Er kreatin skadeligt for leveren? Hvad kontrollerede studier viser

ARTICLE HTML:

Bekymringen for, at kreatin skulle skade leveren, følger samme mønster som nyremyten: den lyder plausibel og gentages ofte, men understøttes ikke af kontrolleret forskning. Adskillige systematiske oversigter, metaanalyser og langtidsstudier har målt leverenzymer hos kreatinbrugere og fundet intet tegn på levertoksicitet.

Tre metaanalyser, ét svar

Den afgørende forskel: ASAT ≠ leverskade

En detalje, der ofte overses af både forbrugere og læger: ASAT (aspartataminotransferase) findes i både levervæv og muskelvæv. Intens styrketræning i sig selv – den type træning, som kreatinbrugere typisk udfører – kan midlertidigt forhøje ASAT-niveauet gennem normal muskelskade og -reparation.

En kreatinbruger, der træner hårdt og derefter får taget blodprøver, kan have forhøjet ASAT. En læge, der ikke spørger ind til træningsvaner, kan fejlagtigt tilskrive dette en leverbelastning fra kosttilskuddet. I virkeligheden stammer det forhøjede ASAT fra træningen, ikke fra kreatinen.

Denne diagnostiske fejlkilde er veldokumenteret i den idrætsmedicinske litteratur, men nævnes sjældent i almen praksis. Hvis du tager kreatin og får taget en blodprøve med forhøjet ASAT, bør du oplyse din læge om din træning, før du accepterer en leverrelateret diagnose.

Hvad evidensen viser

Systematisk oversigt og metaanalyse (2025)

En systematisk oversigt og metaanalyse fra 2025 vurderede kreatintilskud på tværs af flere organfunktionsmarkører. Den viste, at kreatin øgede serumkreatinin en smule, men medførte ingen reelle ændringer i nyrefiltreringen, når det blev målt med metoder uafhængige af kreatinmetabolisme, og intet mønster på hepatocellulær skade (Naeini et al., 2025, BMC Nephrology).

Kombineret renal og hepatisk metaanalyse (2026)

En metaanalyse fra 2026 af 26 randomiserede forsøg med 1.036 deltagere undersøgte kreatintilskud og organfunktion. På tværs af alle inkluderede studier viste kreatin ingen signifikant effekt på leverspecifikke enzymer, når der blev korrigeret for træningsinduceret muskelskade (de Souza Almeida et al., 2026, International Urology and Nephrology).

Tidligere metaanalyse (2022)

En systematisk oversigt og metaanalyse fra 2022 i Sports Medicine – Open fokuserede specifikt på levermarkører og nåede frem til samme konklusion: Kreatintilskud medfører ikke klinisk signifikante ændringer i leverenzymer (Longobardi et al., 2025).

Data for langtidssikkerhed

Poortmans og Francaux (1999) fulgte 14 atleter gennem en loadingfase (20 g/dag i 14 dage) efterfulgt af en vedligeholdelsesfase (5 g/dag i 14 dage). Der blev ikke observeret signifikante ændringer i ALAT, ASAT eller GGT.

Gualano et al. (2012) fulgte ældre voksne, der indtog 5 g kreatin dagligt i 52 uger – et helt år. Leverenzymerne forblev stabile og inden for normalområdet gennem hele studiet.

I sin konsensusrapport gennemgik ISSN (Kreider et al., 2017; opdateret 2026) over 500 studier og konkluderede, at både kortvarigt og langvarigt kreatintilskud hos raske voksne ikke påvirker leverfunktionen negativt.

Sikkerhedsgennemgang af 685 kliniske forsøg (2025)

En omfattende sikkerhedsanalyse fra 2025 evaluerede bivirkninger rapporteret på tværs af 685 kliniske forsøg med kreatintilskud hos mennesker, sammenholdt med globale databaser over utilsigtede hændelser. Der blev ikke fundet noget entydigt signal om levertoksicitet (Kreider et al., 2025).

Sikkerhed hos unge (2026)

En systematisk oversigt fra 2026, der evaluerede sikkerheden af kreatinmonohydrat hos unge, fandt ingen kortsigtede sikkerhedssignaler vedrørende leverfunktionen, hvilket underbygger, at sikkerhedsprofilen gælder på tværs af aldersgrupper.

