Vitaminer du bør tage på Mounjaro eller Zepbound: Den essentielle tjekliste (2026)

Hvorfor Mounjaro og Zepbound giver større risiko for mangeltilstande

Tirzepatid adskiller sig fra Ozempic (semaglutid) på ét afgørende punkt: det påvirker to receptorer i stedet for én. GLP-1 hæmmer appetitten og forsinker ventrikeltømningen. GIP (glukoseafhængigt insulinotropisk polypeptid) øger insulinsekretionen og ser ud til at mindske gastrointestinale bivirkninger sammenlignet med rene GLP-1-præparater, men den kombinerede effekt på appetitten er stærkere. Dette resulterer i et større vægttab og dermed en markant større reduktion i næringsindtaget.

Tallene taler for sig selv. I SURMOUNT-1 tabte personer i behandling med den højeste dosis tirzepatid (15 mg) 20,9 % af deres kropsvægt over 72 uger (Jastreboff et al., 2022). Til sammenligning var vægttabet 15,0 % i STEP 1 for semaglutid. Et større vægttab indebærer et dybere og mere langvarigt kalorieunderskud. Når man spiser 20–35 % mindre mad i over et år, akkumuleres manglen på mikronæringsstoffer i betydelig grad.

En analyse fra 2025 i Frontiers in Endocrinology påpegede, at selvom tirzepatids GIP-komponent kan reducere de samlede mave-tarm-bivirkninger (40 % forekomst mod 43 % for semaglutid), fjerner denne fordel ikke den ernæringsmæssige risiko — for den primære årsag til mangeltilstande er det nedsatte fødeindtag, ikke malabsorption (Douros et al., Front Endocrinol, 2025).

Harvard Healths sammenfatning af en gennemgang af seks studier fra 2026 formulerede det klart: Læger bør betragte ernæringsmæssige mangeltilstande som “en almindelig konsekvens” af GLP-1-behandling og monitorere patienterne derefter. Dr. Robert Shmerling, seniorredaktør ved Harvard Health Publishing, anbefalede, at alle GLP-1-brugere “overvejer at tage en daglig multivitamin”, omend en målrettet formulering er at foretrække frem for et standardpræparat.

De 8 vigtigste næringsstoffer ved brug af tirzepatid

De otte vigtigste næringsstoffer under behandling med Mounjaro eller Zepbound er protein, vitamin B12, jern, vitamin D3, magnesium, folat, zink og fibre. Protein er det absolut mest afgørende; resten udfylder de huller, som det nedsatte fødeindtag skaber.

1. Protein: Det uundværlige fundament

Protein er ikke et vitamin, men det er det vigtigste enkelte næringsstof under tirzepatidbehandling. DXA-delstudiet i SURMOUNT-1 viste, at 25 % af det tabte vægt var fedtfri kropsmasse (Look et al., 2025) — og protein er den primære byggesten til bevarelse og genopbygning af muskelvæv.

Den fælles faglige vejledning fra 2025 (ACLM, ASN, OMA, TOS) anbefaler 1,2–1,6 g/kg/dag under GLP-1-behandling, fordelt over dagens måltider (Mozaffarian et al., Obes Pillars, 2025). For en person på ca. 82 kg svarer det til 98–131 g/dag. Udfordringen på tirzepatid er reel: Mange udvikler en udtalt modvilje mod visse fødevarer, især kød, æg og mejeriprodukter, hvilket gør det svært at indtage proteinrige måltider.

Praktiske løsninger: Valle- (whey) eller plantebaserede proteinshakes (25–30 g pr. portion), græsk yoghurt (17 g pr. bæger), hytteost (14 g pr. 100-120 g) eller proteinberiget havregrød. Flydende proteinkilder tolereres ofte bedre end fast føde ved kvalme. Sigt efter mindst 25 g ved hvert hovedmåltid for at nå leucintærsklen for muskelproteinsyntese.

2. Vitamin B12 (Methylcobalamin)

B12 er afgørende for produktionen af røde blodlegemer, nervesystemets funktion og energistofskiftet. Mangel kan føre til træthed, hjernetåge, prikken og snurren i hænder og fødder samt — i svære tilfælde — anæmi. GLP-1-brugere er i risikogruppen, fordi B12 primært stammer fra animalske fødevarer (kød, fisk, æg, mejeriprodukter), hvis indtag typisk falder markant, når appetitten svinder.

