Magnesiumcitrat: Fordele, bivirkninger og doseringsvejledning (2026)

Hvad er magnesiumcitrat?

Magnesiumcitrat er en kemisk forbindelse af elementært magnesium og citronsyre (C₆H₅O₇). Citronsyre er den samme organiske syre, som giver citroner og appelsiner deres syrlige smag. Når den bindes til magnesium, dannes et salt, der let opløses i vand og mavesyre. Denne egenskab har direkte indflydelse på, hvor meget magnesium kroppen reelt optager.

Forbindelsen indeholder cirka 16 % elementært magnesium målt på vægt. Det har betydning for deklarationen på produktet: En kapsel med “500 mg magnesiumcitrat” giver omkring 80 mg af selve mineralet. Et produkt, der angiver “200 mg magnesium (som citrat)”, leverer derimod 200 mg elementært, biotilgængeligt magnesium. Tjek altid varedeklarationen for mængden af elementært magnesium frem for den samlede vægt af forbindelsen.

Citrat klassificeres som et organisk magnesiumsalt på linje med former som glycinat, malat og taurat. Denne sondring er væsentlig, da organiske salte generelt optages bedre end uorganiske salte (oxid, sulfat, carbonat). En systematisk oversigt over RCT’er hos raske voksne fra 2025 bekræftede, at citrat og chlorid udviste god biotilgængelighed på tværs af studier, mens oxid konsekvent blev optaget dårligt, sandsynligvis fordi det næsten ikke er opløseligt i vand (Merschmann et al., 2025, Mol Nutr Food Res). Organiske salte benytter alternative transportveje i tarmen, herunder TRPM6/7-ionkanaler og paracellulær absorption, som ikke bremses af den lave opløselighed, der begrænser uorganiske former.

Fordele ved magnesiumcitrat: Hvad viser forskningen?

1. Bedre optagelse end oxid og carbonat

Dette er den hyppigste årsag til, at folk skifter magnesiumform, og det punkt, hvor producenter oftest skaber forvirring på etiketterne. (Lindberg et al. 1990) gav raske forsøgspersoner identiske doser på 25 mmol oralt og målte udskillelsen i urinen. Magnesiumcitrat øgede urinudskillelsen cirka 37 gange mere end magnesiumoxid i løbet af de første fire timer. Cirka 65 % af citratet forblev i opløsning i simuleret tarmvæske, mens oxid næsten fuldstændigt fældede ud.

(Walker et al. 2003) bekræftede dette i et dobbeltblindet crossover-studie med 46 voksne, hvor der blev fulgt op efter både en enkelt dosis og 60 dages tilskud. Citrat gav de højeste magnesiumstigninger i spyt og urin sammenlignet med oxid og aminosyrechelat. Et randomiseret crossover-studie af Pajuelo et al. fra 2024 påviste desuden, at både citrat og glycinat øgede plasmamagnesium væsentligt mere end oxid, mens glycinat gav færre mave-tarm-gener end citrat ved samtlige testede doser (Pajuelo 2024, Nutrients).

En sammenligning in vitro og in vivo fra Polen i 2025 understøttede samme mønster: Tilskud med citrat øgede plasmamagnesium markant, hvorimod oxid ikke havde nogen målbar effekt på urinudskillelsen. Hvis du tager magnesiumoxid og fortsat måler lave værdier eller mangler effekt, er det sandsynligvis formen og ikke dosis, der er problemet.

2. Lindring af forstoppelse (osmotisk virkningsmekanisme)

Magnesiumcitrats mest velkendte anvendelse er som et mildt osmotisk laksativ. Virkningsmekanismen er enkel: Uoptaget magnesium trækker vand ind i tarmens hulrum via osmose. Det ekstra vand blødgør afføringen, øger tarmindholdets volumen og stimulerer peristaltikken — de rytmiske muskelsammentrækninger, der transporterer tarmindholdet fremad.

Effekten mod forstoppelse afhænger direkte af dosis. Ved lavere doser (100–200 mg elementært magnesium) er den afførende virkning beskeden. Over 300–400 mg elementært magnesium oplever de fleste en tydelig ændring i afføringens hyppighed og konsistens. De kliniske retningslinjer for kronisk forstoppelse fra American Gastroenterological Association (2023) anbefaler magnesiumbaserede præparater (oxid eller citrat) som en mulighed, hvis førstevalgspræparater som PEG ikke foretrækkes.

Ved forbigående forstoppelse anvendes i klinisk praksis typisk 200–400 mg elementært magnesiumcitrat dagligt, indtaget med et stort glas vand. Til tarmudrensning forud for en koloskopi anvendes en væsentligt højere dosis på 195–300 ml flydende magnesiumcitratopløsning, hvilket altid bør ske efter lægelig anvisning.

3. Forebyggelse af nyresten

Citrat virker ad to veje her. Ud over at tilføre magnesium binder citrationen calcium i urinen, hvilket modvirker dannelsen af calciumoxalatsten, som er den hyppigste type nyresten. Hvis en læge har påvist et lavt citratindhold i urinen, er denne mekanisme særlig relevant.

En Cochrane-oversigt fra 2015 over citratsalte mod calciumholdige nyresten omfattede syv studier med 477 deltagere, hvoraf kun ét studie med 64 deltagere specifikt undersøgte kalium-magnesiumcitrat (Phillips et al., 2015). Forfatterne vurderede den generelle rapporteringskvalitet som moderat til lav. (Ettinger et al. 1997) påviste i et treårigt RCT med 64 patienter med tendens til nyresten, at kalium-magnesiumcitrat reducerede dannelsen af nye sten fra 63,6 % i placebogruppen til 12,9 % i behandlingsgruppen.

