Fordele ved CoQ10: Hjerte, mitokondrier og evidensguide (2026)

Vigtigste pointer

Kroppens egenproduktion af CoQ10 falder med alderen og udtømmes yderligere af statiner. Tilskud er bakket op af tydelige data ved hjertesvigt (Q-SYMBIO-studiet reducerede den kardiovaskulære dødelighed med næsten halvdelen), statinmyalgi (signifikant smertelindring på tværs af syv RCT’er), blodtryk (100 til 200 mg/dag er det optimale niveau) og migræneforebyggelse. Nye undersøgelser støtter også anvendelsen ved mandlig fertilitet og restitution efter træning. Både ubiquinol og ubiquinon øger blodets niveauer effektivt. CoQ10 fungerer godt sammen med NMN og andre stoffer til mitokondriel støtte, fordi det virker længere nede i elektrontransportkæden.

Hvad er CoQ10?

CoQ10 (også kaldet ubiquinon i sin oxiderede form og ubiquinol, når det er reduceret) er en fedtopløselig forbindelse, der findes i den indre mitokondriemembran i alle celler. Det transporterer elektroner i elektrontransportkæden, som er den proces, der producerer størstedelen af kroppens ATP. Uden tilstrækkeligt CoQ10 producerer mitokondrierne energi mindre effektivt.

Kroppen danner selv CoQ10, og både produktionen og mitokondriefunktionen kan ændre sig med alderen (Schmücker et al., 2026). Kød, fisk, nødder og visse olier er de rigeste kilder i kosten, men en gennemsnitlig kost bidrager kun med 3 til 6 mg om dagen, hvilket er langt under doserne i kosttilskud (Pravst et al., 2010).

Statiner blokerer mevalonatvejen, som kroppen bruger til at danne både kolesterol og CoQ10. Det er en af de foreslåede årsager til, at nogle statinbrugere oplever muskelsmerter, og hvorfor CoQ10 ofte afprøves sideløbende med statiner (Kovacic et al., 2025).

Kan du få nok CoQ10 fra kosten?

Ikke uden videre. Kød, fisk, nødder og visse olier er de rigeste kilder, mens mejeriprodukter, grøntsager, frugt og korn indeholder langt mindre, og det gennemsnitlige indtag via kosten er kun 3 til 6 mg om dagen (Pravst et al., 2010). En enkelt kapsel på 100 mg indeholder omtrent 15 til 35 gange denne mængde.

Kosten kan i praksis ikke matche de doser, der anvendes i kosttilskud, så tilskud er den eneste realistiske måde at nå de mængder, der er brugt i kliniske studier.

Hvad er de vigtigste fordele ved CoQ10?

Hjertesvigt har den stærkeste evidens fra kliniske forsøg, forankret i Q-SYMBIO-studiet og bekræftet af samlede analyser. Statinrelaterede muskelsmerter, blodtryk, migræneforebyggelse, restitution efter træning og mandlig fertilitet understøttes alle af metaanalyser med varierende grader af evidensstyrke.

Hjertesvigt

Q-SYMBIO-studiet inkluderede 420 patienter med kronisk hjertesvigt og randomiserede dem til 100 mg CoQ10 tre gange dagligt eller placebo i to år. Det primære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, hospitalsindlæggelse for hjertesvigt, mekanisk kredsløbsstøtte eller transplantation) blev nået af 15 % i CoQ10-gruppen mod 26 % i placebogruppen (hazard ratio 0,50, p = 0,003). Den kardiovaskulære dødelighed var 9 % mod 16 %, og den samlede dødelighed var 10 % mod 18 % (Mortensen et al., 2014).

En metaanalyse fra 2024 af 33 RCT’er bekræftede disse fund i et større samlet datamateriale: CoQ10 reducerede den samlede dødelighed (RR 0,64, p = 0,002) og indlæggelser for hjertesvigt (RR 0,50, p < 0,00001), forbedrede uddrivningsfraktionen (ejektionsfraktionen) og øgede 6-minutters gangdistancen (Xu et al., 2024). Et paraply-review (umbrella review) af ti metaanalyser nåede frem til tilsvarende konklusioner (Alarcón-Vieco et al., 2023).