Risikoen øges yderligere for patienter, der samtidig tager metformin, da dette lægemiddel hæmmer B12-optagelsen hos 10–30 % af langtidsbrugerne. Mange Mounjaro-patienter med type 2-diabetes tager netop metformin sideløbende.

Dosis: 500–1.000 mcg methylcobalamin dagligt. Methylcobalamin er den aktive form, som ikke kræver den omdannelsesproces, cyanocobalamin skal igennem. Sugetabletter (sublinguale) omgår absorptionen i tarmen, hvilket er en fordel, når tarmpassagen i forvejen er nedsat af tirzepatid.

3. Jern (Bisglycinat)

Gennemgangen af de seks studier fra 2026 fremhævede jernmangel som en væsentlig risiko: 64 % af GLP-1-brugerne i kostregistreringsstudiet lå under det anbefalede indtag. Jernmangel viser sig ved træthed, svaghed, bleghed, skøre negle og — når ferritin falder yderligere — hårtab (telogent effluvium).

Kvinder i den fødedygtige alder er særligt udsatte på grund af menstruationsblødninger kombineret med et mindre fødeindtag. Jernmangelanæmi er den mest almindelige ernæringsmangel på verdensplan, og GLP-1-behandling kan forstærke denne problematik.

Dosis: 18–27 mg elementært jern dagligt i form af jernbisglycinat (aminosyrecheleret jern). Bisglycinat er markant mere skånsomt for maven end ferrosulfat, hvilket er afgørende, når mave-tarm-systemet i forvejen er belastet af tirzepatid. Tag det sammen med C-vitamin for at fremme optagelsen. Undgå at tage det samtidigt med kaffe, te, calcium og zink (som hæmmer absorptionen). Få målt serumferritin: En værdi under 30 ng/mL indikerer udtømte depoter.

4. Vitamin D3

Kun 1,4 % af GLP-1-brugerne i kostregistreringsstudiet opfyldte de officielle anbefalinger for D-vitamin. D-vitaminmangel — som allerede findes hos en stor del af den voksne befolkning — er forbundet med muskelsvaghed, træthed, tab af knoglemasse, svækket immunforsvar og nedtrykthed. Under behandling med tirzepatid forstærkes denne risiko af det nedsatte madindtag og potentielt mindre soleksponering.

I forhold til knoglesundheden fungerer D-vitamin i tæt samspil med calcium. Gennemgangen fra 2026 viste, at over 60 % af GLP-1-brugerne ikke fik tilstrækkeligt calcium (Urbina et al., 2026), og den fælles rådgivningsrapport fra 2025 fra fire fedme- og ernæringsselskaber fremhæver bevarelse af knoglemassen som et prioriteret fokusområde under GLP-1-behandling (Mozaffarian et al., 2025). Dette gælder særligt for postmenopausale kvinder og personer over 60 år.

Dosis: 1.000–2.000 IE (25–50 mcg) vitamin D3 dagligt. Få målt 25-hydroxyvitamin D i blodet; målet er typisk 75–150 nmol/L (svarende til 30–60 ng/mL). Indtages sammen med et fedtholdigt måltid for at optimere optagelsen (D3 er fedtopløseligt).

5. Magnesium (Glycinat)

Magnesium indgår i mere end 300 enzymatiske processer, herunder muskelkontraktion, nerveledning, blodsukkerregulering og søvn. En systematisk oversigt fandt, at tilskud af magnesium forbedrede mindst ét søvn- eller angstrelateret parameter i størstedelen af de interventionsstudier, der blev analyseret (Rawji et al., Cureus, 2024). Mange får i forvejen for lidt magnesium gennem kosten, og det reducerede kalorieindtag under tirzepatidbehandling forværrer situationen.

For tirzepatidbrugere har magnesium to centrale anvendelsesmuligheder: Magnesiumglycinat understøtter søvnkvalitet og muskelrestitution (vigtigt under vægttab), mens magnesiumcitrat har en mild laksativ virkning, som kan lindre forstoppelse — en af de mest almindelige bivirkninger ved tirzepatid.

Dosis: 200–400 mg magnesiumglycinat dagligt (til søvn, muskler og generel støtte). Hvis forstoppelse er det primære problem, kan magnesiumcitrat (200–400 mg) ved sengetid være mere hensigtsmæssigt. Undgå magnesiumoxid på grund af ringe optagelighed og risiko for akut mavebesvær.

