Stop med Ozempic: En ernæringsplan til at forebygge vægtøgning (2026)

Hvorfor folk stopper – og hvorfor det har betydning for din plan

At forstå årsagen til dit behandlingsophør er afgørende for, hvad du bør gøre hernæst. En analyse fra Cleveland Clinic af GLP-1-ophør viste, at omkostninger eller forsikrings-/tilskudsproblemer var den primære årsag med 47,6 %, efterfulgt af bivirkninger med 14,6 %, mens der ikke var registreret nogen årsag for 11,1 % (Gasoyan et al., Obesity, 2025).

Et dansk studie viste, at 52 % af semaglutid-brugerne stoppede inden for et år, hvor yngre brugere (18–29 år) og personer i områder med lavere indkomst havde størst sandsynlighed for at ophøre. En analyse fra Prime Therapeutics viste desuden, at 75 % af patienterne stoppede inden for to år.

Årsagen har betydning, fordi den påvirker din overgang:

Hvis du stopper på grund af økonomi: Dit metaboliske behov har ikke ændret sig – kun din adgang til medicinen. Du har brug for den mest stringente overgangsplan, fordi kroppens appetitregulering vender tilbage til niveauet før behandlingen uden et medicinsk alternativ. Her spiller metabolisk støtte og adfærdsstrategier den absolut største rolle.

Hvis du har nået din målvægt: Du har tid til at opbygge en vedligeholdelsesramme, før appetitten stiger igen. Dette er det bedste udgangspunkt; brug de resterende uger på medicinen til at forankre gode vaner, mens appetitundertrykkelsen stadig er aktiv.

Hvis bivirkninger tvang dig til at stoppe: Næringsstofmangler opstået under behandlingen (jern, B12, D-vitamin) kan bidrage til dine symptomer. Få taget blodprøver og ret op på eventuelle mangler, før du tilføjer supplerende vedligeholdelsestilskud.

Tidslinjen for vægtøgning: Hvad data viser

Forlængelsen af Cambridge STEP 1-studiet viste, at to tredjedele af den tabte vægt blev taget på igen inden for et år efter ophør med semaglutid. Et real-world-studie fra Cleveland Clinic med næsten 8.000 patienter fandt en langt lavere vægtøgning (Gasoyan et al., 2026). Forskellen afspejler sandsynligvis, om patienterne fastholdt livsstilsændringer.

De kliniske data for vægtøgning efter GLP-1-ophør er efterhånden omfattende:

STEP 1-forlængelsen (semaglutid, 1 års opfølgning): Deltagerne tog to tredjedele af deres tabte vægt på igen inden for 12 måneder efter ophør (Wilding et al., 2022). Kardiometaboliske forbedringer (blodtryk, lipider, HbA1c) gik ligeledes delvist tabt.

STEP 10 (semaglutide, 28 uger efter ophør): Over 40 % af den tabte vægt blev taget på igen på blot 28 uger (McGowan et al., 2024).

SURMOUNT-4 (tirzepatid, 52 uger efter ophør): Mere end 50 % af vægttabet vendte tilbage over et år (Aronne et al., 2024).

Cambridge 2026 metaregression (37 studier, ~9.300 personer): Den hidtil mest omfattende analyse. Vægtøgningen fulgte en eksponentiel kurve med en halveringstid på 23 uger. Det betyder, at halvdelen af den samlede vægtøgning sker i løbet af de første 5–6 måneder. Modellen estimerer, at vægtøgningen flader ud ved 75 % af det oprindelige vægttab, hvilket efterlader cirka 25 % fastholdt. For en person, der tabte 15 % af kropsvægten på semaglutid, svarer det til at fastholde et vægttab på cirka 3,75 % på lang sigt – målbart, men beskedent (Budini et al., eClinicalMedicine, 2026).

Cleveland Clinic 2026 real-world-data (~8.000 patienter): Det optimistiske modstykke (Gasoyan et al., 2026). Patienter med svær overvægt tabte i gennemsnit 8,4 % af kropsvægten før ophør og tog kun 0,5 % på igen efter et år. Diabetespatienter tabte sig faktisk yderligere 1,3 % efter ophør. Blandt overvægtspatienterne fortsatte 45 % med enten at tabe sig eller fastholde vægten. Den væsentligste forskel fra forsøgsdata: I den virkelige verden genoptog mange medicinen, skiftede til anden behandling eller indførte livsstilsændringer; de stoppede ikke bare uden videre.