Statinrelaterede muskelsmerter

En metaanalyse fra 2025 af syv RCT’er med 389 statinbrugere fandt, at tilskud af CoQ10 reducerede intensiteten af muskelsmerter signifikant (WMD −0,96, p < 0,05). Fire ud af de syv studier viste individuelt signifikante reduktioner. Doserne varierede fra 100 til 600 mg om dagen over 30 til 90 dage (Kovacic et al., 2025). For statinbrugere med muskelømhed er CoQ10 en oplagt mulighed at drøfte med den ordinerende læge.

Blodtryk

En dosis-respons-metaanalyse fandt en U-formet sammenhæng mellem CoQ10-tilskud og systolisk blodtryk hos patienter med kardiometaboliske sygdomme, med den største reduktion ved 100 til 200 mg om dagen (Zhao et al., 2022). Effekterne var tydeligere hos personer med diabetes og dyslipidæmi samt i studier med en varighed på over 12 uger. Evidenskvaliteten blev vurderet som moderat for systolisk blodtryk.

Migræneforebyggelse

En metaanalyse af seks RCT’er med 371 deltagere fandt, at CoQ10 reducerede hyppigheden af migræneanfald og varigheden af anfaldene sammenlignet med placebo, men uden effekt på smertestyrken (Sazali et al., 2021). Effekten på anfaldshyppigheden gør CoQ10 til et relevant supplement for personer, der har flere migræneanfald om måneden.

Mandlig fertilitet

En netværksmetaanalyse fra 2025 af 16 studier fandt, at CoQ10 gav den største forbedring i sædkoncentration blandt de testede antioxidanttilskud (SMD 2,98), mens L-carnitin var bedre for sædmotilitet (Niu et al., 2025). Effektstørrelserne er store, men studierne var små, og evidenskvaliteten blev vurderet som lav.

Blodsukker

Et paraply-review fra 2026 af otte metaanalyser fandt, at CoQ10 sænkede fasteblodsukkeret hos personer med diabetes. Vægtede analyser viste også små reduktioner i HbA1c (0,17 procentpoint), insulin og insulinresistens, men resultaterne afhang af, hvordan dataene blev analyseret (Musazadeh et al., 2026).

Restitution efter træning

En metaanalyse af 17 studier med 440 atleter fandt, at CoQ10 reducerede markører for muskelskade (kreatinkinase og LDH) samt oxidativt stress (MDA) efter træning. Effekten på CK var stærkest ved doser på 300 mg om dagen eller derover (Qu et al., 2025). Den samlede antioxidantkapacitet blev ikke påvirket. Evidenskvaliteten blev vurderet som lav til meget lav, så disse fund er foreløbige.

Hvad viste Q-SYMBIO-studiet?

Q-SYMBIO er det vigtigste enkeltstående studie om CoQ10 og værd at kende i detaljer. Det inkluderede 420 patienter med kronisk hjertesvigt, der blev randomiseret til 100 mg CoQ10 tre gange dagligt eller placebo som tillæg til standardbehandling, og blev fulgt i to år (Mortensen et al., 2014).

Det primære langsigtede endepunkt – en kombination af kardiovaskulær død, hospitalsindlæggelse for hjertesvigt, mekanisk kredsløbsstøtte eller hjertetransplantation – blev nået af 15 % i CoQ10-gruppen mod 26 % i placebogruppen (Mortensen et al., 2014). Hazard ratioen på 0,50 svarer til en halvering af risikoen. Den kardiovaskulære dødelighed faldt fra 16 % til 9 %. Den samlede dødelighed faldt fra 18 % til 10 %. NYHA-funktionsklassen blev også forbedret, hvilket betød, at patienterne fik en bedre fysisk funktionsevne.

Q-SYMBIO var stort nok og forløb over tilstrækkelig lang tid til at registrere forskelle i dødelighed, som er de vanskeligste endepunkter at påvirke. Metaanalysen fra 2024, der samlede 33 RCT’er, bekræftede dette mønster i et langt større datasæt (Xu et al., 2024).

Et vigtigt forbehold: Q-SYMBIO viste ikke signifikante forskelle på de kortsigtede endepunkter (arbejdskapacitet og NYHA-klasse efter 16 uger). Fordelene viste sig over år, ikke uger.

Forbedrer CoQ10 den fysiske præstationsevne?