6. Folat (5-MTHF)

Folat er nødvendigt for celledeling i væv med hurtig omsætning, herunder hårsække, tarmslimhinde og blodlegemer. Den methylerede form (5-MTHF) foretrækkes, da en betydelig del af befolkningen har genetiske MTHFR-varianter, som nedsætter kroppens evne til at omdanne syntetisk folsyre. På tirzepatid falder folatindtaget i takt med den samlede mængde mad, og gastrointestinale symptomer kan svække optagelsen yderligere.

Dosis: 400–800 mcg 5-MTHF dagligt.

7. Zink

Zink er essentielt for immunsystemets funktion, sårheling, smagssans og hårvækst. Et særligt aspekt for GLP-1-brugere er, at zinkmangel kan ændre smags- og lugtesansen, hvilket kan forstærke den madlede, mange oplever på tirzepatid. Hvis maden “smager mærkeligt”, eller hvis du mister lysten til vante fødevarer, bør dit zinkniveau undersøges.

Zink spiller desuden en rolle i testosteronproduktionen og immunforsvaret — faktorer, der er relevante under et større vægttab.

Dosis: 15–20 mg dagligt. Indtages forskudt fra jern (de to mineraler hæmmer hinandens optagelse). Zinkpicolinat eller zinkbisglycinat er letoptagelige former.

8. Kostfibre

Forstoppelse rammer op mod 24 % af dem, der tager tirzepatid, da lægemidlet forsinker mavesækkens tømning og nedsætter passagetiden i hele mave-tarm-kanalen. Fibre er førstevalget til at modvirke dette, men når den samlede fødemængde falder, falder fiberindtaget tilsvarende.

Dosis: Start med 5–10 g ekstra fibre som tilskud (loppefrøskaller/psyllium er bedst dokumenteret) og øg mængden gradvist. Hvis man øger fiberindtaget for hurtigt i et trægt tarmsystem, kan det forværre oppustethed. Drik rigeligt med vand til fibrene, da de kræver væske for at virke efter hensigten. Magnesiumcitrat ved sengetid kan anvendes som supplement ved vedvarende forstoppelse.

Mounjaro vs. Ozempic: Er der forskel på tilskudsbehovet?

Grundlisten over nødvendige tilskud er ens for begge præparater. Der er dog to praktiske forskelle:

Større vægttab = behov for mere konsekvent tilskud. Brugere af tirzepatid taber sig generelt mere (gennemsnitligt 21 % mod 15 %), hvilket medfører et større og længerevarende kalorieunderskud. De vejledende doser er de samme, men regelmæssighed er endnu vigtigere. Springer man B12, jern og protein over i et par dage på Ozempic, kan kroppen hurtigere kompensere; sker det under det mest intensive vægttab på tirzepatid, opstår der hurtigere et reelt underskud.

Forskelle i bivirkningsprofilen. Tirzepatids dobbelte GIP/GLP-1-mekanisme giver potentielt lidt færre generelle mave-tarm-bivirkninger end rene GLP-1-analoger, men forstoppelse forekommer med samme eller højere frekvens. Derfor kan fibre og magnesiumcitrat have højere prioritet for Mounjaro-brugere end for Ozempic-brugere, mens kvalmelindrende tiltag (f.eks. ingefær og hyppige, små måltider) kan være en anelse mindre påkrævede.

Hvornår skal tilskuddene tages?

Tidspunktet for indtagelse har betydning for optagelsen og mave-tarm-tolerancen — især når fordøjelsen i forvejen arbejder langsommere.

Til morgenmaden: Jernbisglycinat + C-vitamin (på en relativt tom mave for maksimal optagelse). Giver det kvalme, kan det flyttes til frokost.

Til frokosten (dagens største måltid): GLP-1-kombinationstilskud (B12, folat, zink, D3-vitamin). Fedtopløselige vitaminer optages bedst i forbindelse med et måltid.

30–60 minutter før sengetid: Magnesiumglycinat (fremmer muskelafslapning og søvn). Fibertilskud med et stort glas vand (så det har natten over til at virke i tarmen).

Vilkårligt tidspunkt: Kreatinmonohydrat (3–5 g dagligt sammen med et måltid; tidspunktet er underordnet, kontinuitet er afgørende). Protein: Fordeles jævnt over alle dagens måltider.

Vigtige forholdsregler om indbyrdes afstand: Jern og zink hæmmer hinandens optagelse — tag dem til forskellige måltider. Jern og calcium konkurrerer ligeledes om optagelsen; hold mindst 2 timers mellemrum. Kaffe og te kan reducere jernoptagelsen med op til 60 %. Tag derfor jern mindst 1 time forskudt fra koffeinholdige drikke.