Ikke alle behøver citrat mod sten, men ved recidiverende nyresten har valget af magnesiumform praktisk betydning, og citrat har den stærkeste evidens bag sig.

4. Kardiovaskulær støtte

Den mest omfattende analyse af magnesium og blodtryk udkom i slutningen af 2025. Argeros et al. publicerede en metaanalyse af 38 RCT’er med 2.709 deltagere i Hypertension, som viste, at magnesiumtilskud reducerede det systoliske blodtryk med 2,81 mmHg og det diastoliske blodtryk med 2,05 mmHg sammenlignet med placebo (Argeros 2025). En paraply-metaanalyse fra 2024, der samlede 10 tidligere oversigter med i alt 8.610 deltagere, fandt tilsvarende ændringer: systolisk −1,25 mmHg og diastolisk −1,40 mmHg (Alharran 2024).

Der er tale om moderate reduktioner, som ikke erstatter blodtrykssænkende medicin. Effekten er dog konsistent på tværs af talrige studier. Citrats fordel i forhold til kredsløbet er indirekte: Da det optages bedre end oxid, har det større sandsynlighed for at øge det intracellulære magnesiumniveau, hvor mineralet medvirker til at afslappe den glatte muskulatur i karvæggene og understøtte endotelfunktionen. Læs mere i vores guide om magnesium til blodtryk og hjerte-kar-sundhed.

5. Generel genopfyldning af magnesiumdepoter

Omkring 45 % af voksne i vestlige lande får ikke den anbefalede daglige mængde magnesium gennem kosten. Symptomer på let mangel kan omfatte muskelkramper, træthed, søvnbesvær og irritabilitet — uspecifikke tegn, der let overses. Citrats relativt høje biotilgængelighed og lave pris gør det til en praktisk form til at dække dette behov, forudsat at tarmen tolererer den milde afførende virkning.

Sådan optages magnesiumcitrat i kroppen

Magnesiumcitrat optages bedre end oxid, fordi citrat er et organisk syresalt, der forbliver opløseligt i hele mave-tarm-kanalens pH-område. Magnesiumoxid kræver derimod mavesyre for at blive opløst, og en stor del passerer uoptaget igennem. Sammenlignende studier placerer konsekvent citrat over oxid, om end forskellen er mindre hos personer med normal syreproduktion i mavesækken.

Magnesium skal befinde sig i opløsning som frie ioner, før tarmcellerne kan optage det. Citrat bevarer magnesium i opløst form ved den næsten neutrale pH i tyndtarmen, hvor størstedelen af optagelsen finder sted. Magnesiumoxid er tungt opløseligt og afhængigt af mavesyre for at blive omdannet til en optagelig form — derfor falder optagelsen af oxid yderligere hos ældre og personer i behandling med syrehæmmende medicin.

Et sammenlignende klinisk studie i Nutrients undersøgte plasmamagnesium efter indtagelse af forskellige magnesiumsalte (Pajuelo et al., 2024) og fandt målbare forskelle i både stigningshastighed og det vedvarende niveau mellem formerne. Bedre absorption handler således ikke kun om mængden, der optages, men også om en stabil tilførsel.

Bemærk forskellen mellem optagelsesprocent og den samlede mængde tilført magnesium: Citrat optages godt, men indeholder kun cirka 16 % elementært magnesium efter vægt; en kapsel med 1.000 mg citrat giver således ca. 160 mg rent magnesium. Oxid indeholder omkring 60 % elementært magnesium, men optages kun med cirka 4 %. Samlet set giver citrat det største reelle optag, men tjek altid deklarationen for det elementære indhold frem for forbindelsens samlede vægt. Se vores sammenligning af magnesiumformer for en fuld oversigt.

Forebyggelse af nyresten: Citrats stærkeste kliniske evidens

Citrat — specifikt kalium-magnesiumcitrat — har de mest markante forskningsresultater blandt alle anvendelser af magnesiumcitrat. I et placebokontrolleret forsøg dannede 63,6 % i placebogruppen nye sten mod kun 12,9 % blandt dem, der fik kalium-magnesiumcitrat, hvilket svarer til en relativ risikoreduktion på 84 %. Citrat virker ved at binde calcium i urinen og hæve urinens pH, hvilket hæmmer krystaldannelsen.

Et centralt studie publiceret i Journal of Urology viste, at kalium-magnesiumcitrat var effektivt som forebyggelse mod tilbagevendende calciumoxalatnyresten (Ettinger et al., 1997). Den relative risiko for behandlingssvigt var 0,16 sammenlignet med placebo — en effekt, der holdt efter justering for alder, tidligere stendannelse og urinparametre.

Et væsentligt forbehold: Studiet anvendte kalium-magnesiumcitrat og ikke almindeligt magnesiumcitrat. Citratdelen står for hovedparten af den forebyggende virkning, og kaliumcitrat alene har sit eget evidensgrundlag — en analyse i Urology Annals fra 2026 kvantificerede fordelen ved kaliumcitrat til forebyggelse af sten ved brug af number needed to treat (Talyshinskii et al., 2026). Har du tilbagevendende nyresten, bør behandlingen tilrettelægges i samråd med en urolog.

Blodtryk og metaboliske markører

Der er moderat evidens for, at magnesiumcitrat påvirker blodtryk og blodsukkerregulering hos personer med metabolisk syndrom. Et 12-ugers randomiseret forsøg med 400 mg magnesium som citrat viste reduktioner i både blodtryk og HbA1c — også hos deltagere, der i forvejen havde normale magnesiumniveauer i blodet.

