Må man tage ashwagandha under graviditet? Hvad evidensen viser

Søger man på ashwagandha og graviditet, støder man på to skråsikre, modsatrettede påstande, der gentages i det uendelige. Den ene lejr hævder, at ashwagandha er et abortifaciens — et stof, der fremkalder abort — og absolut skal undgås under graviditet. Den anden lejr hævder, at ashwagandha har været anvendt sikkert i ayurvedisk medicin til gravide kvinder i tusindvis af år.

Begge påstande er dårligt underbyggede. To studier fra 2026 afdækkede præcis hvorfor.

Advarslen om abortfremkaldende virkning kan spores tilbage gennem en kæde af kildehenvisninger, som i sidste ende fører til udokumenterede, anekdotiske beretninger fra midten af det 20. århundrede. Påstanden om sikkerhed hviler på traditionel anvendelse, som aldrig er blevet dokumenteret med den stringens, der kræves for at drage kliniske konklusioner.

Det ærlige svar er, at vi ikke har tilstrækkelig evidens til at bekræfte sikkerheden under graviditet, og en systematisk oversigtsartikel fra 2026 påviste, at den evidens, der oftest anføres mod ashwagandha under graviditet, er svagere end almindeligt antaget.

Evidensvurdering ved et overblik

Før vi går i dybden med detaljerne, giver oversigten her et resumé af, hvilken evidens der findes på hver side af debatten, og hvilket kvalitetsniveau den repræsenterer.

Tabellen synliggør det, som de fleste artikler om graviditetssikkerhed overser: Den stærkeste evidens taler hverken entydigt for eller imod ashwagandha — den består af data om påvirkning af skjoldbruskkirtlen, hvilket er klinisk relevant under graviditet, men næsten aldrig diskuteres i denne sammenhæng.

Påstanden om abortfremkaldende virkning: Kildekædens spor

En systematisk og etnobotanisk oversigtsartikel fra 2026 publiceret i Phytotherapy Research gjorde noget, som ingen tidligere analyse havde forsøgt: at spore påstanden om abortfremkaldende virkning gennem hvert eneste led i citationskæden for at identificere, hvor den oprindelige evidens reelt stammede fra (Tallon, Koturbash & Blum, 2026).

Det, de fandt, er et skoleeksempel på kildeforvridning (citation distortion) — et fænomen, hvor hver kilde citerer den foregående uden at vende tilbage til den primære evidens, indtil en dårligt underbygget påstand stivner til en alment accepteret sandhed alene gennem gentagelse.

Kæden fungerer således:

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgav en monografi om ashwagandha, hvori det hedder, at “den rå droge har været anvendt i traditionel medicin til at fremkalde abort”, og kontraindicerede brugen under graviditet. WHO henviste til American Herbal Pharmacopoeia (AHP)-monografien. AHP-monografien citerede en populærvidenskabelig bog fra 1992 af Svoboda. Svoboda fremsatte påstanden uden at angive en kildehenvisning. Andre kilder, der gentager påstanden, citerer enten WHO-monografien, AHP-monografien eller hinanden — aldrig primære kliniske data.

Da Tallons forskerhold søgte efter den oprindelige evidens — den kliniske observation, rækken af sygehistorier eller den dokumenterede aborthændelse, der startede kæden — kunne de ikke finde nogen. Påstanden udspringer af anekdotiske beretninger fra 1930’erne til 1960’erne, som hverken specificerede dosis, varighed, præparat eller overhovedet bekræftede, at ashwagandha var det eneste anvendte stof.

Citationskæden visualiseret

En separat kommentarartikel fra 2026 i samme tidsskrift stillede spørgsmålet direkte i titlen: “Is Ashwagandha an Abortifacient?” Forfatterens konklusion: Den tilgængelige evidens understøtter ikke klassificeringen (Brendler, 2026).

American Herbal Pharmacopoeia udsendte selv en pressemeddelelse i 2024, hvori de oplyste, at deres gennemgang ikke fandt evidens for abortfremkaldende aktivitet i ashwagandharod ved anbefalede doser. De bemærkede, at ayurvediske behandlere, som de havde rådført sig med, aldrig havde observeret abortfremkaldende virkninger klinisk.