Ikke pålideligt hos raske personer. En metaanalyse fra 2025 af 24 studier fandt, at CoQ10 konsekvent øgede blodets niveauer, men virkningen på præstationsevnen var lille og inkonsistent: Langvarig brug viste en lille fordel, som dog forsvandt ved udeladelse af outlier-studier, og enkeltdoser viste ingen effekt (Deng et al., 2025).

Samme analyse fandt en vis støtte for reduceret træthedsfølelse, hvilket blev mere konsistent, når outliers blev fjernet (Deng et al., 2025). Hos atleter sænkede CoQ10 markører for muskelskade efter træning (Qu et al., 2025). Den nøgterne vurdering er, at CoQ10 muligvis kan hjælpe en smule på restitution og oplevet træthed, mens det gør meget lidt for hurtighed, styrke eller udholdenhed.

Kan CoQ10 hjælpe under kemoterapi?

Et åbent, randomiseret studie fra 2026 med 60 brystkræftpatienter i ugentlig paclitaxel-behandling fandt færre bivirkninger ved CoQ10: Klinisk relevant nerveskade opstod hos 68 % i CoQ10-gruppen mod 96 % i kontrolgruppen og viste sig senere (Hassoub et al., 2026). Da der er tale om et enkelt åbent studie, skal resultatet bekræftes af yderligere forskning.

Træthed, søvnløshed, mundsår, diarré, ledsmerter og muskelsmerter var også mindre udtalte i de senere uger, hæmoglobinværdierne var højere ved uge 12, og venstre ventrikels ejektionsfraktion var bedre bevaret (Hassoub et al., 2026). Dette er opmuntrende resultater fra et enkelt studie. Brug af antioxidanter under kræftbehandling er dog altid et spørgsmål for det behandlende onkologiske team, som kender de specifikke lægemidler og patienten, så ingen i aktiv behandling bør starte på CoQ10 alene på baggrund af dette studie.

Hjælper CoQ10 mod Parkinsons sygdom?

Nej. Et stort fase 3-studie med høje doser CoQ10 ved tidlig Parkinsons sygdom (1.200 eller 2.400 mg dagligt) blev stoppet før tid på grund af manglende virkning (Beal et al., 2014). Begge CoQ10-grupper klarede sig en smule dårligere end placebogruppen, selvom forskellene ikke var statistisk signifikante.

I løbet af studiet forværredes den samlede UPDRS-score, som er et standardmål for sværhedsgraden af Parkinsons sygdom, med 6,9 point i placebogruppen, 7,5 point ved 1.200 mg og 8,0 point ved 2.400 mg (Beal et al., 2014). CoQ10 var sikkert og veltolereret, selv i disse høje doser. Resultatet er en nyttig påmindelse om, at støtte til mitokondrierne ikke automatisk hjælper på enhver tilstand med mitokondriel involvering: Fordelene ved hjertesvigt har ikke kunnet overføres til Parkinsons sygdom.

Hvem har størst gavn af CoQ10-tilskud?

Personer med hjertesvigt, statinbrugere med muskelsmerter, personer med hyppig migræne og personer med kardiometaboliske risikofaktorer, da det er i disse grupper, studier har påvist fordele (Mortensen et al., 2014; Kovacic et al., 2025; Sazali et al., 2021; Zhao et al., 2022). For raske ældre voksne er dokumentationen mere begrænset: Et studie fra 2026 fandt ingen mitokondriel effekt efter 12 uger (Schmücker et al., 2026).

Statinbrugere udgør den mest veldokumenterede gruppe. Alle statiner hæmmer mevalonatvejen, som kroppen bruger til at producere både kolesterol og CoQ10. Resultatet er lavere CoQ10-niveauer i blodet og potentielt i hjerte- og muskelvæv. Metaanalysen fra 2025 bekræftede, at tilskud af CoQ10 reducerer statinrelaterede muskelsmerter (Kovacic et al., 2025).

Hvorvidt fordelene ved hjertesvigt kan overføres til raske ældre voksne, er et andet spørgsmål, og et studie fra 2026 maner til forsigtighed. Fyrre hjemmeboende voksne med en gennemsnitsalder på 74 år tog 400 mg CoQ10 dagligt eller placebo i 12 uger. Plasma-CoQ10 steg, men CoQ10 i muskler og i isolerede mitokondrier steg ikke, og der blev ikke observeret ændringer i mitokondriefunktion, blodsukkerregulering, VO2max eller kropssammensætning (Schmücker et al., 2026).