Studiet, som blev publiceret i Magnesium Research, randomiserede personer med metabolisk syndrom til 400 mg magnesium som citrat eller placebo dagligt i 12 uger og fandt fald i blodtryk og HbA1c hos personer med normale magnesiumværdier (Afitska et al., 2021). Det er en vigtig detalje, da de fleste magnesiumstudier primært viser effekt hos personer med mangel.

Citrats kardiovaskulære effekter er også blevet sammenlignet direkte med andre former. Et studie fra 2022 i Journal of the American Heart Association sammenlignede magnesiumcitrat, -oxid og -sulfat i forhold til arteriel stivhed (Schutten et al., 2022) og fandt formspecifikke, moderate effekter. Citrat bidrager primært til hjerte-kar-sundheden ved at opretholde en sufficient magnesiumstatus snarere end via særlige egenskaber ved selve citratmolekylet.

Bivirkninger ved magnesiumcitrat

Bivirkningerne ved citrat stammer overvejende fra mave-tarm-kanalen som en direkte følge af den osmotiske virkning.

Almindelige (dosisafhængige):

• Løs afføring eller diarré: den hyppigst rapporterede bivirkning, typisk ved over 300 mg elementært magnesium i en enkelt dosis
• Lette mavekramper
• Kvalme, især ved indtagelse på tom mave
• Luft i maven og oppustethed

Mindre almindelige (oftest ved høje doser eller hos disponerede personer):

• Elektrolytforstyrrelser: Langvarig brug af høje doser kan medføre tab af kalium og natrium
• Dehydrering: Den osmotiske effekt trækker væske fra kroppen ind i tarmen
• Hypermagnesiæmi: sjældent, men en reel risiko ved nyresygdom (nedsat nyrefunktion kan føre til ophobning af magnesium i blodet)

For at mindske mave-tarm-bivirkninger bør citrat tages sammen med et måltid, fordeles over dagen og indtages med rigelig væske. Hvis den løse afføring fortsætter ved moderate doser, kan du overveje at skifte til magnesiumglycinat, som tilfører magnesium uden den osmotiske trækken på tarmen.

Dosering af magnesiumcitrat: Hvor meget bør du tage?

Den rette dosis afhænger af formålet:

Generelt tilskud: 200–400 mg elementært magnesium dagligt. Den øvre tolerable indtagsgrænse (UL) for magnesiumtilskud er 350 mg/dag for voksne. De fleste tåler 200–300 mg elementært citrat uden mavegener.

Mod forstoppelse: 200–400 mg elementært magnesium dagligt, eller efter lægens anvisning. Begynd i den lave ende og øg gradvist. Drik et stort glas vand til. Ved genstridig forstoppelse anvendes i klinisk praksis op til 1.000 mg elementært magnesium dagligt, men doser over 350 mg overskrider den generelle grænse for tilskud og bør kun tages i samråd med en læge.

Tarmudrensning (koloskopi): 195–300 ml flydende magnesiumcitratopløsning. Dette er en medicinsk procedure og ikke et kosttilskud. Følg hospitalets vejledning nøje.

Tidspunkt for indtagelse: Tag tilskuddet sammen med mad for at mindske risikoen for mavegener. Bruges det mod forstoppelse, foretrækker nogle at tage det samlet om aftenen. Til generelt tilskud øger en fordeling på to daglige doser (morgen og aften) tolerancen.

Beregning af elementært indhold: Står der “500 mg magnesiumcitrat” (forbindelsens vægt), giver det ca. 80 mg elementært magnesium. Står der “200 mg magnesium (som citrat)”, er de 200 mg allerede det elementære indhold. Næringsdeklarationen angiver de præcise tal.

Former af magnesiumcitrat: Kapsler, pulver, vingummier eller mikstur?

Magnesiumcitrat fås i forskellige formuleringer:

• Kapsler og tabletter: Den mest udbredte form. Praktisk at dosere og have med. Kapsler opløses ofte hurtigere end hårdt pressede tabletter og kan give en mere ensartet optagelse.
• Pulver: Opløses i vand til en drik, der kan indtages over dagen. Optages hurtigere, da det allerede er i væskeform, og gør det nemt at finjustere dosis. Nogle produkter er tilsat smag for at dække den syrlige citronsyresmag.
• Vingummier (gummies): Et alternativ til dem, der har svært ved at synke piller. Hver gummie indeholder typisk 50–100 mg elementært magnesium — mindre end en kapsel (150–200 mg) — og indeholder ofte sukker. Der skal typisk 3–4 vingummier til for at matche én kapsel. De kan virke mod forstoppelse, forudsat at dosis er høj nok.
• Flydende opløsning (magnesiumcitratmikstur): Færdigblandet mikstur, som primært anvendes som laksativ eller til tarmtømning før en kikkertundersøgelse. Det optages hurtigst, men har en markant medicinsk smag og er uegnet til daglig brug.

Til daglig brug og generel dækning af magnesiumbehovet er kapsler eller pulver de mest velegnede valg. Den flydende opløsning bør forbeholdes akut afføringsbehov eller lægeligt anviste udrensninger.

Fordele ved magnesiumcitrat for kvinder

Kvinders behov for magnesium varierer gennem livet. Anbefalet daglig tilførsel ligger på 310–320 mg/dag (360 mg under graviditet). Magnesium kan lindre menstruationssmerter ved at afslappe den glatte muskulatur i livmoderen, og studier tyder på, at det i kombination med vitamin B6 kan dæmpe PMS-relaterede humørsvingninger. I perimenopausen og menopausen kan behovet stige, da faldende østrogenniveauer reducerer tarmens optagelse af magnesium. Citrats høje biotilgængelighed gør det velegnet til at genoprette depoterne, men ved søvnproblemer i overgangsalderen er glycinat et bedre valg til aftenbrug.