Konklusionen: Stopper du uden at gøre andet, må du forvente en vægtøgning på 60–75 %. Går du derimod aktivt over til vedligeholdelsesstrategier, kan du reducere dette tal markant.

Hvorfor vægten stiger: Den fysiologi, du skal kende

Vægtøgning efter ophør med en GLP-1-analog skyldes ikke manglende rygrad. Det er en forudsigelig biologisk respons, som har været dokumenteret i årtier på tværs af alle vægttabsmetoder: slankekure, kirurgi og nu medicin.

Når du taber en betydelig mængde vægt, tolker kroppen det som en trussel mod overlevelsen. Flere systemer aktiveres for at presse dig tilbage mod din tidligere vægt:

Appetithormonerne stiger. Ghrelin (sulthormonet) øges. Leptin (mæthedshormonet) falder i takt med den tabte fedtmasse. PYY og GLP-1 – begge appetithæmmende hormoner – falder. Under behandling tilsidesatte medicinen disse signaler. Når præparatet er ude af kroppen, vender de tilbage med fuld styrke. Studier viser, at disse hormonelle ændringer varer ved i mindst 12 måneder efter et vægttab, hvilket gør det første år til den mest risikable periode.

Stofskiftet falder. Efter et markant vægttab er dit hvilestofskifte lavere end forventet for din nye kropsstørrelse – et fænomen kaldet metabolisk adaptation eller adaptiv termogenese. Du forbrænder færre kalorier end en person, der naturligt vejer det samme som dig nu. Det betyder, at du skal spise mindre end en person med tilsvarende vægt blot for at holde vægten stabil, hvilket er særdeles vanskeligt, når appetithormonerne samtidig presser på for at få dig til at spise mere.

Hjernens belønningscentre forstærker madindtryk. Billeddiagnostiske undersøgelser af hjernen viser, at belønningscentre efter et vægttab reagerer kraftigere på madstimuli (synet og lugten af kalorietæt mad). GLP-1-præparater dæmper denne respons via deres virkning i centralnervesystemet. Når medicinen ophører, blusser disse kredsløb op igen – mad fremstår rent neurologisk mere tillokkende.

Tab af muskelmasse forværrer regnestykket. Hvis du tabte fedtfri masse under behandlingen (op mod 25 % af det samlede vægttab), faldt dit stofskifte yderligere, da muskler er metabolisk aktivt væv. Jo mindre muskelmasse du har, desto færre kalorier forbrænder du i hvile, og desto lettere er det at overskride dit energibehov, når appetitten vender tilbage.

Intet af dette betyder, at vægtøgning er uundgåelig. Det betyder blot, at du skal arbejde med disse biologiske mekanismer i stedet for imod dem. Styrketræning genopbygger den metaboliske kapacitet. En proteinrig kost udnytter det mest mættende makronæringsstof. Kreatin støtter den muskelmasse, der driver stofskiftet. Og monitorering fanger problemerne tidligt nok til, at du kan gribe ind.

Hvem har størst risiko for vægtøgning?

Personer, der tabte mest vægt, stoppede på grund af økonomi frem for nåede mål, ikke trænede under forløbet, eller som har type 2-diabetes eller prædiabetes, har størst risiko for at tage på igen. Vægtstigningen sker ikke i samme tempo for alle.

Forskningen peger på flere faktorer, der forudsiger en højere risiko:

Personer med det største vægttab. Cambridge-metaanalysen fandt, at den absolutte mængde genvundet vægt hænger sammen med, hvor meget der oprindeligt blev tabt. En person, der tabte 20 % af sin kropsvægt, vil tage mere på i rene kilo end en, der tabte 10 %. Den procentvise fastholdelse (~25 %) er ens, men den metaboliske forstyrrelse er større ved store vægttab.

Personer, der stoppede på grund af økonomi frem for nåede mål. Data fra Cleveland Clinic viste bedre resultater hos patienter, der stoppede, fordi de nåede deres mål, sammenlignet med dem, der stoppede af økonomiske årsager. De målrettede havde tid til at forberede sig, mens de økonomisk pressede ofte manglede en overgangsplan.