Paradokset: Traditionel anvendelse peger i begge retninger

Fundet vedrørende kildeforvridning bliver endnu mere interessant, når man betragter den samlede traditionelle litteratur. Ashwagandha er ganske vist blevet nævnt i traditionel medicin i forbindelse med graviditet, men ikke udelukkende som et abortfremkaldende middel. I visse traditionelle tekster beskrives urten også til at støtte graviditeten og moderens velbefindende, selvom disse historiske anvendelser ikke er underbygget af moderne klinisk evidens og — som dyredataene nedenfor viser — står i direkte modstrid med andre traditionelle beretninger.

Begge anvendelser optræder i den traditionelle litteratur. At henvise til den ene og ignorere den anden er selektiv udvælgelse (cherry-picking), uanset hvilken retning man vælger. Den redelige konklusion er, at den traditionelle dokumentation er blandet, selvmodsigende og frem for alt ikke en erstatning for kontrolleret evidens.

Dyredataene

Visse dyrestudier har antydet, at ashwagandha kan stimulere livmodersammentrækninger, hvilket udgør den biologiske mekanisme bag en potentiel abortfremkaldende effekt. Disse studier anvendte imidlertid doser, administrationsveje og ekstraktpræparater, som ikke umiddelbart kan overføres til menneskers brug af kosttilskud.

At ekstrapolere fra livmoderstudier på dyr til risici ved human graviditet kræver, at man bygger bro over adskillige translationelle kløfter: artsforskelle i reproduktionsfysiologi, dosisskalering, ekstraktstandardisering og eksponeringsvej. Disse forskelle er så store, at dyredataene bedst kan betegnes som “værd at have for øje” frem for “bevis på fare”.

En evaluering fra 2026 af ashwagandhas potentielle hormonelle aktiviteter undersøgte, om urten kunne påvirke kønshormoner på måder, der er relevante for sikkerheden under graviditet (Vollmer & Brendler, 2026). Denne type hormonel vurdering er relevant, fordi hormonforstyrrelser udgør en alternativ mekanisme (uafhængig af livmodersammentrækninger), hvorigennem et stof teoretisk set kan påvirke graviditetsudfald.

Indiens AYUSH-sikkerhedsdossier

Det indiske ministerium for AYUSH (det statslige organ, der fører tilsyn med ayurveda, yoga, unani, siddha og homøopati) offentliggjorde i 2024 et sikkerhedsdossier (version 2.0), der specifikt adresserede ashwagandhas reproduktionstoksiske sikkerhed. Dette skete på foranledning af sikkerhedsbekymringer rejst i Den Europæiske Union.

Dossieret samlede alle tilgængelige kliniske og prækliniske data og konkluderede, at der manglede evidens for abortfremkaldende aktivitet i ashwagandharod. Dette er holdningen fra den myndighed, der har størst institutionel erfaring med urten og størst incitament til at dokumentere dens risici præcist (AYUSH’s troværdighed afhænger af sikkerheden af de midler, der hører under deres jurisdiktion).

Hvad vi stadig ikke ved

Fundet af kildeforvridning svækker argumentet mod ashwagandha under graviditet, men det opbygger ikke et bevis for sikkerhed. Der resterer væsentlige videnshuller:

Der findes ingen RCT’er hos gravide kvinder. Etiske begrænsninger gør det yderst usandsynligt, at et sådant forsøg nogensinde vil blive gennemført. Man kan ikke randomisere gravide kvinder til at modtage et stof med usikker sikkerhedsprofil og sammenligne udfaldet med placebo. Evidensen for sikkerhed i gravide populationer vil i overskuelig fremtid forblive observationel og retrospektiv.

Indholdet af withanolider varierer enormt. Forskellige ashwagandha-produkter indeholder vidt forskellige koncentrationer af withanolider, som er de primære bioaktive indholdsstoffer. KSM-66 er standardiseret til et specifikt interval. Råpulvere fra ukarakteriserede kilder kan indeholde markant anderledes mængder. Sikkerhed ved én koncentration garanterer ikke sikkerhed ved en anden.