Hvad er forskellen på magnesiumcitrat og -glycinat?

Forskellen mellem magnesiumcitrat og -glycinat afhænger af bærermolekylet og dets adfærd i mave-tarm-kanalen. Begge er organiske salte med høj biotilgængelighed. Forskellen ligger ikke i optagelseskvaliteten, men i virkningen på tarmen:

Vælg citrat, hvis:

• Du har brug for hjælp mod forstoppelse — den osmotiske virkning er netop det, du søger
• Du ønsker en prisvenlig form med god optagelighed
• Du vil forebygge nyresten, da citrationen hæmmer dannelsen af calciumoxalatsten
• Du ikke har tendens til løs mave

Vælg glycinat, hvis:

• Du ønsker støtte til søvn eller stresshåndtering — glycin er en hæmmende neurotransmitter, der understøtter GABA-aktivitet og dæmper nervesystemet
• Du har en sart mave — glycinat er den mest skånsomme form for fordøjelsen og har ingen osmotisk afførende virkning
• Du tager magnesium dagligt til generel sundhed — den høje tolerance gør det bedst egnet til langtidsbrug
• Din afføring fungerer normalt, og du ikke ønsker forstyrrelser i tarmmønstret

Begge former optages godt. Studiet af Walker 2003 viste en anelse højere akut urinudskillelse med citrat, men glycinat har fordelen af ikke at påvirke tarmen uhensigtsmæssigt. Læs vores dybdegående gennemgang i artiklen om magnesiumglycinat vs. citrat.

Kan man tage magnesiumcitrat og magnesiumglycinat sammen? Ja, der er ingen farmakologisk uforenelighed, da begge leverer elementært magnesium via forskellige bærermolekyler. Nogle tager citrat om morgenen for at holde maven i gang og glycinat om aftenen for at understøtte nattesøvnen. Hold den samlede mængde elementært magnesium på eller under den øvre grænse på 350 mg, medmindre en læge har anbefalet andet.

Magnesiumhydroxid (Magnesia) vs. magnesiumcitrat

Magnesiumhydroxid (kendt fra præparater som Magnesia) er et uorganisk salt med meget lav systemisk optagelse. Det meste forbliver i tarmen og udøver en kraftig osmotisk afførende virkning. Citrat optages i langt højere grad i blodet, samtidig med at det bevarer en mild afførende effekt. Hvis målet udelukkende er lindring af forstoppelse, virker begge. Ønsker du derimod også at øge kroppens magnesiumniveau, er citrat et bedre valg, da det reelt tilfører mineralet til vævene.

Magnesiumcitrat vs. macrogol (PEG / Movicol)

Polyethylenglycol (PEG/macrogol) er et syntetisk osmotisk laksativ uden mineralindhold. Det trækker vand ind i tyktarmen uden at tilføre magnesium. Gastroenterologiske retningslinjer anbefaler macrogol som førstevalg ved kronisk forstoppelse. Citrat trækker ligeledes væske til tarmen, men tilfører samtidig magnesium. Den afførende virkning af citrat er dog mindre forudsigelig end ved macrogol. Til ren behandling af obstipation giver macrogol en mere præcis dosering, mens citrat kombinerer afføringseffekt og mineraltilskud i ét.

Hvor hurtigt virker magnesiumcitrat?

Ved forstoppelse: De fleste oplever afføring inden for 30 minutter til 6 timer efter indtagelse af en osmotisk dosis. Flydende citrat virker hurtigere end kapsler, da det allerede er opløst.

Den afførende virkning klinger normalt af inden for 6 timer, men ved højere doser kan nogle have tynd mave i 12–24 timer. Virkningen ophører, når det uoptagede magnesium har passeret tarmen, typisk inden for et døgn. Et tilstrækkeligt væskeindtag understøtter processen.

Ved opfyldning af kroppens depoter: Magnesium i blodet kan begynde at stige efter få dages regelmæssigt indtag, men genopfyldning af de intracellulære depoter i muskler, knogler og nerver tager typisk 4 til 6 ugers daglig brug. Ved mangeltilstande er regelmæssighed vigtigere end en høj enkeltdosis.

Ved forebyggelse af nyresten: Citratniveauet i urinen stiger inden for 24–48 timer efter opstart. Den kliniske effekt (færre nye sten) måles derimod over måneder til år i de kliniske forsøg.

Hvorfor magnesiumcitrat sætter gang i maven: Den osmotiske mekanisme

Magnesiumcitrat trækker væske ind i tarmen via osmose. Uoptagede magnesiumioner tilbageholdes i tarmkanalen og binder væske, hvilket blødgør afføringen og øger dens volumen. Dette udløser den strækningsrefleks, der driver tarmindholdet fremad. Effekten er dosisafhængig: Lave doser mærkes næsten ikke, mens de store doser til tarmtømning giver en hurtig og fuldstændig udrensning.

Denne mekanisme har været kendt i årtier. En oversigtsartikel fra 1996 i Magnesium Research gennemgik de osmotiske og fysiologiske mekanismer bag magnesiums afførende virkning (Izzo et al., 1996). Forfatterne bemærkede, at magnesium ud over osmose også kan stimulere frigivelsen af cholecystokinin og aktivere nitrogenoxidsyntase — faktorer, der begge øger tarmmotiliteten. Tilsvarende arbejde fra samme forskergruppe påviste nitrogenoxid som en medvirkende faktor ved magnesiums laksative effekt (Izzo et al., 1994).