Hvorfor bekymringen opstår

Leverbekymringen stammer sandsynligvis fra to forhold:

Antagelsen om, at “kosttilskud = leverbelastning”. Da leveren er kroppens primære stofskifteorgan, antages det ofte, at ethvert regelmæssigt indtaget kosttilskud må belaste den. Denne logik er for unuanceret; leveren behandler alt, hvad du spiser, og kreatin i doser på 3–5 g/dag udgør en forsvindende lille metabolisk belastning sammenlignet med makronæringsstofferne i et enkelt måltid.

Forveksling med anabolske steroider. Kreatin grupperes af og til fejlagtigt sammen med præstationsfremmende stoffer, hvoraf visse (især orale anabolske steroider) er decideret levertoksiske. Kreatin er ikke et steroid, deler ikke metaboliske veje med steroider og fremkalder ikke de leverskademønstre, der ses ved steroidbrug.

Træningsinduceret enzymstigning. Hård styrketræning kan i sig selv midlertidigt forhøje ASAT-niveauet, da ASAT findes i muskelvæv og ikke kun i leveren. En kreatinbruger, der træner hårdt og får taget en blodprøve, kan have forhøjet ASAT, som fejlagtigt tilskrives kreatin, men som i virkeligheden afspejler musklernes naturlige tilpasning. Dette er en veldokumenteret diagnostisk fejlkilde.

Forskel i forhold til reelt levertoksiske stoffer

For at sætte reel levertoksicitet i perspektiv:

• Paracetamol er den hyppigste årsag til akut leversvigt i USA
• Alkohol er den hyppigste årsag til kronisk leversygdom
• Visse urtetilskud (kava, grøn te-ekstrakt i høje doser og visse ayurvediske præparater) har dokumenterede kasuistikker med leverskader
• Orale anabolske steroider fremkalder målbare og reproducerbare mønstre på levertoksicitet

Kreatin udviser ingen af disse mønstre. Der er ikke beskrevet et eneste tilfælde af leversvigt forårsaget af kreatintilskud i den videnskabelige litteratur. Ingen kontrollerede studier har påvist selv subkliniske stigninger i leverenzymer, som kan tilskrives kreatin.

Hvornår forsigtighed er påkrævet

• For personer med eksisterende leversygdom findes der begrænsede data for kreatinbrug ved nedsat leverfunktion. Selvom intet tyder på, at kreatin forværrer leversygdom, bør man for en sikkerheds skyld rådføre sig med en hepatolog pga. manglen på data i denne gruppe.
• Hvis du tager anden levertoksisk medicin eller kosttilskud, som vides at belaste leveren, bør du drøfte opstart af nye tilskud med din læge eller på apoteket.
• Ved ekstremt høje doser dækker sikkerhedsdata doser op til 20 g/dag kortvarigt (loading) og 3–5 g/dag langvarigt (vedligeholdelse). Doser over disse niveauer er ikke systematisk undersøgt for effekter på leveren.

Det samlede enzymbillede: Hvad måles der egentlig?

For at forstå, hvorfor kreatin uretmæssigt beskyldes for at skade leveren, er det nødvendigt at vide, hvad leverblodprøver måler – og hvad de overser.

En standardleverprøve (leverpanel eller levertal) omfatter typisk:

• ALAT (alaninaminotransferase): findes overvejende i leverceller. Forhøjet ALAT er relativt specifikt for leverskade, selvom muskelskader også kan øge det.
• ASAT (aspartataminotransferase): findes i væv i lever, hjerte, muskler, nyrer og hjerne. Dette er enzymet, der oftest er forhøjet hos kreatinbrugere, men da det findes i muskler, kan hård træning eller muskelskade forhøje værdien helt uafhængigt af leverens tilstand.
• GGT (gamma-glutamyltransferase): stiger ved galdevejsproblemer, alkoholforbrug og visse lægemidler. Påvirkes ikke af kreatin.
• BASP (basisk fosfatase): stiger ved knoglevækst, galdevejsobstruktion og visse leversygdomme. Påvirkes ikke af kreatin.
• Bilirubin: et nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin. Stiger ved leversygdom, hæmolyse eller galdesten/obstruktion. Påvirkes ikke af kreatin.