Personer, der ikke trænede under behandlingen. De, der var inaktive i månederne på GLP-1, tabte mere muskelmasse, har et lavere hvilestofskifte og har ingen etablerede træningsvaner at bygge videre på. At starte på motion efter medicinstop – når appetitten stiger, og energien er lav – er langt sværere end at fastholde en vane etableret under behandlingen.

Personer med eksisterende metaboliske lidelser. Personer med type 2-diabetes, prædiabetes eller insulinresistens oplever en dobbelt udfordring: vægten stiger, og blodsukkerreguleringen forringes. Metaanalysen i eClinicalMedicine fandt, at kardiometaboliske forbedringer (HbA1c, lipider) blev tilbagerullet i takt med vægtøgningen. Denne gruppe har størst gavn af metabolisk støtte, såsom berberin, i overgangsfasen.

Yngre voksne og mænd. Det danske semaglutid-studie viste, at patienter i alderen 18–29 år havde 48 % højere sandsynlighed for at stoppe, og mænd havde 12 % højere sandsynlighed. Disse grupper har muligvis et mindre støttende netværk eller andre forventninger til behandlingens varighed.

90-dages farezonen

De første 90 dage efter ophør med en GLP-1-analog udgør den mest kritiske periode for vægtøgning. Appetitten vender hurtigt tilbage, efterhånden som signaleringen via GLP-1-receptorerne aftager, mens stofskiftet allerede har tilpasset sig den lavere kropsvægt.

Risikoen er højest i de første tre måneder efter ophør. Her er overblikket over de fysiologiske processer i denne periode:

Uge 1–2: Virkningen af GLP-1-medicinen begynder at aftage. Semaglutid har en halveringstid på cirka en uge, så det tager 5–6 uger, før stoffet er helt udskilt. I dette tidsrum stiger appetitten gradvist, men er endnu ikke på sit højeste. Dette er det mest optimale tidspunkt til at etablere nye vaner, mens du stadig har en delvis appetitundertrykkelse.

Uge 3–6: Appetitten vender mærkbart tilbage. Den mæthedsfornemmelse, som medicinen gav via forsinket ventrikeltømning og reduceret sultsignalering, klinger af. Mad bliver mere attraktivt, og portionsstørrelserne begynder umærkeligt at vokse. Trang til især kalorietætte fødevarer kan forstærkes. Det er denne fase, der overrasker de fleste.

Uge 6–12: Fuld tilbagevenden af appetitten. Hjernens sult- og mæthedssystem er vendt tilbage til udgangspunktet fra før behandlingen. Ghrelin (“sulthormonet”) undertrykkes ikke længere. Uden målrettede modforanstaltninger er det her, vægtøgningen tager fart. Data tyder på, at dette 12-ugers vindue tegner sig for cirka 60 % af den samlede efterfølgende vægtstigning.

Retningslinjerne for 2026 fra ADA og Obesity Association anbefaler at fortsætte medicinen som vedligeholdelsesbehandling, hvor det er muligt. Er det ikke muligt, er den næstbedste løsning en struktureret overgang – ikke et brat ophør.

Den 6-delte overgangsplan

De seks trin består af gradvis dosisnedtrapning, fokus på et højt proteinindtag (1,2–1,6 g/kg/dag), styrketræning 3–4 gange ugentligt, kreatinmonohydrat (3–5 g dagligt), kosttilskud til metabolisk støtte samt ugentlig vægtkontrol med en handlingsgrænse på 1,5 kg.

De seks trin til at modvirke vægtøgning efter stop med GLP-1 er udtrapning af dosis, prioritering af protein, styrketræning, kreatin, metabolisk støttende tilskud og ugentlig vejning. De første 90 dage er de mest afgørende.

Del 1: Udtrap hvis muligt (tal med din læge)

Et registreret klinisk studie i Egypten (NCT07859176) undersøger gradvis udtrapning over for brat ophør med semaglutid, netop fordi klinikere vurderer, at en trinvis reduktion kan mindske vægtstigningen. Mens endelige data afventes, beskriver en ekspertkommentar fra 2025 en 8–12 ugers dosisreduktion i klinisk praksis, hvor man trapper ned fra vedligeholdelsesdosis til den laveste dosis før fuldt ophør.

Tal med din læge om en udtrapning over 4–8 uger frem for at stoppe fra den ene dag til den anden. Det er ingen garanti mod vægtøgning, men det giver kroppen længere tid til at vænne sig til fraværet af medicinen. Ikke alle læger benytter denne tilgang, og tilskudsregler dækker muligvis ikke altid en lavere dosis til udtrapning, men det er værd at drøfte.