Relevante blodprøver før og under behandlingen

Få målt ferritin, B12, D-vitamin, hæmatologi og væsketal/organparametre før opstart af tirzepatid. Gentag prøverne efter 3 og 6 måneder for at opdage mangler, før der opstår symptomer.

Vent ikke med at få taget blodprøver, til du oplever udtalte symptomer. Det anbefales at få målt følgende værdier før opstart med Mounjaro eller Zepbound, samt efter 3 og 6 måneder:

Før opstart: Ferritin, vitamin B12 (eller methylmalonat), 25-hydroxyvitamin D, hæmatologi (blodbillede/CBC), levertal og nyretal (kreatinin/eGFR), TSH samt magnesium. Dette etablerer et udgangspunkt (baseline) til senere sammenligning.

Efter 3 måneder: Kontrol af ferritin, B12 og D-vitamin. Lå værdierne i den lave ende ved opstart, kan der nu være opstået en reel mangel. Juster tilskudsdoseringen efter tallene frem for symptomerne — når symptomerne først viser sig, er manglen ofte allerede moderat til udtalt.

Efter 6 måneder: Fuld kontrol inklusive albumin (markør for proteinstatus), eventuelt præalbumin, samt stofskifteparametre. Hvis du har tabt mere end 10 % af kropsvægten, kan det være relevant at overveje en DEXA-skanning til vurdering af kropssammensætning og knogletæthed.

Hvad kendetegner et godt kosttilskud til GLP-1-brugere?

Ikke alle multivitaminpræparater er egnede til personer i GLP-1-behandling. Vær opmærksom på følgende kvalitetsparametre ved valg af tilskud:

Biotilgængelige former er afgørende. Methylcobalamin (ikke cyanocobalamin) som B12-kilde. Jernbisglycinat (ikke ferrosulfat, da sidstnævnte ofte giver mavegener hos personer, der i forvejen døjer med kvalme). 5-MTHF (ikke syntetisk folsyre) til folat. Vitamin D3 (ikke D2, som er mindre effektivt til at hæve blodets niveau). Chelerede mineraler (glycinat, picolinat) optages generelt bedre end oxidformer.

Terapeutiske doser frem for symbolske mængder. Mange standardvitaminer indeholder 100 % af referenceindtaget (RI). RI er dog sat for at forhindre decideret mangelsygdom i en rask befolkning, ikke for at korrigere et løbende underskud under et markant vægttab. Gå efter jern på 18+ mg, B12 på 500+ mcg, D-vitamin på 1.000+ IE og magnesium på 200+ mg. Viser deklarationen 2 mcg B12 eller 15 IE D-vitamin, er produktet utilstrækkeligt til denne situation.

Indhold af fordøjelsesstøtte. Tirzepatid nedsætter ventrikeltømningen, hvilket kan hæmme den enzymatiske nedbrydning af maden. Tilskud med fordøjelsesenzymer (protease, lipase, amylase) og mælkesyrebakterier kan hjælpe kroppen med at udnytte næringen i de mindre måltider bedre. Dette er en målrettet støtte til en direkte fysiologisk bivirkning af præparatet.

Uden unødvendige fyldstoffer. Store mængder magnesiumstearat, kunstige farvestoffer, titandioxid og tilsat sukker bør undgås, især ved en sensitiv mave. Enkle formuleringer med et minimum af hjælpestoffer tolereres bedst.

Tredjepartstestet. Når man tager receptpligtig medicin, bør kvaliteten af ens tilskud være veldokumenteret. Vælg produkter, der fremviser analysecertifikater og er kontrolleret af uafhængige instanser (f.eks. USP, NSF eller uafhængige laboratorietest).

Hvad bør du undgå under tirzepatidbehandling?

Visse kosttilskud bør undgås eller anvendes med stor forsigtighed under GLP-1-behandling:

Stimulerende “fedtforbrændere“: Præparater med høje doser koffein, synefrin eller yohimbin kan øge risikoen for dehydrering, hæve blodtrykket og forværre uro i maven. Tirzepatid giver i sig selv et markant vægttab; at supplere med stimulanser øger bivirkningsrisikoen uden dokumenteret merværdi.

Megadoser af enkeltstående næringsstoffer uden forudgående blodprøver: Højdosis jern (>45 mg) uden påvist mangel kan give alvorligt mavebesvær og risiko for jernophobning. Høje doser biotin (>5.000 mcg) kan interferere med laboratorieanalyser af blandt andet stofskiftehormoner. Få altid målt niveauerne først, før der suppleres med høje doser.