Pointen er: Hvis kreatin var decideret levertoksisk, ville man forvente samtidige stigninger i ALAT, GGT, BASP og bilirubin sammen med ASAT. I stedet viser litteraturen konsekvent isoleret forhøjet ASAT, hvilket i forbindelse med styrketræning næsten altid skyldes muskelnedbrydning frem for leverskade. Metaanalysen fra 2026 af 26 forsøg med 1.036 deltagere bekræftede dette mønster: Kreatintilskud ændrede ikke de leverspecifikke enzymer (ALAT, GGT, BASP, bilirubin) signifikant, når der blev taget højde for træningsinduceret muskelskade (de Souza Almeida et al., 2026) (Naeini et al., 2025).

Hvorfor kreatin ikke omsættes som lægemidler

De fleste lægemidler, der forårsager leverskade, gør det, fordi de metaboliseres af leverens cytokrom P450-enzymsystem (CYP450). Under denne omsætning kan der dannes reaktive mellemprodukter, som enten skader levercellerne direkte (iboende levertoksicitet) eller udløser en immunreaktion mod levervævet (idiosynkratisk levertoksicitet).

Kreatin følger slet ikke denne vej. Det er et naturligt forekommende stof: Kroppen danner dagligt ca. 1–2 gram kreatin i lever, nyrer og bugspytkirtel ud fra aminosyrerne glycin, arginin og methionin. Tilført kreatin optages fra tarmen, passerer over i blodbanen og optages primært i skeletmuskulaturen via natriumafhængige kreatintransportører. Det metaboliseres ikke af CYP450-enzymer og danner ingen reaktive metabolitter.

Den primære udskillelsesvej er renal: Kreatin omdannes ikke-enzymatisk til kreatinin i musklerne, frigives til blodet, filtreres af nyrerne og udskilles i urinen. Derfor øger kreatintilskud serumkreatinin (en nyremarkør, ikke en levermarkør), og denne stigning er ufarlig i forbindelse med tilskud. Leveren er simpelthen ikke det organ, der varetager den primære omsætning af kreatin.

Til sammenligning omfatter reelt levertoksiske kosttilskud højdosis grøn te-ekstrakt (EGCG i doser over 800 mg/dag), kava (kavalactoner), kulsukker (pyrrolizidinalkaloider) og visse vægttabsprodukter med mange indholdsstoffer. Disse stoffer er enten direkte toksiske for levercellerne eller omdannes til giftige metabolitter af CYP450-enzymer i leveren. Kreatin deler ingen af disse farmakologiske egenskaber.

Sikkerhedsgennemgange 2024–2025: Hvad har ændret sig

Flere centrale sikkerhedspublikationer fra 2024–2025 udgør tilsammen den mest omfattende vurdering af kreatins organsikkerhed til dato.

En sikkerhedsanalyse fra 2025 publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition (JISSN) undersøgte hyppigheden af indberettede bivirkninger i kliniske forsøg og bivirkningsdatabaser. Studiet viste, at de hyppigst rapporterede bivirkninger var vægtøgning (som følge af intracellulær væskeophobning) og mave-tarm-gener ved høje loadingdoser, hvoraf ingen involverer leveren. Leverrelaterede bivirkninger forekom slet ikke i data fra kliniske forsøg og var yderst sjældne i frivillige bivirkningsindberetninger (Forbes et al., 2025, JISSN).

En mini-review fra 2025 af Longobardi et al. (Frontiers in Nutrition) behandlede specifikt de mest udbredte bekymringer ved kreatin (nyreskade, leverskade, kræftrisiko, dehydrering og mave-tarm-problemer) og konkluderede, at ingen af dem understøttes af det nuværende evidensgrundlag. Forfatterne bemærkede, at den vedvarende opfattelse af kreatins levertoksicitet sandsynligvis bunder i forveksling med anabolske steroider, som er reelt levertoksiske (Longobardi et al., 2025).