Del 2: Prioritér protein i kosten, før appetitten stiger

Mens medicinen stadig er delvist aktiv (uge 1–4 efter sidste injektion), bør du udnytte den resterende appetitundertrykkelse til at indarbejde faste vaner med protein som omdrejningspunkt. Dette er langt lettere at etablere, mens sulten stadig er dæmpet, end efter at appetitten er vendt fuldt tilbage.

Mål: 1,2–1,6 g protein pr. kg kropsvægt dagligt, med hovedvægten lagt på morgenmad og frokost. En proteinrig morgenmad (30+ g) stabiliserer dagen og reducerer det samlede kalorieindtag ved de efterfølgende måltider. Græsk yoghurt, æg, proteinshakes og hytteost er effektive valg, når appetitten er lille.

Protein er det mest mættende makronæringsstof – det stimulerer frigivelsen af PYY og kroppens eget GLP-1 (kroppen danner sit eget GLP-1 som respons på proteinindtag). Uden medicinen er proteinrige måltider det tætteste, du kommer på en kostmæssig erstatning for den tabte appetitundertrykkelse.

Del 3: Styrketræning – din metaboliske forsikring

Hvis du ikke begyndte på styrketræning under din GLP-1-behandling, bør du starte nu. (Vores guide til forebyggelse af muskeltab ved GLP-1-behandling gennemgår hele protokollen). Gjorde du det allerede, kan du øge intensiteten. Muskler er metabolisk aktivt væv. Hvert kilo muskelmasse forbrænder flere kalorier i hvile end et kilo fedt. Efter et GLP-1-drevet vægttab, hvor op mod 25 % af tabet kan have været fedtfri masse, er genopbygning eller bevarelse af muskler dit stærkeste værn mod fedtdominant vægtøgning.

Mønsteret er veldokumenteret: Vægt, der tages på efter GLP-1-ophør, består overvejende af fedt, ikke muskler. Hvis du tabte 18 kg (13,5 kg fedt + 4,5 kg muskler) og tager 11 kg på igen, kan den genvundne vægt bestå af over 10 kg fedt og kun 1 kg muskelmasse. Resultatet er en lavere kropsvægt, men en dårligere kropssammensætning end ved udgangspunktet. Styrketræning er den eneste intervention, der kan forskyde dette forhold.

Minimum: 3 ugentlige træningspas for alle store muskelgrupper. Flerledsøvelser (squat, dødløft, roning, presøvelser) er de mest tidseffektive. Progressiv overbelastning – en gradvis øgning af vægt eller volumen – er det, der skaber fremgang.

Del 4: Kreatin til muskelmasse og energi

Kreatinmonohydrat i en dosis på 3–5 g dagligt understøtter både bevarelsen af muskelmasse og den normale cellulære energiproduktion. Metaanalyser viser, at kreatin kombineret med styrketræning øger den fedtfrie kropsmasse hos ældre voksne mere end træning alene (Devries & Phillips, Med Sci Sports Exerc, 2014). I overgangsfasen efter GLP-1-behandling, hvor du kan føle dig mere træt, mens kroppen vænner sig til fraværet af medicinen, giver kreatin et energisubstrat, der er uafhængigt af kalorieindtaget. Kombineret med styrketræning hjælper det med at genopbygge den muskelmasse, der gik tabt under behandlingen.

Tog du et elektrolyt- og kreatinpulver under behandlingen, kan du med fordel fortsætte. Væskebalancen er fortsat vigtig: Når appetitten stiger, oplever mange at spise for meget, men drikke for lidt, og dehydrering forringer både træningspræstationen og hvilestofskiftet.

Del 5: Kosttilskud til metabolisk støtte

To kategorier af kosttilskud har forskellige formål i fasen efter GLP-1-ophør:

Fortsat genopretning af næringsstofbalancer: Mangeltilstande opstået under behandlingen (jern, B12, D-vitamin, magnesium, zink) forsvinder ikke i samme øjeblik, du stopper med medicinen. Fortsæt dit GLP-1-supplerende tilskud (se vores næringsstofguide til tirzepatid, hvis du var på Mounjaro) i mindst 3 måneder efter ophør, indtil blodprøver bekræfter, at dine niveauer er normaliserede. Stopper du med tilskud samtidig med medicinen, opstår der et unødigt tomrum.