Personer med hyppig migræne har et fornuftigt grundlag for at afprøve CoQ10: Metaanalysen viste færre og kortere anfald sammenlignet med placebo, dog uden ændring i smertestyrken (Sazali et al., 2021).

Bremser CoQ10 aldringsprocessen?

CoQ10 understøtter mitokondriefunktionen, som aftager med alderen, men intet klinisk studie på mennesker har påvist, at det bremser biologisk aldring. Hos raske voksne i halvfjerdserne øgede 400 mg dagligt i 12 uger blodets niveauer uden at forbedre mitokondriefunktionen i musklerne (Schmücker et al., 2026). Dataene fra hjertesvigt og træningsrestitution viser, at det delvist kan genoprette funktionen i systemer, hvor mitokondriernes ydeevne er faldet, hvilket er noget andet end at vende selve aldringsprocessen. For et bredere overblik over evidensbaserede tilgange til aldring udgør mitokondriel støtte én brik i et større billede.

Langvarigt tilskud af Q10: Hvad viser dataene?

Q-SYMBIO-studiet varede i to år med en dosis på 300 mg dagligt og viste vedvarende fordele for dødelighed og hospitalsindlæggelser (Mortensen et al., 2014). Det er det længste placebokontrollerede datasæt, der findes. Q10 var sikkert gennem hele forløbet med en bivirkningsrate, der svarede til placebo.

Uden for studierne i hjertesvigt er de langsigtede, kontrollerede data begrænsede, så sikkerhedsbilledet ud over to år bygger på udbredt anvendelse snarere end på randomiserede forsøg.

Hvad vi ikke ved, er, om det giver en kumulativ fordel at påbegynde Q10-tilskud midt i livet (for eksempel som 40-50-årig) og fortsætte ind i alderdommen sammenlignet med først at starte efter en hjertehændelse. Q-SYMBIO-studiet inkluderede patienter, der allerede led af hjertesvigt. Hvorvidt raske midaldrende voksne, der tager forebyggende Q10, har en lavere forekomst af hjertesvigt årtier senere, er et spørgsmål, intet forsøg har besvaret – og formentlig aldrig vil: Et forebyggelsesstudie i det omfang og over den tidsramme ville koste hundredvis af millioner kroner.

Samlet set understøtter sikkerhedsdataene langvarig brug. Effektdataene understøtter anvendelse hos personer, der allerede har hjertesvigt, statinrelaterede muskelsmerter, migræne eller kardiometaboliske risikofaktorer. For raske ældre voksne, der tager tilskud forebyggende, fandt det københavnske studie fra 2026 ingen målbar mitokondriel fordel over 12 uger (Schmücker et al., 2026).

Ubiquinol over for ubiquinon: Betyder formen noget?

Mindre end markedsføringen antyder: Et RCT fra 2026 med 150 voksne sammenlignede ubiquinon, ubiquinol og ubiquinol plus geranylgeraniol direkte. Alle tre former øgede Q10-niveauet i blodet signifikant i forhold til placebo. Der var ingen signifikant forskel mellem ubiquinon og ubiquinol (D’Adamo et al., 2026). Kombinationen af ubiquinol og GG klarede sig en smule bedre end ubiquinon, men ikke bedre end ubiquinol alene.

Ubiquinol er den reducerede, “aktive” form og markedsføres som mere biotilgængelig. Kroppen omdanner dog ubiquinon til ubiquinol og omvendt efter behov, så startformen betyder mindre end den samlede mængde, der optages. Ubiquinol koster mere per kapsel. Begge former virker. Vælg den variant, der passer bedst til dit budget.

Hvor meget Q10 bør man tage?

Doserne varierer efter tilstand. Q-SYMBIO anvendte 300 mg dagligt ved hjertesvigt, fordelt på tre doser (Mortensen et al., 2014). Forsøg med statininduceret myalgi anvendte 100 til 600 mg dagligt (Kovacic et al., 2025). Metaanalysen om blodtryk fandt den største effekt ved 100 til 200 mg dagligt (Zhao et al., 2022).