Urtebaserede blodsukkersænkende midler som “boostere”: Produkter, der markedsføres som “naturlige GLP-1-forstærkere” (f.eks. berberin, bittermelon, bukkehorn), kan forstærke tirzepatids blodsukkersænkende effekt og dermed øge risikoen for hypoglykæmi. Ønsker du at anvende sådanne midler til vægtvedligeholdelse efter endt medicinsk behandling, bør det altid drøftes med den behandlende læge.

Vingummivitaminer som primær kilde: Vingummitilskud (gummies) indeholder ofte lavere doser af de vigtigste stoffer, mangler typisk jern og indeholder tilsat sukker. Ved tirzepatidbehandling er der behov for præcise, terapeutiske doser af biotilgængelige stoffer, hvilket kapsler og tabletter leverer mere pålideligt.

Tegn på, at du allerede mangler næringsstoffer

Klassiske tegn på næringsstofmangel under tirzepatidbehandling omfatter hårtab (jern, zink), udpræget træthed (B12, jern), muskelkramper (magnesium), humørsvingninger (B12, D-vitamin) og nedsat modstandskraft (D-vitamin, zink).

Mange brugere af Mounjaro opdager først mangeltilstande, når symptomerne har hobet sig op. Vær opmærksom på kroppens signaler:

Udtalt træthed, som søvn ikke afhjælper: Tænk på jern eller B12. Disse mangler medfører en dyb udmattelse, der adskiller sig fra den almindelige træthed, man kan opleve ved et kalorieunderskud. Føler du dig udmattet trods 8 timers søvn, bør ferritin og B12 kontrolleres, før det blot tilskrives medicinen.

Hårtab, der starter 2–4 måneder efter behandlingsstart: Dette er typisk telogent effluvium udløst af næringsmangel (se vores dybdegående guide til hårtab ved GLP-1-behandling) — oftest som følge af for lidt jern, zink eller protein. Det er et fysiologisk signal om utilstrækkelig cellulær ernæring. Iværksæt målrettet tilskud i samråd med lægen.

Natlige lægkramper eller muskeltrækninger: Typisk tegn på magnesiummangel. Dette viser sig ofte tidligt, da magnesium er nødvendigt for muskelafslapning. Det forringer desuden søvnkvaliteten, hvilket kan starte en ond cirkel af træthed og kramper.

Humørsvingninger, hjernetåge og irritabilitet: B12, D-vitamin og magnesium indgår i syntesen af neurotransmittere. En markant forringelse af det mentale overskud under Mounjaro-behandling, som overstiger hvad man forventer ved kaloriebegrænsning, bør undersøges med blodprøver.

Mad smager anderledes eller metallisk: Zinkmangel forstyrrer smags- og lugtesansen. Dette kan forstærke den madlede, tirzepatid kan give, hvilket fører til yderligere fald i fødeindtaget.

Langsom sårheling og hyppige infektioner: Både zink og D-vitamin er afgørende for et velfungerende immunforsvar. Oplever du gentagne forkølelser, eller heler smårifter langsomt, kan kroppens depoter være lave.

Smerter i knogler eller led: D-vitamin og calcium. Hurtigt vægttab belaster knoglevævet, og kombinationen af utilstrækkeligt calciumindtag (72 % af brugerne når ikke anbefalingerne) og lavt D-vitamin øger risikoen for tab af knoglemineraltæthed — særligt hos kvinder over 50 år.

Uge for uge: Sådan opbygges din tilskudsstrategi

Begynd med en GLP-1-kombinationsformel i uge 1. Suppler med kreatin i uge 2, hvis du styrketræner. Få taget kontrolblodprøver efter 4–12 uger, og tilpas doseringen. Målet er, at din tilskudsplan er fuldt tilpasset dine individuelle behov inden for de første to måneder.

At starte på alle tilskud samtidigt kan overbelaste en følsom mave. En trinvis introduktion minimerer risikoen for bivirkninger:

Uge 1 (før eller ved første injektion): Etabler fokus på proteinrige måltider (25–30 g pr. hovedmåltid) og tilstrækkeligt væskeindtag (ca. 2 liter dagligt). Vent med tilskud for at få kostvanerne på plads først.

Uge 2: Introducer en GLP-1-kombinationsformel til frokost (med B12, jernbisglycinat, D3-vitamin, folat og zink). Fortsæt uændret, hvis det tolereres godt. Ved tendens til kvalme kan tilskuddet flyttes til aftensmaden.