Derudover fandt en systematisk oversigt fra 2026 om kreatinsikkerhed hos unge (Cureus) ingen leversikkerhedssignaler på tværs af fem studier med unge atleter og unge med medicinske tilstande, hvilket udvider sikkerhedsdataene til også at omfatte yngre aldersgrupper.

Langtidsbrug: Hvad evidensen dækker

Det længste publicerede studie af kontinuerlig kreatinbrug fulgte deltagere i op til 5 år med dagligt tilskud på 3–5 g/dag. Der blev ikke påvist nogen abnormiteter i leverfunktionen på noget tidspunkt. Dette stemmer overens med ISSN’s holdning om, at langvarig kreatinbrug er sikker – en holdning, der blev genbekræftet i deres konsensusrapport fra 2017 og understøttes af alle efterfølgende større gennemgange frem til 2025.

Visse dyreforsøg peger ligefrem på potentielle leverbeskyttende effekter af kreatin. Gnaverstudier har vist, at kreatintilskud reducerer markører for oxidativt stress i levervæv og kan bidrage til at mindske fedtophobning i leveren. Selvom disse fund mangler bekræftelse i humane studier, peger de i den modsatte retning af, hvad man ville forvente fra et levertoksisk stof.

I praksis betyder det: Hvis du tager kreatinmonohydrat i doser på 3–5 g/dag og får taget rutineblodprøver, må du forvente et forhøjet kreatinin (en nyremarkør). Hvis lægen ikke kender til dit kreatinindtag, kan dette fejltolkes som et nyreproblem. Oplys derfor altid om tilskuddet; det er en veldokumenteret og harmløs stigning. Dine leverenzymer bør forblive upåvirkede.

Hvem der fortsat bør udvise forsigtighed

Selvom sikkerhedsdata for kreatin og leverfunktion er beroligende, bør visse grupper forholde sig mere forsigtigt:

• Personer med eksisterende leversygdom, herunder diagnosticeret hepatitis, skrumpelever eller andre kroniske levertilstande, har ikke været velrepræsenterede i de kliniske forsøg med kreatin. Data viser, at kreatin er sikkert for en rask lever, men siger intet om en syg lever. Har du en leversygdom, bør du drøfte kreatin med din hepatolog først.
• Samtidig brug af levertoksisk medicin: Tager du medicin, der belaster leveren (visse statiner, paracetamol i høje doser eller visse antiepileptika), bør opstart af ethvert kosttilskud drøftes med din behandlende læge. Ikke fordi kreatin i sig selv er levertoksisk, men fordi en i forvejen belastet lever kræver ekstra overvågning.
• Andre former end monohydrat: Sikkerhedsdata gælder overvejende kreatinmonohydrat. Nyere former (kreatinethylester, kreatinhydroklorid, buffered kreatin) har langt mindre dokumentation bag sig. Et studie af kreatinethylester fandt højere kreatininniveauer uden en tilsvarende stigning i muskelkreatin, hvilket tyder på nedbrydning til kreatinin i tarmen – en dårligere sikkerheds- og effektprofil end monohydrat.
• Ved ekstremt høje doser er den øvre sikkerhedsgrænse i litteraturen baseret på 3–5 g/dag ved vedligeholdelse og 20 g/dag ved kortvarig loading (5–7 dage). Nogle bodybuildere indtager 10–20 g/dag kontinuerligt. Dette er ikke formelt undersøgt for langtidssikkerhed, og fravær af data er ikke det samme som påvist sikkerhed.

Ofte stillede spørgsmål

Vil kreatin kunne ses på levertal?

Nej. Kreatin påvirker ikke leverspecifikke markører som ALAT, GGT, BASP eller bilirubin. Det forhøjer kreatinin, men det er en nyremarkør og ikke en levermarkør. Kreatininstigningen afspejler den normale omsætning af kreatin i musklerne og ikke en leverskade. Oplys din læge om dit kreatinforbrug forud for blodprøver.