Intet studie definerer en standarddosis for raske personer. Q10 er fedtopløseligt, så det er fornuftigt at indtage det sammen med et måltid, der indeholder fedt.

Plasmaniveauerne stiger inden for få uger ved daglig dosering; i det københavnske studie fra 2026 var de markant højere efter 12 uger (Schmücker et al., 2026). De kliniske effekter tager længere tid: Fordelene ved hjertesvigt i Q-SYMBIO viste sig over to år snarere end i løbet af de første måneder.

Sådan optimeres optagelsen af Q10

Tag det sammen med mad, helst et måltid, der indeholder fedt, da Q10 er fedtopløseligt. At fordele større mængder over dagens måltider afspejler protokollen bag de stærkeste resultater (Mortensen et al., 2014).

Bløde kapsler (softgels), hvor Q10 er opløst i olie, optages generelt bedre end kapsler med tørt pulver. Nogle produkter anvender opløste eller emulgerede former for yderligere at forbedre biotilgængeligheden. Det direkte sammenlignende studie fra 2026 fandt, at både ubiquinon og ubiquinol øgede blodniveauerne effektivt, så formen har mindre betydning end at tage tilskuddet regelmæssigt sammen med fedt (D’Adamo et al., 2026).

Det er almindelig praksis at fordele større mængder over flere måltider. Q-SYMBIO-protokollen anvendte tre doser af 100 mg fordelt over dagen (Mortensen et al., 2014).

Hvilket Q10-produkt bør du vælge?

Til statinbrugere med muskelsmerter anvendte studierne 100 til 600 mg dagligt (Kovacic et al., 2025); det er fornuftigt at starte i den lave ende. Ved hjertesvigt var Q-SYMBIO-dosen 100 mg tre gange dagligt i samråd med en kardiolog (Mortensen et al., 2014). For blodtryk sås den kraftigste effekt ved 100 til 200 mg dagligt (Zhao et al., 2022).

Ubiquinon er billigere og lige så effektivt til at hæve blodniveauet ifølge det eneste direkte sammenlignende forsøg (D’Adamo et al., 2026). Ubiquinol er et fint valg, hvis du foretrækker det eller finder det på tilbud, men betal ikke ekstra for påstanden om, at det er “mere biotilgængeligt”, uden at vide, at forsøgsdataene ikke understøtter en reel forskel.

Oliebaserede softgels er en praktisk form for et fedtopløseligt stof; hvis du køber tørre kapsler, bør de indtages sammen med dagens største måltid.

Hvis du tager mere end 100 mg, afspejler en fordeling over flere måltider protokollen bag de stærkeste resultater: Q-SYMBIO anvendte tre doser af 100 mg dagligt (Mortensen et al., 2014).

Kvalitetsmarkører, du bør holde øje med: en angivet Q10-form (ubiquinon eller ubiquinol), en dosis per kapsel, der svarer til det, der er anvendt i forsøgene (100 mg er det mest almindelige), uvildig tredjepartstestning og en velrenommeret producent. Undgå proprietære blandinger, der kombinerer Q10 med en lang række andre ingredienser i uoplyste doser.

For de fleste giver en simpel 100 mg ubiquinon-softgel indtaget dagligt sammen med et måltid den bedste værdi for pengene, eftersom det direkte sammenligningsstudie ikke fandt nogen væsentlig forskel i forhold til ubiquinol.

Kan man måle sit Q10-niveau?

Ja. En analyse af Q10 i plasma er bredt tilgængelig, men resultaterne skal tolkes med forbehold. I forsøget fra 2026 med ældre voksne øgede tilskud mængden af Q10 i plasma uden at hæve niveauerne i muskler eller mitokondrier (Schmücker et al., 2026). Q-SYMBIO-studiet udvalgte ikke patienter ud fra deres udgangsniveau af Q10, så vi ved ikke, om personer med de laveste værdier har størst gavn af behandlingen.

Det er ikke strengt nødvendigt at måle niveauet for at træffe beslutning om tilskud. Tager du et statin og oplever muskelsmerter, understøtter evidensen et forsøg med Q10 uanset dit blodniveau (Kovacic et al., 2025). Q-SYMBIO målte heller ikke niveauerne før behandlingsstart. Men hvis du som rask overvejer forebyggende tilskud og ønsker at træffe en databaseret beslutning, giver en baselinemåling et udgangspunkt, du kan sammenligne med efter 8 til 12 ugers brug.