Dette forklarer, hvorfor samme stof kan fungere som et mildt dagligt tilskud ved 200 mg elementært magnesium og som tarmtømningsmiddel ved en hel flaske mikstur. Forskellen mellem normalisering af afføringen og akut tarmtømning beror udelukkende på doseringen.

Kan magnesium give forstoppelse?

Magnesium i sig selv forårsager ikke forstoppelse. Men hvis du skifter fra en afførende form som citrat eller oxid til en skånsom form som glycinat, kan du opleve det som forstoppelse, fordi den vante osmotiske stimulering forsvinder. Tarmfunktionen vender derved tilbage til sit reelle udgangspunkt.

Oplevelsen af, at “magnesiumglycinat gav forstoppelse”, skyldes således næsten altid bortfaldet af en tidligere afførende effekt frem for et nyt problem forårsaget af glycinatet. Hvis der er behov for vedvarende hjælp til tarmfunktionen, bør den underliggende årsag til forstoppelsen udredes frem for at anvende osmotiske laksantia uden ophør.

Magnesiumoxid mod forstoppelse: Det billigere alternativ

Magnesiumoxid virker mod forstoppelse via samme osmotiske mekanisme som citrat og er billigere, men tilfører langt mindre optageligt magnesium til kroppen. Hvis formålet udelukkende er afføring, er oxid effektivt og prisbilligt. Ønsker du derimod også at forbedre din magnesiumstatus, dækker citrat begge behov, hvor oxid primært dækker ét.

Evidensen for oxid som afføringsmiddel er veldokumenteret. Et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie i Journal of Neurogastroenterology and Motility undersøgte magnesiumoxid hos patienter med kronisk forstoppelse (Mori et al., 2019), og en oversigtsartikel fra 2021 i Nutrients opsummerede magnesiumoxids rolle ved forstoppelse, herunder sikkerhedsprofilen hos ældre og ved nedsat nyrefunktion (Mori et al., 2021). Tilfælde af hypermagnesiæmi ses hyppigst ved langvarig brug af høje oxiddoser hos ældre patienter med nedsat nyrefunktion.

Hvilke magnesiumformer virker afførende? En oversigt

Rangordnet efter afførende styrke: Magnesiumcitrat og magnesiumoxid er de kraftigste (begge er osmotiske laksantia i standarddoser), magnesiummalat og -chlorid er milde, mens magnesiumglycinat, -taurat og -L-threonat er de mest skånsomme med minimal påvirkning af tarmen. Ønsker du magnesium uden afførende effekt, er glycinat standardvalget.

Hvor længe varer den afførende virkning af magnesiumcitrat?

Ved en afførende dosis indtræder den første tarmtømning typisk efter 30 minutter til 6 timer, og effekten varer som regel 3 til 6 timer derefter. De fleste oplever ro i maven 6 til 8 timer efter indtagelsen. Ved en normal tilskudsdosis på 200–400 mg elementært magnesium ses typisk blot en blødere afføring uden pludselig afføringstrang.

Tidsforløbet varierer afhængigt af dosis, om det tages på tom mave, væskeindtag og den individuelle tarmpassage. Indtagelse med et stort glas vand fremskynder virkningen, mens mad forsinker den. Hvis der ikke er effekt inden for 6 timer efter en laksativ dosis, bør man ikke tage en ekstra dosis, da det øger risikoen for elektrolytforstyrrelser.

Hvor hurtigt klinger virkningen af magnesiumcitrat af?

Den afførende effekt af en enkelt dosis ophører sædvanligvis inden for 6 til 12 timer. Magnesium udskilles fra kroppen over cirka et døgn hos personer med normal nyrefunktion. Hvis den løse afføring fortsætter i mere end et døgn efter en enkelt dosis, bør en læge kontaktes, især ved kendt nyresygdom.

Koloskopiforberedelse: Anvendelse ved høje doser

Magnesiumcitrat anvendes rutinemæssigt til tarmudrensning før koloskopi, typisk som en mikstur, der indtages efter en fastlagt instruktion fra hospitalet. Dette er en medicinsk procedure med doser, der er 10 til 20 gange højere end almindelige kosttilskud — følg altid sundhedspersonalets anvisninger, og foretag aldrig lignende udrensninger på egen hånd.

Dokumentationen er omfattende. Et randomiseret kontrolleret studie i Cureus viste, at kapselbaseret tarmudrensning med magnesiumcitrat gav tilstrækkelig renhed i tarmen hos 100 % af patienterne med højere patienttilfredshed sammenlignet med flydende udrensning (Eidensohn et al., 2021). En systematisk oversigt og metaanalyse i United European Gastroenterology Journal vurderede natriumpicosulfat kombineret med magnesiumcitrat til tarmudrensning (van Lieshout et al., 2017), og et større retrospektivt studie undersøgte udrensningskvaliteten i klinisk praksis (AlSamman et al., 2022).

Hvornår på dagen er det bedst at tage magnesiumcitrat?

Ved dagligt tilskud bør magnesiumcitrat tages sammen med mad for at mindske risikoen for løs mave, og større doser bør fordeles over dagen. Ved forbigående forstoppelse giver indtagelse på tom mave med rigeligt vand en hurtigere virkning. Der findes ingen solid evidens for, at et bestemt tidspunkt på dagen forbedrer optagelsen i forbindelse med generelt tilskud.

Tidspunktet handler mest om mavekomfort. Da citrats primære ulempe er dets afførende egenskaber, vil indtagelse med mad og opdeling af dosis gøre den daglige brug mere behagelig. Tager du magnesium specifikt til natten, kan det tages om aftenen, men glycinat er en mere velegnet form til dette formål.

