.

Hvad vi stadig ikke ved om sikkerheden ved NAD+

Mange artikler om kosttilskudssikkerhed nøjes med at konkludere, at “nuværende evidens viser, at det tåles godt”. Det er for så vidt korrekt, men ufuldstændigt. Her er de områder, som den nuværende evidens endnu ikke dækker.

Intet NMN-forsøg har varet længere end 24 uger, og de fleste er stoppet ved 12 uger. Mange, der tager NMN eller NR, gør det dagligt i årevis, ikke blot i måneder. Hvorvidt en akkumuleret, langvarig eksponering for forhøjede NAD+-niveauer medfører effekter, som korttidsstudier ikke kan opfange, er et åbent spørgsmål. NADage-studiet i Norge (NCT06208527), et stort RCT med NR mod aldersrelateret funktionstab, forventes at rapportere resultater i 2027 eller senere og vil være et af de første til at levere data ud over 12-ugers-rammen.

Ingen forsøg har inkluderet deltagere over 80 år i nævneværdigt omfang. De fleste studier rekrutterer voksne mellem 40 og 70 år. Den ældste del af befolkningen, som har de laveste NAD+-niveauer og teoretisk mest at hente ved tilskud, er samtidig den gruppe, der oftest har udiagnosticerede kræftformer, nedsat leverfunktion og polyfarmaci. Hvorvidt NAD+-forstadier er lige så sikre i denne aldersgruppe, er en antagelse, ikke en påvist kendsgerning.

Ingen forsøg har undersøgt NAD+-forstadier hos gravide eller ammende. Sikkerhedsprofilen i disse grupper er fuldstændig ukendt. Dette er ikke usædvanligt for kosttilskud, men det bør nævnes eksplicit for enhver, der overvejer NMN eller NR under graviditet.

Intet forsøg har været designet med kræftincidens som primært eller sekundært endepunkt. Kræftspørgsmålet forbliver uafklaret, indtil der gennemføres et forsøg med tilstrækkelig statistisk styrke til at påvise ændringer i kræftforekomsten. Da de fleste kræftformer udvikler sig langsomt, vil dette kræve tusindvis af deltagere fulgt over flere år. Et sådant studie er endnu ikke annonceret.

Ingen store interaktionsstudier har testet NAD+-forstadier sideløbende med almindelige lægemidler (statiner, metformin, SSRI-præparater, blodfortyndende medicin). Listen over teoretiske interaktioner eksisterer, men de kliniske data mangler. Hvis du tager receptpligtig medicin dagligt, er det tilrådeligt at nævne NMN eller NR for din læge, selv hvis du er rask.

Disse uafklarede punkter betyder ikke, at NAD+-forstadier er usikre. De betyder blot, at sikkerhedsbilledet ikke er fuldstændigt, og enhver, der lover absolut sikkerhed ved langvarig brug, lover mere, end dataene berettiger.

Hvem bør undgå NAD+-tilskud?

Baseret på den nuværende evidens og et forsigtighedsprincip bør følgende grupper konsultere en læge før brug af NAD+-produkter:

• Personer med aktiv kræft eller personer i kræftbehandling
• Personer med en stærk arvelig disposition for kræft, som er bekymrede for deres risiko
• Personer med autoimmune sygdomme (leddegigt, lupus, IBD, multipel sklerose)
• Personer i kemoterapi med lægemidler rettet mod NAMPT
• Gravide eller ammende kvinder (der findes ingen sikkerhedsdata for disse grupper)
• Børn og unge (der findes ingen pædiatriske sikkerhedsdata)

For øvrige personer: Oral NMN og NR fremstår sikre i de undersøgte doser baseret på den nuværende evidens, men “nuværende evidens” dækker over forsøg, der overvejende har varet 12 uger eller mindre. Langtidssikkerheden er ukendt. Hvis du vælger at tage tilskud, bør du holde dig til doser inden for det interval, der er testet i publicerede forsøg (250 til 1.000 mg/dag for NMN, 300 til 1.000 mg/dag for NR), og ikke antage, at højere doser nødvendigvis er bedre.

Bivirkninger ved liposomal NAD+

Bivirkninger ved liposomal NAD+ udgør et særskilt interesseområde, fordi liposomale formuleringer markedsføres med påstande om højere optagelighed end standardkapsler. Tanken er, at indkapsling af NAD+ (eller dets forstadium NMN/NR) i en lipidmembran beskytter molekylet gennem fordøjelseskanalen og leverer mere af det aktive stof til cellerne.