Er Q10 sikkert?

Q10 tåles overordentlig godt. Q-SYMBIO-studiet forløb over to år med 300 mg dagligt uden væsentlige sikkerhedsproblemer (Mortensen et al., 2014). Ubiquinol-studiet fra 2026 rapporterede ligeledes kun om sjældne bivirkninger på tværs af alle grupper (D’Adamo et al., 2026).

Bekymringen vedrørende warfarin skyldes, at Q10 har en strukturel lighed med K-vitamin, men i et randomiseret, dobbeltblindet overkrydsningsforsøg med 24 patienter i stabil warfarinbehandling ændrede 100 mg Q10 dagligt hverken INR eller warfarindosis (Engelsen et al., 2003). Tager du warfarin, bør du alligevel informere din læge, da INR-monitorering er den nødvendige sikkerhedsforanstaltning.

Q10 og lægemiddelinteraktioner

Warfarin er den interaktion, der oftest spørges til. Bekymringen bunder i Q10’s strukturelle lighed med K-vitamin, men et randomiseret overkrydsningsforsøg viste, at 100 mg dagligt ikke påvirkede hverken INR eller warfarindosis hos 24 patienter i langtidsbehandling (Engelsen et al., 2003). Informer alligevel din læge, da løbende INR-målinger sikrer, at eventuelle ændringer opdages.

Q10 tages ofte sammen med statiner, hvilket ikke er en interaktion i skadelig forstand. Statiner reducerer kroppens egen produktion af Q10, og tilskud har til formål at genoprette det niveau, medicinen sænker. Nogle læger ordinerer Q10 forebyggende sammen med statiner, mens andre venter på eventuelle symptomer. Uanset tilgang er kombinationen veldokumenteret og udgør ingen sikkerhedsrisiko (Kovacic et al., 2025).

For personer, der tager blodtrykssænkende medicin, kan Q10’s milde blodtrykssænkende virkning teoretisk set forstærke medicinens effekt. Dosis-respons-metaanalysen fandt den største fordel ved 100 til 200 mg dagligt hos personer med kardiometaboliske tilstande (Zhao et al., 2022). Mål dit blodtryk derhjemme, hvis du supplerer en eksisterende antihypertensiv behandling med Q10, og nævn det ved din næste lægekonsultation.

Kemoterapi kræver særlig opmærksomhed. Nogle onkologer frygter, at antioxidanter kan beskytte kræftceller mod de oxidative skader, behandlingen tilsigter at skabe. Evidensen er endnu ikke entydig. Personer i aktiv kræftbehandling bør derfor ikke tage Q10 uden aftale med deres onkolog.

Hvordan relaterer Q10 sig til NMN og NAD+?

De fungerer på forskellige trin i den samme energikæde: NMN booster NAD+, som forsyner elektrontransportkæden. Q10 transporterer elektroner internt i selve kæden. Der findes ingen kliniske forsøg, der tester kombinationen, men biokemisk supplerer de hinanden. Vores guide til NMN og NAD+ gennemgår de forudgående processer i detaljer.

Q10 i en samlet plan for mitokondriel sundhed

Q10 transporterer elektroner i elektrontransportkæden. NMN forsyner, via NAD+, kæden udefra, mens astaxanthin beskytter mitokondriemembranerne mod oxidative skader. Urolithin A stimulerer genanvendelsen af beskadigede mitokondrier. Hvert stof retter sig således mod et specifikt trin i mitokondriernes livscyklus.

Ingen kliniske forsøg har undersøgt kombinationen af disse stoffer. Argumentet for at kombinere dem er biokemisk, ikke klinisk, så fordelen ved at tage dem sammen forbliver en hypotese. Det kan dog fastslås, at der foreligger uafhængig evidens for hver enkelt virkningsmekanisme, og ingen af dem vides at modvirke hinanden.

Gør budgettet det nødvendigt at prioritere, har Q10 det mest solide evidensgrundlag af de fire – særligt for personer med hjertesvigt eller i statinbehandling. Vores gennemgang af aldringsforskning rangerer de øvrige interventioner i et bredere perspektiv.