Vær opmærksom på lægemiddelinteraktioner uanset tidspunkt: Magnesium nedsætter optagelsen af tetracykliner og fluorquinolonantibiotika, bisfosfonater samt levothyroxin. Hold en pause på 2–4 timer mellem indtagelserne.

Er magnesiumcitrat sikkert under graviditet?

Magnesiumtilskud regnes generelt for sikkert under graviditet og anvendes undertiden mod graviditetsbetinget forstoppelse. På grund af citrats afførende virkning og risikoen for dehydrering bør det dog kun anvendes efter aftale med læge eller jordemoder. Doser til tarmudrensning må ikke anvendes under graviditet.

Magnesium er velundersøgt under graviditet: Et randomiseret studie i Archives of Gynecology and Obstetrics undersøgte magnesiumtilskud til forebyggelse af forhøjet blodtryk hos gravide (Bullarbo et al., 2013). Dosis og form har betydning, da dehydrering og elektrolytforstyrrelser indebærer særlige risici under graviditet, og der findes mere skånsomme alternativer til træg mave hos gravide.

Magnesiumcitrat og vægttab

Magnesiumcitrat giver intet reelt fedttab. Eventuelt vægttab efter indtagelse skyldes udelukkende tab af væske og tarmindhold fra den afførende virkning, og vægten normaliseres, så snart væskebalancen genoprettes. Brug af afføringsmidler til vægtregulering er uvirksomt og forbundet med sundhedsrisici.

Vægttabet efter en afførende dosis er midlertidigt. Gentagen brug med henblik på vægttab kan føre til elektrolytforstyrrelser og påvirke tarmens naturlige funktion. Magnesiumstatus har en indirekte relation til stofskiftet via insulinfølsomheden, hvilket primært ses hos personer med forudgående magnesiummangel eller insulinresistens. Læs mere i artiklen Kan magnesium hjælpe med vægttab?

Hvem bør undgå magnesiumcitrat?

Magnesiumcitrat er sikkert for de fleste raske voksne i anbefalede doser, men visse grupper bør udvise forsigtighed eller helt undgå præparatet:

• Nyresygdom: Ved nedsat nyrefunktion kan kroppen ikke udskille overskydende magnesium effektivt, hvilket giver risiko for hypermagnesiæmi — en potentielt alvorlig tilstand med symptomer som lavt blodtryk, respirationsdepression og i svære tilfælde hjertestop. Personer med eGFR under 30 bør ikke tage magnesiumtilskud uden lægelig overvågning.
• AV-blok eller bradykardi: Magnesium påvirker hjertets overledningssystem. Tilskud ved kendte ledningsforstyrrelser bør ske i samråd med en læge.
• Samtidig brug af visse lægemidler: Magnesium kan hæmme optagelsen af antibiotika (tetracykliner og fluorquinoloner), bisfosfonater mod knogleskørhed og visse stofskiftepræparater. Forskyd indtagelsen med mindst 2 timer.
• Kronisk diarré eller dehydrering: Citrats osmotiske effekt kan forværre væsketabet. Ved tendens til løs mave er glycinat et bedre valg.
• Før operation: Nogle anæstesilæger anbefaler pause med magnesiumtilskud 1–2 uger før anæstesi, da magnesium kan forstærke virkningen af visse muskelrelaksantia.
• Graviditet og amning: Magnesium er et vigtigt mineral under graviditeten, hvor anbefalingen stiger til 350–360 mg/dag. Den afførende virkning af citrat kræver dog forsigtighed, da kraftig afføring kan medføre dehydrering og elektrolyttab. Gravide bør holde sig til moderate tilskudsdoser (200–350 mg elementært) og drøfte brugen med deres læge eller jordemoder. Et RCT fra 2020 (BRAMAG-studiet) anvendte 300 mg magnesiumcitrat dagligt fra uge 12–20 frem til fødslen uden sikkerhedsproblemer, men fandt ingen ændring i perinatale udfald.
• Børn: Pædiatriske doser adskiller sig fra doser til voksne. Børn i alderen 6–11 år anvender typisk 100–150 ml flydende citrat ved forstoppelse, mens unge over 12 år kan følge voksendosering. Giv ikke laksative doser af citrat til børn under 6 år uden lægens anvisning. De officielle anbefalinger for dagligt indtag til børn ligger på 80–240 mg afhængigt af alder, hvilket er under grænsen for mærkbare afførende effekter.

Hvad er endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret?

Magnesiumcitrats optagelse, afførende effekt og forebyggende virkning mod nyresten er veldokumenteret. Derimod er formen mindre undersøgt som selvstændigt præparat ved tilstande som angst, depression, blodsukkerkontrol eller migræneforebyggelse. Disse studier har overvejende anvendt oxid, glycinat eller threonat. Ved disse indikationer peger evidensen ofte mod andre magnesiumformer. Se vores sammenligning af glycinat, oxid og threonat.

Vores vurdering: Hvornår giver citrat mening?

Da vi udviklede YourHealthiers magnesiumprodukt, valgte vi glycinat frem for citrat. Det var et bevidst valg baseret på anvendelsesformålet.

Citrat er det rette valg, hvis du døjer med forstoppelse, hurtigt skal have genopfyldt lave magnesiumdepoter eller har tendens til nyresten. Det optages godt, koster mindre pr. dosis, og den afførende effekt er en fordel for dem, der har brug for den. I disse situationer er citrat en veldokumenteret og fornuftig løsning.