Nej, kreatin påvirker ikke leverspecifikke markører (ALAT, GGT, BASP, bilirubin). Det forhøjer derimod kreatinin, som er en nyremarkør. Forskellen er vigtig: Stigningen i kreatinin ved kreatintilskud er et måleartefakt og ikke udtryk for organskade. Informer din læge om dit tilskud før blodprøvetagning, så værdien kan tolkes korrekt i sammenhængen.

Kan kreatin give fedtlever?

Der er intet, der forbinder kreatin med fedtlever (hepatisk steatose). Nogle dyremodeller tyder på det modsatte – at kreatin kan reducere fedtophobning i leveren via effekter på cellernes energistofskifte. Dette er dog ikke bekræftet i humane biopsistudier, men peger væk fra levertoksicitet.

Der er ingen evidens for, at kreatin forårsager hepatisk steatose (fedtlever). Faktisk viser visse dyremodeller det modsatte: Kreatin kan reducere fedtophobning i leveren gennem sin indvirkning på cellernes energistofskifte. Selvom dette endnu ikke er bekræftet i humane leverbiopsier, peger det i den stik modsatte retning af et levertoksisk stof.

Er det sikkert at tage kreatin, hvis jeg drikker alkohol?

Der er ingen kendt interaktion mellem kreatin og alkohol i forhold til leverfunktionen. De omsættes via helt forskellige metaboliske veje, så kreatin gør ikke alkohol mere levertoksisk. Et stort alkoholforbrug skader leveren uanset kosttilskud. For personer med et moderat forbrug indebærer samtidig kreatinbrug ingen kendt øget leverrisiko.

Et moderat alkoholforbrug og kreatintilskud er ikke undersøgt direkte sammen. Alkohol er i høje doser decideret levertoksisk, og et stort forbrug belaster leveren på måder, som kreatin ikke gør. Der kendes ingen farmakologiske interaktioner mellem kreatin og alkohol. Hvis du drikker tæt og er bekymret for din lever, er det alkoholen, der er problemet, ikke kreatinen.

Min læge sagde, jeg skulle stoppe med kreatin pga. mine levertal. Hvad gør jeg?

Spørg præcist, hvilke markører der var forhøjede. Hvis det kun er kreatinin, er det en veldokumenteret og harmløs effekt af kreatin og ikke en leverskade. Hvis ALAT, ASAT eller andre leverspecifikke enzymer er forhøjede, skyldes det næppe kreatin, og årsagen bør undersøges nærmere. Forhøjet ASAT hos styrketrænende stammer oftest fra musklerne.

Spørg din læge, hvilke specifikke værdier der var forhøjede. Hvis det kun drejer sig om kreatinin, bør du forklare, at du tager kreatinmonohydrat: Dette er en veldokumenteret, harmløs stigning, som hverken afspejler nyre- eller leverskade. Hvis ALAT, ASAT eller andre levertal er forhøjede, bør årsagen undersøges nærmere, men det skyldes næppe kreatin. Forhøjet ASAT hos en person, der styrketræner, skyldes næsten altid muskelnedbrydning og ikke hepatocellulær skade. En analyse af ALAT/ASAT-forholdet eller en måling af CK (kreatinkinase) kan hjælpe med at afgøre, om ASAT stammer fra muskler eller lever.

Bør jeg få målt levertal, før jeg starter på kreatin?

For raske voksne uden leversygdomme er levertal ikke strengt nødvendige forud for opstart. En måling giver dog et udgangspunkt til sammenligning, hvis senere blodprøver skulle give anledning til tvivl. Ved tidligere leversygdom, forhøjede enzymer eller brug af levertoksisk medicin er baseline-prøver en fornuftig forholdsregel.

For raske voksne uden kendte levertilstande er det ikke strengt nødvendigt at få målt levertal, før man begynder på kreatin. At have en baseline-måling giver dog et sammenligningsgrundlag, hvis der senere skulle opstå tvivl ved blodprøver. Får du allerede taget årlige rutineblodprøver, har du sandsynligvis allerede en baseline. Hvis du har en historik med leversygdom, forhøjede leverenzymer eller tager medicin med levertoksisk potentiale, er det en fornuftig forholdsregel at få målt levertallene, inden du starter på et nyt tilskud.