Intet publiceret klinisk forsøg har sammenlignet bivirkningsprofilen for liposomal NAD+ direkte med ikke-liposomale former. Den teoretiske forventning er, at en højere optagelse kan medføre mere udtalte effekter, både positive og negative. I praksis tyder brugerrapporter på, at bivirkningsprofilen ligner standard orale NAD+-forstadier: milde mave-tarm-gener er den hyppigste klage, undertiden ledsaget af en fedtet eftersmag, som nogle finder ubehagelig.

Mærker som Rho NAD+ og Cymbiotika sælger liposomale NAD+-formuleringer. Der foreligger ingen mærkespecifikke kliniske sikkerhedsdata for nogen af disse produkter. Det, man køber, er et liposomalt leveringssystem anvendt på et molekyle (NAD+ eller NMN), hvis sikkerhedsprofil på molekylært niveau kendes fra de tidligere omtalte forsøg. Selve den liposomale kapsel er typisk fremstillet af fosfolipider (solsikkelecithin er udbredt), som generelt betragtes som sikre, selvom visse personer kan opleve maveuro af lipidbaserede tilskud generelt.

En bemærkning om “detox”-bivirkninger

Visse helsewebsites og markedsføringsmaterialer fra klinikker beskriver indledende NAD+-bivirkninger som “udrensningsreaktioner” eller en “helingskrise”. Påstanden er, at det at få det værre i starten er et tegn på, at NAD+ “virker” og renser kroppen for toksiner.

Denne udlægning har intet grundlag i publiceret klinisk forskning. De milde mave-tarm-gener og den kvalme, der rapporteres i forsøg, er almindelige farmakologiske bivirkninger ved indtagelse af et bioaktivt stof, ikke tegn på afgiftning. “Detox” er ikke en anerkendt biologisk mekanisme i litteraturen om NAD+-biokemi. Oplever man bivirkninger, er det bivirkninger. At udlægge dem som positive terapeutiske signaler er markedsføring, ikke farmakologi.

Er bivirkningerne milde og forsvinder i løbet af den første uge, kan man roligt fortsætte med samme dosis. Er de moderate eller tiltagende, bør man nedsætte dosis eller stoppe. Der findes ingen evidens for, at det giver bedre resultater at ignorere ubehagelige bivirkninger.

Ofte stillede spørgsmål

Er det sikkert at tage NAD+?

Orale NAD+-forstadier (NMN, NR) er blevet veltolereret i over 30 humane forsøg uden tilskrevne alvorlige bivirkninger. Kortvarig brug i de undersøgte doser fremstår sikker for raske voksne. Der foreligger ingen langsigtede data ud over 12 uger. Personer med aktiv kræft, autoimmune sygdomme eller personer, der tager specifik medicin, bør konsultere en læge først.

Kan NAD være skadeligt?

Ved de undersøgte orale doser er NAD+-forstadier ikke påvist at være skadelige for raske voksne. Den teoretiske bekymring knytter sig til kræft: tumorer er afhængige af NAD+ som energikilde, og en forøgelse af NAD+ kan teoretisk gavne en uopdaget tumor. Intet humant forsøg har påvist dette, men ingen forsøg har været designet til at undersøge det.

Hvad er bivirkningerne ved NAD-injektioner?

Subkutane NAD+-injektioner forårsager ofte svie eller en brændende fornemmelse på indstiksstedet samt lejlighedsvis kortvarig kvalme. Intravenøse NAD+-infusioner giver ofte trykken for brystet, kvalme, hovedpine og en varmefornemmelse, som alle er afhængige af infusionshastigheden og forsvinder efter behandlingen. Der findes ingen formelle RCT-sikkerhedsdata for nogen af injektionsformerne.

Hvad er bivirkningerne ved NAD-kosttilskud?

Oral NMN og NR: milde mave-tarm-gener (diarré, mavesmerter), lejlighedsvis kvalme og hovedpine, sjældent rødmen i huden eller blister i munden. Niacin (en anden form for B3) forårsager flushing hyppigere. Alle rapporterede bivirkninger har været milde til moderate og forbigående.

Kan NAD+ forårsage kræft?

Intet humant forsøg har påvist, at NAD+-forstadier forårsager kræft. Tumorer overudtrykker dog NAMPT (enzymet, der danner NAD+) og er afhængige af NAD+ for at vokse. I et enkelt museforsøg accelererede NMN udviklingen af bugspytkirtelkræft. Nikotinamid (et beslægtet B3-stof) reducerede ikke-melanom hudkræft i ONTRAC-studiet. Det samlede billede er uafklaret. Personer med aktiv kræft bør ikke tage NAD+-tilskud uden vejledning fra en onkolog.