Vi valgte glycinat til vores sammensætning, fordi langt de fleste tager magnesium dagligt for at støtte søvn, dæmpe uro og vedligeholde det generelle helbred. Til det formål er det uhensigtsmæssigt at bruge en form, der kan give løs mave om natten. Glycinat tilfører mineralet uden at trække vand til tarmen, og aminosyren glycin har i sig selv en beroligende virkning. Studiet af Pajuelo 2024 bekræftede, at glycinat giver færre mavegener på tværs af alle testede doser.

Er du kommet frem til, at citrat ikke er den rette form til dit behov, kan vores magnesiumglycinat være det rette alternativ. Er citrat derimod det rigtige valg for dig, giver ovenstående retningslinjer det nødvendige grundlag for korrekt dosering og sikker anvendelse.

Ofte stillede spørgsmål

Er magnesiumcitrat sundt?

Ja, for langt de fleste raske voksne. Det er en af de bedst optagelige former for magnesium og velegnet til at lindre forstoppelse og genoprette magnesiumbalancen. Den primære begrænsning er mave-tarm-bivirkninger ved højere doser. Tåler man ikke citrat, giver glycinat det samme mineral med færre mavegener.

Er det sikkert at tage magnesiumcitrat dagligt?

I doser under den øvre grænse for tilskud (350 mg elementært magnesium pr. dag) er daglig brug af citrat sikkert for raske voksne. Mange tager 200–300 mg dagligt uden problemer. Sørg for at drikke tilstrækkeligt med væske, og reducér dosis eller skift form, hvis du oplever vedvarende løs afføring.

Hvad hjælper magnesiumcitrat på?

Det genopretter kroppens magnesiumniveau og fungerer som et mildt osmotisk afføringsmiddel ved at trække vand ind i tarmene. Citrationen binder desuden calcium i urinen, hvorfor kalium-magnesiumcitrat har vist sig at mindske risikoen for nye calciumoxalatsten (Ettinger 1997).

Hvor hurtigt virker magnesiumcitrat mod forstoppelse?

Normalt inden for 30 minutter til 6 timer. Flydende formuleringer virker hurtigere end kapsler. Tiden afhænger af dosis, væskeindtag og den enkeltes tarmpassage.

Hjælper magnesiumcitrat på søvnen?

Magnesium understøtter generelt en normal søvn ved at regulere melatonin og aktivere det parasympatiske nervesystem. Citrat er dog ikke den mest oplagte form til søvnstøtte, da påvirkningen af tarmen kan give uro om natten. Magnesiumglycinat eller magnesiumthreonat er mere velegnede til dette formål.

Virker magnesiumcitrat afførende?

Ja, det er stoffets primære virkning på tarmen. Magnesiumcitrat trækker vand ind i tarmkanalen via osmose, hvilket blødgør afføringen og stimulerer tarmbevægelserne. Ved lave tilskudsdoser (100–200 mg elementært) er effekten mild. Ved doser over 300 mg elementært magnesium vil de fleste opleve afføring inden for 30 minutter til 6 timer. Effekten varer typisk 1–3 timer efter første toiletbesøg. Ved normale tilskudsdoser giver det ikke vedvarende diarré, men høje udrensningsdoser kan give hyppige, tynde afføringer i 6–12 timer.

Skal man drikke en hel flaske magnesiumcitrat?

Kun i forbindelse med tarmudrensning før en koloskopi, og kun når det er ordineret af en læge. En standardflaske på ca. 300 ml mikstur indeholder en høj, medicinsk dosis, der fremkalder kraftig diarré. Ved almindelig forstoppelse eller dagligt tilskud skal man ikke drikke hele flasken, men i stedet anvende kapsler, pulver eller en præcist afmålt mængde mikstur.

Hvor meget magnesiumcitrat skal man tage mod forstoppelse?

Ved let forstoppelse anbefales 200–300 mg elementært magnesiumcitrat (svarende til 1–2 kapsler afhængigt af mærke), indtaget med et stort glas vand. Hvis der ikke er effekt inden for 6 timer, kan dosis øges til 400 mg. Ved mere udtalt forstoppelse vil 300–400 mg som enkeltdosis ofte virke inden for få timer. Doser over 400 mg nærmer sig udrensningsniveau og bør kun tages efter aftale med en læge.

Bliver man træt af magnesiumcitrat?

Magnesium har en naturligt beroligende virkning på kroppen ved at understøtte det parasympatiske nervesystem og GABA-receptorerne. Nogle kan opleve let døsighed, især ved højere doser. Citrat vælges dog sjældent udelukkende mod søvnbesvær på grund af risikoen for maveuro. Ønsker du en beroligende effekt til natten, giver magnesiumglycinat fordelene ved både magnesium og aminosyren glycin uden at forstyrre nattesøvnen med toiletbesøg.

Magnesiumcitrat vs. magnesiumoxid: Hvad er bedst?

I en direkte sammenligning har citrat en klar fordel. (Lindberg 1990) påviste, at citrat optages cirka 37 gange mere effektivt end oxid. Oxid indeholder mere elementært magnesium pr. gram (60 % mod 16 %), men da det meste passerer uoptaget gennem kroppen, fungerer det primært som et kraftigt afføringsmiddel med ringe optagelse i kroppens væv.

Kan jeg tage magnesiumcitrat sammen med andre kosttilskud?

Generelt ja. Undgå dog at tage det samtidigt med calciumtilskud (de konkurrerer om optagelsen), visse typer antibiotika (tetracykliner, fluorquinoloner) eller bisfosfonater. Hold mindst 2 timers afstand mellem disse indtagelser.