Metabolisk støtte til blodsukker og appetit: Her er berberin relevant. Der foreligger metaanalytisk evidens for berberins virkning på fasteblodsukker, HbA1c, LDL-kolesterol og triglycerider (se vores gennemgang af 41 lipidstudier med berberin og vurdering af berberintilskud). Selvom det ikke erstatter GLP-1-medicin, kobler forskning stoffet til nogle af de samme metaboliske parametre, som forbedres under behandling og ofte forringes igen ved ophør. For personer, der trapper ud af en GLP-1-analog og ønsker at støtte et i forvejen normalt blodsukker- og kolesterolniveau, er berberin med 500 mg to gange dagligt i forbindelse med måltider en mulighed at drøfte med lægen. Berberin er et kosttilskud og ikke en behandling af sygdomme.

Et vigtigt forbehold: Berberin er ikke “naturens Ozempic”. Et studie i JAMA Network Open fra januar 2026 med 337 voksne viste, at berberin (1 g/dag i 6 måneder) ikke reducerede visceralt fedt eller leverfedt (Lei et al., 2026). Dets styrke ligger i glukose- og lipidregulering, ikke i vægttab. Brug det ud fra dets faktiske egenskaber og ikke ud fra udokumenterede påstande på sociale medier.

Del 6: Monitorér i stedet for at gætte

Vej dig ugentligt. Ikke dagligt (for mange naturlige udsving) og ikke månedligt (for sent til at opdage tendenser). En ugentlig vejning på samme ugedag under samme forhold fanger en stigning på 1–1,5 kg, før den vokser til 5 kg. Data fra Cleveland Clinic viser, at patienter, der reagerede proaktivt på tidlig vægtøgning – ved at genoptage medicin, justere kosten eller øge træningen – opnåede markant bedre resultater end dem, der afventede situationen.

Mål taljemålet månedligt. Selvom vægten ændrer sig, viser taljemålet, om den øgede vægt skyldes visceralt fedt (sundhedsskadeligt) eller er mere jævnt fordelt. Et voksende taljemål ved stabil vægt indikerer en forringet kropssammensætning.

Få kontrolleret blodprøver 3 måneder efter ophør. Fasteblodsukker, HbA1c, lipidprofil, ferritin, B12 og D-vitamin. Hvis de metaboliske markører bevæger sig mod niveauerne fra før behandlingen, er det et tidligt signal om at intensivere indsatsen eller drøfte genoptagelse af medicinen med din læge.

Hvad hvis du allerede har taget på igen?

Hvis du stoppede med Ozempic for flere måneder siden og allerede har taget en del af vægten på igen, er planen den samme – men med to tilføjelser:

Tal med din læge om genoptagelse. Data fra Cleveland Clinic viser, at mange patienter i den kliniske hverdag endte med at genoptage deres GLP-1-behandling eller skifte til et andet præparat. Svær overvægt er en kronisk tilstand, og periodisk behandling kan for mange være en mere realistisk model end livslang uafbrudt brug. At genstarte på en lavere dosis i kombination med ovenstående livsstilsstrategier kan give mere varige resultater, end medicinen alene gjorde i første omgang.

Undgå ekstreme sultekure for at tabe det genvundne. Drastisk kaloriebegrænsning efter ophør med GLP-1 fremskynder tab af muskelmasse, forværrer kropssammensætningen og udløser adaptiv termogenese (hvor stofskiftet sænkes for at spare på energien). Et moderat kalorieunderskud (300–500 kalorier) kombineret med et højt proteinindtag og styrketræning er langt mere effektivt og holdbart end et pludseligt fald på 1.000 kalorier.

Kosttilskud efter GLP-1-ophør

Fortsæt dit GLP-1-supplerende tilskud i mindst 3 måneder efter ophør. Tilføj berberin (500 mg to gange dagligt til måltider) for metabolisk støtte efter aftale med din læge. Fasthold kreatin og magnesiumglycinat.

Her er en overskuelig daglig plan for kosttilskud i overgangsperioden (de første 3–6 måneder efter ophør):

Morgen: Kreatinmonohydrat (3–5 g) sammen med morgenmaden. Fortsæt dit GLP-1-multitilskud (jern, B12, D3, folsyre, zink) til dagens største morgenmåltid.