Effekterne på skjoldbruskkirtlen er reelle. Ashwagandha kan øge niveauerne af stofskiftehormoner (T3 og T4) hos personer med subklinisk hypothyreose (lavt stofskifte). Graviditet kræver en nøje kontrolleret stofskiftefunktion. Både hypothyreose og hyperthyreose under graviditet indebærer risici for fosteret. Ethvert tilskud, der påvirker hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen, introducerer en variabel, som komplicerer en i forvejen finjusteret endokrin balance.

Immunmodulation er ustuderet under graviditet. Ashwagandha har dokumenterede immunmodulerende egenskaber. Graviditet kræver betydelige tilpasninger af immunsystemet: Moderens immunsystem skal tolerere det genetisk fremmede foster og samtidig opretholde forsvaret mod patogener. Samspillet mellem ashwagandhas immuneffekter og den immuntolerance, der kræves under graviditet, er ikke undersøgt.

Tilfælde af leverskade forekommer, om end sjældent. Ashwagandha har været sat i forbindelse med idiosynkratisk leverskade hos ikke-gravide voksne (se vores overblik over ashwagandhas leversikkerhed). Hvorvidt graviditet (som i forvejen øger de metaboliske krav til leveren) ændrer denne risiko, er ukendt.

Problemet med skjoldbruskkirtlen, som ingen taler om

Debatten om graviditet fokuserer næsten udelukkende på spørgsmålet om abortrisiko. Men den mere klinisk relevante bekymring er formentlig ashwagandhas dokumenterede virkning på skjoldbruskkirtelhormoner — et emne, der får langt mindre opmærksomhed på trods af en væsentligt stærkere evidensbase.

Adskillige randomiserede kontrollerede forsøg hos ikke-gravide voksne har påvist, at ashwagandha øger serum-T3 og T4 samt sænker TSH. Et RCT fra 2018 af Sharma et al. fandt, at 600 mg ashwagandharodekstrakt dagligt øgede serum-T4 signifikant sammenlignet med placebo over 8 uger (Sharma et al., 2018). En systematisk oversigtsartikel fra 2023 bekræftede denne stimulerende virkning på skjoldbruskkirtlen på tværs af flere forsøg.

Under graviditet er homeostase i skjoldbruskkirtlen afgørende. Fosteret er i første trimester fuldstændig afhængigt af moderens stofskiftehormoner, før fosterets egen skjoldbruskkirtel udvikler kapacitet til selv at producere dem. Både for højt og for lavt stofskifte under graviditet indebærer veldokumenterede risici:

Ashwagandhas påviste evne til at øge T4 og T3 hos voksne introducerer en ukontrolleret variabel i et system, som under graviditet kræver præcis regulering. En kvinde med normal stofskiftefunktion, der tager ashwagandha, risikerer at skubbe sine hormonniveauer over det optimale interval for graviditet. En kvinde med subklinisk hyperthyreose — en tilstand, hun måske ikke engang ved, hun har — kan blive skubbet over i klinisk hyperthyreose.

Dette er ikke en abortfremkaldende mekanisme i sig selv. Det er en hormonforstyrrende mekanisme. Og i modsætning til påstanden om abortfremkaldende virkning er den underbygget af data fra kontrollerede humane forsøg frem for cirkulære kildehenvisninger.

Retningslinjerne fra American Thyroid Association fraråder unødvendige stoffer, der påvirker skjoldbruskkirtlen under graviditet. Ashwagandha falder ind under denne kategori.

Hvad NCCIH og andre myndigheder siger

National Center for Complementary and Integrative Health (NCCIH), en del af det amerikanske NIH, anbefaler at undgå ashwagandha under graviditet og amning. Denne anbefaling er uændret trods fundene om kildeforvridning fra 2026 — og det er værd at forstå baggrunden for dette i stedet for at afvise det.

NCCIH’s holdning bygger ikke udelukkende på påstanden om abortrisiko. Den afspejler et bredere princip for prænatal sikkerhed: Standarden for kosttilskud under graviditet er bevis for sikkerhed, ikke blot fravær af bevis for skade. For et stof uden humane graviditetsforsøg, begrænsede observationsdata, påvirkning af stofskifte og immunsystem samt begyndende signaler om levertoksicitet gælder forsigtighedsprincippet, uanset om den specifikke påstand om abortfremkaldende virkning holder eller ej.