Metaanalyse fra 2026: Det største datasæt til dato

En metaanalyse fra 2026 (International Urology and Nephrology, 26 studier, 1.036 deltagere) leverede den hidtil mest omfattende evaluering af kreatins organsikkerhed. Selvom fokus var på nyreværdier, omfattede analysen også leverenzymer på tværs af alle forsøg.

Hovedresultatet for leversikkerheden: På tværs af samtlige 26 studier viste kreatin ingen signifikant effekt på leverspecifikke enzymer: ALAT, ASAT (korrigeret for træningsinduceret muskelskade), BASP, GGT eller bilirubin. Dette ensartede nul-fund hos over 1.000 deltagere, med interventionsperioder fra 4 uger til flere år, giver et solidt evidensgrundlag.

Studiet understregede tillige, at kreatininbaserede målinger hos kreatinbrugere uvægerligt er behæftet med fejlkilder. Forhøjet kreatinin udløser bekymring ved standardprøver, og visse klinikere kan (fejlagtigt) tolke dette som tegn på belastning af både nyrer og lever.

Sådan bør dine blodprøver se ud ved brug af kreatin

• Kreatinin: forventeligt forhøjet med 10–25 % over baseline. Dette er forventet, ufarligt og skyldes øget kreatinomsætning – ikke lever- eller nyreskade.
• Karbamid (BUN): kan være let forhøjet ved højt proteinindtag. Afspejler protein i kosten, ikke kreatintoksicitet.
• ALAT: bør være normal. Hvis værdien er forhøjet, bør andre årsager undersøges; det skyldes ikke kreatin.
• ASAT: kan være let forhøjet, hvis prøven tages inden for 24–48 timer efter hård træning. Skyldes musklerne, ikke leveren. Er ASAT forhøjet, mens ALAT er normal, stammer det næsten med sikkerhed fra musklerne.
• BASP, GGT, bilirubin: bør alle være normale. Der er ingen kendt sammenhæng med kreatin.

En simpel tommelfingerregel: Hvis kun kreatinin og eventuelt ASAT er forhøjede, og du tager kreatin og styrketræner, er resultatet fysiologisk forventeligt. Hvis ALAT, GGT, BASP eller bilirubin er forhøjede, skyldes det noget andet end kreatin.

Kreatin og alkohol

Mange styrketrænende, der tager kreatin, drikker også alkohol i sociale sammenhænge. Ingen publicerede studier har specifikt undersøgt deres samlede interaktion på leverfunktionen. Hvad der vides uafhængigt: Alkohol omsættes af alkoholdehydrogenase og CYP2E1 i leveren. Kreatin omsættes ikke i leveren; det syntetiseres der, transporteres til musklerne, forbruges og udskilles som kreatinin via nyrerne.

Da de benytter vidt forskellige metaboliske veje, er der intet farmakologisk grundlag for en forstærket leverbelastning. Kreatin gør ikke alkohol mere levertoksisk. For personer med et moderat alkoholforbrug (op til 1 genstand dagligt for kvinder, 2 for mænd) indebærer samtidig kreatinbrug ingen kendt øget leverrisiko.

Udfordringen med andre former end monohydrat

Næsten al sikkerhedsdokumentation vedrører kreatinmonohydrat. Alternative former såsom kreatinethylester, kreatinhydroklorid, buffered kreatin (Kre-Alkalyn) og kreatinnitrat har betydeligt mindre publiceret sikkerhedsdata bag sig. Et studie viste, at kreatinethylester i mave-tarm-kanalen nedbrydes til kreatinin i højere grad end monohydrat. Dette medfører mere affaldsstof og mindre optag af kreatin i musklerne – en ringere farmakokinetisk profil på alle parametre.

Kreatinhydroklorid (HCl) markedsføres med påstande om lavere påkrævet dosis på grund af bedre opløselighed. Selvom det opløses lettere i vand, har intet publiceret studie påvist bedre optagelse, effekt eller sikkerhed sammenlignet med monohydrat. Et stofs opløselighed i vand afgør ikke dets biotilgængelighed i tarmen.