Hvilken magnesiumform er den bedste generelt?

Der findes ikke én form, der er bedst til alt; det afhænger af formålet. Citrat er mest velegnet ved forstoppelse og som et prisbilligt tilskud til genopfyldning af depoterne. Glycinat er det bedste valg til søvn, stress og daglig brug uden mavegener. Threonat har vist lovende takter i forhold til kognitiv funktion. Læs hele vores oversigt over magnesiumformer.

1. Lindberg JS, Zobitz MM, Poindexter JR, Pak CY. Magnesium bioavailability from magnesium citrate and magnesium oxide. J Am Coll Nutr. 1990;9(1):48-55. PubMed
2. Walker AF, Marakis G, Christie S, Byng M. Mg citrate found more bioavailable than other Mg preparations in a randomised, double-blind study. Magnes Res. 2003;16(3):183-191. PubMed
3. Firoz M, Graber M. Bioavailability of US commercial magnesium preparations. Magnes Res. 2001;14(4):257-262. PubMed
4. Kappeler D, Heimbeck I, Herpich C, et al. Higher bioavailability of magnesium citrate as compared to magnesium oxide shown by evaluation of urinary excretion and serum levels. BMC Nutr. 2017;3:7. Springer
5. Ettinger B, Pak CY, Citron JT, et al. Potassium-magnesium citrate is an effective prophylaxis against recurrent calcium oxalate nephrolithiasis. J Urol. 1997;158(6):2069-2073. PubMed
6. Mazza E, Maurotti S, Ferro Y, et al. Magnesium: Exploring Gender Differences in Its Health Impact and Dietary Intake. Nutrients. 2024. PubMed
7. National Institutes of Health. Magnesium, Fact Sheet for Health Professionals. Updated June 2, 2022. NIH ODS
8. Chang L, Chey WD, Imdad A, et al. AGA–ACG Clinical Practice Guideline: Pharmacological Management of Chronic Idiopathic Constipation. Gastroenterology. 2023;165(6):1397-1407. PubMed
9. Pajuelo D, et al. Comparative Clinical Study on Magnesium Absorption and Side Effects After Oral Intake of Microencapsulated Magnesium. Nutrients. 2024;17(1):45. PubMed
10. Argeros Z, Xu X, Bhandari B, et al. Magnesium Supplementation and Blood Pressure: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Hypertension. 2025;82(11):1844-1856. PubMed
11. Alharran AM, Alzayed MM, Jamilian P, et al. Impact of Magnesium Supplementation on Blood Pressure: An Umbrella Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Curr Ther Res. 2024;101:100755. PubMed
12. Merschmann R, Burgmer C, Eckert GP, Wagner AE. Bioavailability of Magnesium and Potassium Salts Used as Potential Substitutes for Sodium Chloride in Human Nutrition, A Review. Mol Nutr Food Res. 2025;69:e70227. PMC
13. Talyshinskii A, et al. Potassium citrate for stone prevention – Quantifying benefit through the number needed to treat: A narrative review. Urology annals. 2026. PubMed
14. Afitska K, et al. Magnesium citrate supplementation decreased blood pressure and HbA1c in normomagnesemic subjects with metabolic syndrome: a 12-week, placebo-controlled, double-blinded pilot trial. Magnesium research. 2021. PubMed
15. Schutten JC, et al. Effects of Magnesium Citrate, Magnesium Oxide, and Magnesium Sulfate Supplementation on Arterial Stiffness: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Intervention Trial. Journal of the American Heart Association. 2022. PubMed
16. Izzo AA, et al. The osmotic and intrinsic mechanisms of the pharmacological laxative action of oral high doses of magnesium sulphate. Importance of the release of digestive polypeptides and nitric oxide. Magnesium research. 1996. PubMed
17. Izzo AA, et al. Nitric oxide as a mediator of the laxative action of magnesium sulphate. British journal of pharmacology. 1994. PubMed
18. Eidensohn Y, et al. Magnesium Citrate Capsules in Colonoscopy Preparation: A Randomized Controlled Trial. Cureus. 2021. PubMed
19. van Lieshout I, et al. Systematic review and meta-analysis: Sodium picosulphate with magnesium citrate as bowel preparation for colonoscopy. United European gastroenterology journal. 2017. PubMed
20. AlSamman MA, et al. Adequacy Rate of Magnesium Citrate Bowel Preparation in a Large Retrospective Cohort. Rhode Island medical journal (2013). 2022. PubMed
21. Bullarbo M, et al. Magnesium supplementation to prevent high blood pressure in pregnancy: a randomised placebo control trial. Archives of gynecology and obstetrics. 2013. PubMed
22. Mori S, et al. A Randomized Double-blind Placebo-controlled Trial on the Effect of Magnesium Oxide in Patients With Chronic Constipation. Journal of Neurogastroenterology and Motility. 2019. PubMed
23. Mori H, et al. Magnesium Oxide in Constipation. Nutrients. 2021. PubMed
24. Phillips R, Hanchanale VS, Myatt A, Somani B, Nabi G, Biyani CS. Citrate salts for preventing and treating calcium containing kidney stones in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2015;(10):CD010057. PubMed

Relaterede artikler

• Fordele ved magnesium: 7 videnskabeligt dokumenterede grunde til at tage tilskud
• Magnesiumglycinat vs. citrat: Søvn, ro og restitution
• Magnesiumglycinat vs. oxid vs. threonat
• 9 symptomer på magnesiummangel, du bør kende
• Bedste magnesiumtilskud 2026: Alle former sammenlignet
• Magnesium til blodtryk og hjerte-kar-sundhed