Amning

Der findes endnu færre data for amning end for graviditet. Hvorvidt ashwagandhas bioaktive indholdsstoffer, herunder withanolider, udskilles i modermælk og i hvilke koncentrationer, er ikke blevet undersøgt. De fleste sundhedsmyndigheder udvider for en sikkerheds skyld anbefalingen om at undgå midlet under graviditet til også at gælde i ammeperioden.

Hvis du er gravid nu og tager ashwagandha

Opdager du, at du er gravid, mens du tager ashwagandha, er der ikke tale om en akut nødsituation. Evidensen tyder ikke på akut fare ved kortvarig eksponering. Stop med at tage tilskuddet, og informer din læge eller jordemoder ved næste konsultation.

Risikoen (hvis den findes) vil være forbundet med vedvarende brug gennem graviditeten, ikke med at have taget det, før du vidste, at du var gravid. Der findes ingen publicerede tilfælde i den medicinske litteratur af fosterskader tilskrevet eksponering for ashwagandha tidligt i graviditeten.

Hvad gravide kvinder kan tage i stedet

Årsagen til, at mange gravide overvejer ashwagandha, er stress og søvnbesvær — to reelle udfordringer, der ofte forstærkes under graviditet. Flere alternativer har en bedre sikkerhedsprofil under graviditet:

For en detaljeret guide til magnesiumtilskud under graviditet (herunder dosering, valg af form og hvad man bør undgå) henvises til vores artikel om magnesiumglycinat under graviditet.

Hvad hvis du tog det, før du vidste, du var gravid?

Dette er det spørgsmål, der skaber mest ængstelse, og svaret er mere beroligende, end advarselsmærkaterne lægger op til.

De bekymrende dyredata omfattede doser langt over humane tilskudsniveauer, administreret gennem hele drægtigheden, hos dyrearter med en anden moderkagefysiologi. En kvinde, der tog 300–600 mg/dag tidligt i graviditeten (før en positiv test i uge 4–6), har ikke genskabt disse betingelser.

Ingen humane kasuistikker eller epidemiologiske data dokumenterer fosterskader som følge af eksponering for ashwagandha før eller tidligt i graviditeten ved almindelige tilskudsdoser. Den dokumenterede risiko er i øjeblikket nul: Den teoretiske risiko hviler på dyredata, som ikke kan overføres direkte til humane doser.

Den rette reaktion er at stoppe med ashwagandha, når graviditeten er bekræftet, og orientere sin læge eller jordemoder. Ingen evidens understøtter akutte tiltag eller ekstra overvågning på grund af tidligere eksponering. Den teoretiske risiko knytter sig til fortsat brug gennem graviditeten, ikke til tidlig, utilsigtet eksponering.

Dosisafhængige overvejelser: Før graviditet og ved IVF

Kvinder, der tager ashwagandha mod stress inden undfangelsen, står over for andre overvejelser end gravide.

I perioden før graviditet er ashwagandhas kortisolsænkende og stofskifteregulerende effekter de primære faktorer. Kronisk stress øger kortisolniveauet, hvilket kan hæmme ægløsningen. Mindre forsøg (hovedsageligt hos mænd) viser, at ashwagandha forbedrer profilen af kønshormoner, men intet RCT har testet det specifikt for kvindelig fertilitet.

Ved IVF er effekten på skjoldbruskkirtlen den mest afgørende. Subklinisk hypothyreose behandles intensivt under IVF, da selv milde stigninger i TSH reducerer implantationsraten. At supplere med ashwagandha — som kan skubbe stofskiftet mod hyperthyreose hos disponerede personer — introducerer en uforudsigelig faktor.

Fertilitetslæger, der kender til ashwagandha, anbefaler generelt at stoppe mindst 2 uger før ægoplægning (embryotransfer), ideelt set ved starten af en IVF-cyklus. Halveringstiden for withanolider er ikke velkarakteriseret, så en udvaskningsperiode på 2 uger giver en rimelig sikkerhedsmargin.