Middag: Berberin (500 mg) til frokost for metabolisk støtte, forudsat at det er drøftet og godkendt af din læge.

Aften: Berberin (500 mg) til aftensmaden (hvis relevant). Magnesiumglycinat (200–400 mg) 30–60 minutter før sengetid for søvnkvalitet og muskelrestitution.

I løbet af dagen: Protein til hvert måltid (minimum 25–30 g). Rigeligt med vand (mindst 2 liter). Fibre (loppefrøskaller/psyllium, 5–10 g), hvis der opstår forstoppelse i forbindelse med kostændringerne.

Hvor meget vægt tager jeg på efter stop med Ozempic?

Kliniske forsøg viser, at man uden modforanstaltninger tager 60–67 % af det tabte vægt på igen inden for et år. En metaanalyse fra Cambridge fra 2026 anslår, at vægtøgningen flader ud ved 75 %, hvilket betyder, at man fastholder cirka 25 % af vægttabet på lang sigt. Real-world-data fra Cleveland Clinic viser imidlertid langt mindre vægtøgning, når patienter proaktivt skifter til andre strategier. Resultatet afhænger i høj grad af din indsats efter ophøret og ikke kun af selve medicinstoppet.

Kan jeg tage berberin i stedet for Ozempic?

Berberin er ikke en erstatning for et GLP-1-præparat og giver ikke et tilsvarende vægttab. Et studie i JAMA Network Open fra 2026 viste, at berberin ikke reducerede visceralt fedt. Der er derimod metaanalytisk evidens for, at berberin kan forbedre fasteblodsukker, HbA1c og LDL-kolesterol. Det kan derfor fungere som en metabolisk støtte efter endt GLP-1-behandling, særligt for personer med prædiabetes eller forhøjede lipider, men det genskaber hverken appetitundertrykkelsen eller det markante vægttab fra semaglutid eller tirzepatid.

Bør jeg trappe ud af Ozempic eller stoppe brat?

Der foreligger endnu ikke entydige kliniske data (et forsøg er i gang ved Cairo University), men mange specialister i overvægt anbefaler en gradvis udtrapning over 4–8 uger frem for et brat ophør. Ræsonnementet er, at en trinvis reduktion kan give kroppens appetitregulering bedre tid til at tilpasse sig. Tal med din læge om mulighederne – det er ikke alle, der anvender denne praksis, og tilskudsregler dækker ikke nødvendigvis lavere doser til udtrapningsformål.

Hvor lang tid tager det, før appetitten vender tilbage efter Ozempic?

Semaglutid har en halveringstid på cirka 7 dage, hvilket betyder, at det tager omkring 5–6 uger, før stoffet er helt udskilt af kroppen. De fleste mærker, at appetitten begynder at stige i uge 2–3 efter den sidste injektion, og at den er fuldt tilbage efter 6–8 uger. Det er afgørende at udnytte dette vindue på 4–6 uger til at etablere proteinrige spisevaner og faste motionsrutiner, da det er langt sværere at opbygge nye vaner, når sulten igen er på sit højeste.

Tager jeg mere fedt på end muskelmasse?

Ja. Vægt, der tages på efter ophør med en GLP-1-analog, består overvejende af fedt. Under behandlingen udgjorde fedtfri masse cirka 25 % af vægttabet, mens 75 % var fedt. Den genvundne vægt består imidlertid typisk af 85–90 % fedt, medmindre du styrketræner og indtager tilstrækkeligt med protein. Derfor er styrketræning både under og efter forløbet helt afgørende, da det er den eneste metode til at sikre, at den genvundne vægt primært består af muskelmasse frem for fedt.

Hvilke kosttilskud bør jeg tage efter stop med Ozempic?

Fortsæt med dit GLP-1-supplerende multitilskud (jern, B12, D3, folsyre, zink) i mindst 3 måneder for at genoprette eventuelle mangler fra behandlingsperioden. Suppler med kreatinmonohydrat (3–5 g dagligt) for at støtte muskelmassen og energiniveauet. Overvej berberin (500 mg to gange dagligt til måltider) som metabolisk støtte til blodsukker og lipider inden for normalområdet efter aftale med din læge. Magnesiumglycinat (200–400 mg ved sengetid) fremmer søvn og muskelrestitution i overgangsfasen.

Referencer