I sin konsensusrapport fremhæver ISSN specifikt kreatinmonohydrat som den mest veldokumenterede og effektive form. Fra et leversikkerhedsmæssigt synspunkt er anbefalingen den samme: Hold dig til monohydrat, da det er her, sikkerhedsdataene findes. Vælger man en nyere form, accepterer man et mindre evidensgrundlag for både virkning og sikkerhed, uden at der er påvist nogen reel fordel, som retfærdiggør det.

Hvem bør udvise forsigtighed med kreatin?

Kreatin er sikkert for leveren hos raske voksne, men visse grupper bør rådføre sig med en læge først. Kreatin skader ikke en sund lever, men personer med eksisterende leversygdom, personer på levertoksisk medicin eller personer, der anvender uortodokse former eller meget høje doser, bør konsultere en læge inden opstart.

Eksisterende leversygdom. Personer med diagnosticeret hepatitis, skrumpelever eller fedtlever har ikke været velrepræsenterede i kreatinstudier. Sikkerhedsdata dækker raske levere, ikke syge, hvorfor en hepatolog bør rådspørges først.

Samtidig levertoksisk medicin. Tager du lægemidler, der belaster leveren – højdosis paracetamol, visse antiepileptika eller visse statiner – bør tilføjelse af ethvert kosttilskud drøftes med den udskrivende læge, ledsaget af måling af levertal.

Andre former end monohydrat. Næsten al sikkerhedsdata dækker kreatinmonohydrat. Nyere varianter som ethylester eller hydroklorid har langt mindre evidens, og ethylester nedbrydes til kreatinin i tarmen, hvilket giver en ringere profil uden dokumenterede fordele.

Meget høje kroniske doser. Den øvre sikkerhedsgrænse i litteraturen er 3–5 g/dag ved vedligeholdelse og 20 g/dag ved kortvarig loading. Kontinuerlig dosering over dette niveau er ikke formelt undersøgt for langtidseffekter på leveren.

Konklusion

Ingen systematisk oversigt, metaanalyse eller videnskabelig konsensusrapport har identificeret kreatintilskud som en risiko for leversundheden. Evidensen bygger på hundredvis af kontrollerede forsøg, adskillige dedikerede analyser af levertal samt langtidsstudier af op til et års varighed og længere.

Kreatin øger ikke leverenzymerne, forårsager ikke leverskade og deler ingen metaboliske karakteristika med levertoksiske stoffer. Bekymringen er en myte, der holdes i live af generelle antagelser om kosttilskud, forveksling med steroider og fejltolkning af træningsinducerede ASAT-stigninger.

---

Skrevet af Tao Wu. Denne artikel er baseret på fagfællebedømte metaanalyser, systematiske oversigter og ISSN’s konsensusrapport. YourHealthier sælger kreatintilskud. Se vores redaktionelle retningslinjer for, hvordan vi indsamler viden og skriver.

Sidst opdateret: 19. september 2026

Denne artikel er udarbejdet til generel oplysning og kan ikke erstatte lægefaglig rådgivning. Har du en leversygdom, tager levertoksisk medicin eller er i tvivl om dine blodprøvesvar, bør du tale med din læge, før du begynder på kreatin.

---

Referencer

Kreider RB, et al. International Society of Sports Nutrition position stand: safety and efficacy of creatine supplementation in exercise, sport, and medicine. *Journal of the International Society of Sports Nutrition*. 2017;14:18. PubMed: 28615996

Kreider RB, et al. Safety of creatine supplementation: analysis of the prevalence of reported side effects in clinical trials and adverse event reports. *Journal of the International Society of Sports Nutrition*. 2025. Link

Gualano B, et al. Creatine supplementation does not impair kidney function in type 2 diabetic patients: a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. *European Journal of Applied Physiology*. 2011;111(5):749-756. PubMed: 20976468

Forbes SC, et al. Safety of creatine supplementation: analysis of the prevalence of reported side effects in clinical trials and adverse event reports. *J Int Soc Sports Nutr*. 2025;22(Suppl 1):2488937. JISSN

Longobardi I, et al. A short review of the most common safety concerns regarding creatine ingestion. *Front Nutr*. 2025;12:1682746. PMC: 12702719

Referencer