Overførsel gennem moderkagen: Det ukendte felt

Der findes ingen farmakokinetiske data hos mennesker for, om ashwagandhas aktive stoffer passerer moderkagen (placenta). I dyremodeller er withanolider påvist i fostervæv, men ved doser 10–50 gange højere end tilsvarende humane doser, administreret parenteralt.

Withanolider er lipofile steroidforbindelser. Lipofile molekyler passerer generelt moderkagen. Den orale biotilgængelighed anslås til 30–50 % afhængigt af ekstraktformen, men der er ikke udført studier af placental passage hos mennesker.

Denne usikkerhed er den primære grund til, at anbefalingen om at undgå midlet under graviditet fastholdes — ikke fordi skader er påvist, men fordi den farmakokinetiske profil ikke er tilstrækkeligt kortlagt til at udelukke det.

Sammenligning med andre adaptogener under graviditet

• Rhodiola rosea (Rosenrod): Utilstrækkelige data under graviditet. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) klassificerer det som “anbefales ikke under graviditet” på grund af manglende data, ikke evidens for skade.
• Hellig basilikum (Tulsi): Nedsætter fertiliteten i dyremodeller. Bør undgås under graviditet og ved graviditetsønske.
• Ginseng: Modstridende dyredata. Ginsenosid Rb1 udviste embryotoksicitet i rotteembryokulturer. AHPA klassificerer det som “må ikke anvendes under graviditet”.
• Magnesiumglycinat: Sikkert og velundersøgt under graviditet. Det bedst evidensbaserede valg til støtte ved stress og søvn. 200–350 mg elementært magnesium/dag.
• L-theanin: Begrænsede, men beroligende data. Findes naturligt i te. Ingen dokumenterede bivirkninger under graviditet ved 100–200 mg/dag, om end formelle RCT’er hos gravide mangler.

Ingen adaptogene urter har solid sikkerhedsevidens fra RCT’er under graviditet. De sikreste alternativer er næringsstoffer med veldokumenterede graviditetsprofiler: magnesium, B-vitaminer og omega-3-fedtsyrer.

Efter fødslen og under amning

Ingen publicerede studier har målt koncentrationen af withanolider i modermælk. Withanolider er lipofile og udskilles sandsynligvis i modermælken i et vist omfang, men om dette niveau er klinisk signifikant for et spædbarn med umoden levermetabolisme, vides ikke.

Ayurvedisk tradition anvender ashwagandha som et galaktagogum (mælkestimulerende middel) under amning. Traditionel brug betyder blot, at der ikke blev observeret katastrofale akutte virkninger, ikke at subkliniske effekter blev målt og afkræftet.

En forsigtig tilgang: Vent til efter ammeophør. En moderat tilgang: Genoptag med 300 mg/dag, og hold øje med ændringer i barnets spise- eller søvnmønster — selvom det i praksis er umuligt at tilskrive sådanne ændringer ashwagandha frem for normal fysiologisk variation.

For kvinder, der ikke ammer, kan ashwagandha genoptages efter fødslen uden særlige tidsmæssige restriktioner i standarddoser (300–600 mg/dag).

Ofte stillede spørgsmål

Er ashwagandha sikkert tidligt i graviditeten?

Ingen kliniske data bekræfter sikkerheden på noget stadie af en graviditet hos mennesker. Anbefalingen om at undgå det hviler på dyredata, der viser abortfremkaldende virkninger ved høje doser, manglen på humane forsøg og ashwagandhas påvirkning af skjoldbruskkirtlen. Hvis du tog det, før du vidste, du var gravid, er den dokumenterede risiko ved tidlig eksponering i øjeblikket nul, men det frarådes at fortsætte, når graviditeten er bekræftet.

Ingen kliniske data bekræfter sikkerheden på noget stadie af en graviditet hos mennesker. Anbefalingen om at undgå det under graviditet er baseret på dyredata (abortfremkaldende effekter ved høje doser hos gnavere), fraværet af sikkerhedsforsøg hos gravide samt ashwagandhas stofskiftepåvirkende effekter, som kan komplicere det fint regulerede hormonmiljø under graviditeten. Hvis du tog ashwagandha, før du opdagede, at du var gravid, er den dokumenterede risiko ved tidlig utilsigtet eksponering i almindelige tilskudsdoser i øjeblikket nul, men det anbefales ikke at fortsætte brugen efter en bekræftet graviditet.