Uge 3: Tilføj magnesiumglycinat (200 mg) 30–60 minutter før sengetid. Dette tolereres som regel uproblematisk og støtter ofte nattesøvnen. Ved forstoppelse kan magnesiumcitrat overvejes i stedet eller som supplement.

Uge 4: Tilføj kostfibre (start med 5 g loppefrøskaller/psyllium sammen med et stort glas vand, indtaget forskudt fra øvrige tilskud). Dosis kan øges til 10 g over de næste to uger efter tolerance for at forebygge forstoppelse i takt med eventuel dosisøgning af medicinen.

Uge 6+: Tilføj kreatinmonohydrat (3–5 g dagligt til et måltid), hvis du udfører styrketræning (se vores guide til forebyggelse af muskeltab ved GLP-1-behandling). Hvis du ikke allerede træner, kan et simpelt program to gange ugentligt kombineres med kreatintilskud. Kreatin støtter bevarelsen af muskelmasse og cellernes energiproduktion.

Måned 3: Få foretaget kontrolblodprøver (ferritin, B12, D-vitamin, hæmatologi, magnesium). Juster doserne efter lægelig anvisning på baggrund af resultaterne. Ligger ferritin fortsat under 30 ng/mL, kan jerndosis justeres op, eventuelt suppleret med C-vitamin. Ligger B12 lavt, kan sugetabletter med methylcobalamin afprøves for at sikre bedre optagelse.

Denne trinvise tilgang gør det nemt at vurdere tolerancen for hvert enkelt tilskud, opbygger gode rutiner og sikrer et databaseret grundlag frem for gætterier ved 3-månederskontrollen.

Hvilke vitaminer bør jeg tage på Mounjaro?

Den evidensbaserede prioritetsliste omfatter: protein (1,2–1,6 g/kg/dag), vitamin B12 (methylcobalamin, 500–1.000 mcg), jern (bisglycinat, 18–27 mg — mål ferritin først), vitamin D3 (1.000–2.000 IE / 25–50 mcg), magnesiumglycinat (200–400 mg), folat som 5-MTHF (400–800 mcg), zink (15–20 mg) og fibre (f.eks. psyllium, 5–10 g optrappet gradvist). Et målrettet kombinationstilskud til GLP-1-brugere samler de fleste af disse i ét produkt.

Er behovet for tilskud det samme på Zepbound som på Mounjaro?

Ja, Zepbound og Mounjaro indeholder det samme aktive lægemiddelstof (tirzepatid). Mounjaro ordineres til type 2-diabetes og Zepbound til vægtregulering, men den ernæringsmæssige påvirkning er identisk. Zepbound-brugere kan have et endnu mere udtalt behov for tilskud, da vægttabsindikationen ofte indebærer højere doser og et større samlet vægttab.

Er det nødvendigt med en multivitamin på Mounjaro?

En almindelig multivitamin er bedre end ingenting, men sjældent optimal. De fleste standardpræparater indeholder utilstrækkeligt jern (eller intet overhovedet), anvender mindre letoptagelige former (f.eks. cyanocobalamin i stedet for methylcobalamin, syntetisk folsyre i stedet for 5-MTHF) og indeholder hverken protein eller kreatin. En formel udviklet specifikt til GLP-1-brugere dækker de specifikke mangler, som tirzepatidbehandling kan medføre.

Kan jeg tage kosttilskud samme dag som min Mounjaro-injektion?

Ja. Mounjaro injiceres subkutant (i underhuden) og indtages ikke gennem fordøjelseskanalen, så der er ingen direkte interaktion i tarmen mellem medicinen og orale tilskud. Du kan tage dine vitaminer på injektionsdagen uden særlige tidsmæssige hensyn til stikket. De eneste tidsmæssige forholdsregler gælder indbyrdes mellem tilskuddene (f.eks. jern og zink til forskellige måltider samt jern forskudt fra koffein).

Hvor længe bør jeg tage tilskud under Mounjaro-behandling?

Så længe du er i behandling med medicinen og befinder dig i et kalorieunderskud. Behovet for mikronæringsstoffer forbliver forhøjet under hele den aktive vægttabsfase. Selv i vedligeholdelsesfasen er fortsat tilskud ofte relevant, hvis appetitten fortsat er nedsat. Få kontrolleret dine blodprøver hver 6. måned, og tilpas indtaget efter resultaterne.

Referencer