Hvor længe varer bivirkninger ved NAD?

Oralt: timer til få dage (mave-tarm-gener forsvinder typisk i løbet af den første uge). Intravenøst: 30 minutter til et par timer efter endt infusion. Injektion: minutter til få timer for lokale reaktioner. Der er ikke rapporteret om kroniske eller vedvarende bivirkninger i den publicerede litteratur.

Er NAD-plastre sikre?

Ingen kliniske forsøg har undersøgt NAD+-plastre. Hvorvidt betydende mængder NAD+ overhovedet optages gennem huden, er i sig selv udokumenteret. Rapporterede bivirkninger begrænser sig til hudirritation fra klæbemidlet.

Hvad er bivirkningerne ved NAD+-næsespray?

Irritation i næsen, svie og hovedpine er blevet rapporteret anekdotisk. Intet publiceret klinisk forsøg har evalueret sikkerheden eller virkningen af NAD+-næsesprays. Denne administrationsform mangler formel videnskabelig evidens.

Relateret læsning

• NAD+-dosering: Vejledning til oral, injektions- og IV-dosering
• NAD+-plastre: Virker de?
• NAD+-næsespray: Virker det?
• Hvad er NAD+? Fordele, funktion og hvorfor det falder med alderen
• Er NAD+ et peptid? Nej. Her er, hvad det rent faktisk er
• NAD+ IV-terapi: Virkning, priser og evidens
• NAD+-injektioner: Fordele, bivirkninger og pris
• NAD+-tilskud: Typer, evidens og hvordan du vælger
• Bedste NAD+-tilskud i 2026
• Bivirkninger ved NMN: Hvad kliniske forsøg rapporterer
• Bedste NMN-tilskud i 2026

Referencer

1. Safety and metabolism-related outcomes of oral nicotinamide mononucleotide supplementation in adults: a systematic review and meta-analysis. Nutrients. 2026;18(14). Published July 2026. Se kilde (PubMed)
2. Zhang J, Poon ETC, Wong SHS. Efficacy of oral nicotinamide mononucleotide supplementation on glucose and lipid metabolism for adults: a systematic review with meta-analysis. Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 2025;65(22):4382–4400. doi:10.1080/10408398.2024.2387324 Se kilde (PubMed)
3. de Mello Gindri I, Ferrari G, Pinto LPS, et al. Evaluation of safety and effectiveness of NAD in different clinical conditions: a systematic review. American Journal of Physiology-Endocrinology and Metabolism. 2024;326(4):E417–E427. doi:10.1152/ajpendo.00242.2023 Se kilde (PubMed)
4. Gallagher C, Emmanuel OO. NAD+ supplementation for anti-aging and wellness: a PRISMA-guided systematic review of preclinical and clinical evidence. Ageing Research Reviews. 2026;116:103057. doi:10.1016/j.arr.2026.103057 Se kilde (PubMed)
5. Berven H, Svensen M, Eikeland H, et al. The NAD-brain pharmacokinetic study of NAD augmentation in blood and brain using oral precursor supplementation. iScience. 2026;29(3):114764. doi:10.1016/j.isci.2026.114764 Se kilde (PubMed)
6. Camacho-Pereira J, Tarragó MG, Chini CCS, et al. CD38 dictates age-related NAD decline and mitochondrial dysfunction through an SIRT3-dependent mechanism. Cell Metabolism. 2016;23(6):1127–1139. doi:10.1016/j.cmet.2016.05.006 Se kilde (PubMed)
7. Christen S, Redeuil K, Goulet L, et al. The differential impact of three different NAD+ boosters on circulatory NAD and microbial metabolism in humans. Nature Metabolism. 2026;8:62–73. doi:10.1038/s42255-025-01421-8 Se kilde (PubMed)
8. Nkrumah-Elie Y, Kwon J, Simpson S, et al. Preliminary safety analysis of two pilot clinical trials involving injections of Niagen, nicotinamide riboside chloride. medRxiv (preprint). 2026. doi:10.64898/2026.04.28.26352007 Se kilde (medRxiv preprint)

Skrevet af Tao Wu. Sidst fagligt gennemgået september 2026. Denne artikel er udelukkende til informationsbrug og udgør ikke lægefaglig rådgivning. Tal med din læge, før du begynder på et nyt kosttilskud.