Ofte stillede spørgsmål

Referencer

1. Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
2. Xu J, Xiang L, Yin X, et al. Efficacy and safety of coenzyme Q10 in heart failure: a meta-analysis of randomized controlled trials. BMC Cardiovasc Disord. 2024;24(1):592.
3. Alarcón-Vieco E, Martínez-García I, Sequí-Domínguez I, et al. Effect of coenzyme Q10 on cardiac function and survival in heart failure: an overview of systematic reviews and meta-analyses. Food Funct. 2023;14(14):6302-6311.
4. Kovacic S, Habicht SD, Eckert GP. Effects of coenzyme Q10 supplementation on myopathy in statin-treated patients: a systematic review and meta-analysis. J Nutr Sci. 2025;14:e72.
5. Zhao D, Liang Y, Dai S, et al. Dose-Response Effect of Coenzyme Q10 Supplementation on Blood Pressure among Patients with Cardiometabolic Disorders: A Grading of Recommendations Assessment, Development, and Evaluation (GRADE)-Assessed Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Adv Nutr. 2022;13(6):2180-2194.
6. Sazali S, Badrin S, Norhayati MN, et al. Coenzyme Q10 supplementation for prophylaxis in adult patients with migraine-a meta-analysis. BMJ Open. 2021;11(1):e039358.
7. Niu C, Lu X, Xie Y, et al. Effects of Carnitine and Coenzyme Q10 on Sperm Quality and Pregnancy Rates in Men with Unexplained Infertility: A Systematic Review and Network Meta-Analysis. Reprod Sci. 2025;32(9):2864-2876.
8. Qu H, Qu Y. Can coenzyme Q10 supplementation reduce exercise-induced muscle damage and oxidative stress in athletes? A systematic review and meta-analysis. Complement Ther Clin Pract. 2025;60:102001.
9. D’Adamo CR, Leary M, Mote C, et al. A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial Comparing the Effects of Commercially Available Ubiquinone, Ubiquinol, and Geranylgeraniol Dietary Supplements on Plasma CoQ10 Concentrations. J Nutr Metab. 2026;2026:5589963.
10. Schmücker M, Tranberg C, Borch J, et al. Coenzyme Q10 supplementation raises plasma levels without improving mitochondrial function in older adults. Geroscience. 2026;48(6):8049-8063.
11. Pravst I, Zmitek K, Zmitek J. Coenzyme Q10 contents in foods and fortification strategies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2010;50(4):269-80.
12. Engelsen J, Nielsen JD, Hansen KF. [Effect of Coenzyme Q10 and Ginkgo biloba on warfarin dosage in patients on long-term warfarin treatment. A randomized, double-blind, placebo-controlled cross-over trial]. Ugeskr Laeger. 2003;165(18):1868-71.
13. Abdelrahman MA, Gamal M, Salem SA, et al. Coenzyme Q10 Impact on Ovarian Reserve Measures and the Intra-Cytoplasmic Sperm Injection (ICSI) Outcomes in Women with Poor Ovarian Response: A Randomized Controlled Study. Drug Des Devel Ther. 2026;20:583321.
14. Musazadeh V, Falahatzadeh M, Mahmoudinezhad M, et al. Effects of Coenzyme Q10 Supplementation on Glycemic Control Biomarkers: An Umbrella Review of Meta-Analyses of Randomised Controlled Trials. Endocrinol Diabetes Metab. 2026;9(2):e70182.
15. Deng H, Song T, Yin M, et al. Coenzyme Q10 supplementation increases blood concentrations but shows limited and inconsistent effects on exercise performance: a systematic review and meta-analysis. Br J Nutr. 2025:1-21.
16. Hassoub G, El-Bassiouny NA, Abdelkader Y, et al. Coenzyme Q10 as an adjunctive strategy to reduce paclitaxel-induced toxicities in breast cancer: a randomized controlled trial. BMC Pharmacol Toxicol. 2026;27(1).
17. Beal MF, Oakes D, Shoulson I, et al. A randomized clinical trial of high-dosage coenzyme Q10 in early Parkinson disease: no evidence of benefit. JAMA Neurol. 2014;71(5):543-52.