Hvad bør jeg tage i stedet for ashwagandha mod stress under graviditeten?

Magnesiumglycinat (200–350 mg elementært magnesium dagligt) er den bedst evidensbaserede mulighed for graviditetsrelateret stress og søvn med en stærk sikkerhedsprofil. L-theanin (100–200 mg) har begrænsede, men beroligende data. Ud over kosttilskud har kognitiv adfærdsterapi for insomni og gravidyoga begge forskningsmæssig evidens for at dæmpe stress og angst under graviditet.

Magnesiumglycinat (200–350 mg elementært magnesium/dag) er det bedst dokumenterede kosttilskud til graviditetsrelateret stress og søvnbesvær med en stærk sikkerhedsprofil i alle trimestre. L-theanin (100–200 mg/dag, findes naturligt i te) har begrænsede, men beroligende sikkerhedsdata. Ud over kosttilskud har kognitiv adfærdsterapi mod insomni (CBT-I) stærk evidens ved søvnbesvær under graviditet, og gravidyoga har i RCT’er vist sig at reducere oplevet stress og angst under graviditeten.

Kan ashwagandha forårsage abort?

Påstanden om abortfremkaldende virkning stammer fra dyrestudier med doser 10–50 gange højere end tilsvarende humane doser, og ingen kasuistikker hos mennesker dokumenterer abort forårsaget af ashwagandha-tilskud. Men mekanismen observeret hos dyr (stimulering af livmodersammentrækninger) er biologisk plausibel hos mennesker. Da den potentielle konsekvens er alvorlig, fastholdes forsigtighedsanbefalingen om at undgå ashwagandha under graviditet.

Påstanden om abortfremkaldende virkning kan spores tilbage til dyrestudier med doser langt over humane tilskudsniveauer, typisk 10–50 gange højere omregnet til mg/kg. Ingen kasuistikker hos mennesker har dokumenteret abort forårsaget af tilskud med ashwagandha. Men mekanismen, hvorved høje doser af ashwagandha forårsagede fostertab hos dyr (uterotonisk aktivitet: stimulering af livmodersammentrækninger), er farmakologisk plausibel hos mennesker, hvilket er grunden til, at forsigtighedsanbefalingen findes. Kløften mellem dyredosen og den typiske humane dosis er stor, men konsekvensen (abort) er så alvorlig, at forsigtighedsprincippet finder anvendelse.

Hvornår må jeg tage ashwagandha igen efter graviditeten?

Hvis du ikke ammer, kan ashwagandha genoptages efter fødslen i standarddoser (300–600 mg/dag) uden særlige tidsmæssige restriktioner. Hvis du ammer, er den forsigtige anbefaling at vente til efter ammeophør, da ingen humane studier har målt withanolidniveauer i modermælk. En moderat tilgang er at genoptage med 300 mg/dag og observere spædbarnet.

Hvis du ikke ammer, kan ashwagandha genoptages postpartum uden specifikke tidsmæssige restriktioner i standarddoser (300–600 mg/dag). Ved amning er den forsigtige anbefaling at vente til efter ammeophør, da intet laktationsstudie på mennesker har målt withanolidniveauer i modermælk. En moderat tilgang er at genoptage med 300 mg/dag, mens man observerer barnet for eventuelle ændringer i spise- eller søvnmønster. Den ayurvediske tradition anvender ashwagandha under laktation (som et mælkestimulerende middel), men traditionel brug udgør ikke moderne sikkerhedsevidens.

Påvirker ashwagandha fertiliteten?

Hos mænd viser adskillige mindre forsøg forbedret sædtal, motilitet og testosteron. Hos kvinder er evidensen meget begrænset, og intet forsøg har testet ashwagandha specifikt for kvindelig fertilitet. Dets kortisolsænkende effekt kunne teoretisk gavne stressrelateret nedsat fertilitet, men dette er en hypotese. Ved IVF anbefaler de fleste specialister at stoppe før ægoplægning på grund af effekter på skjoldbruskkirtlen.

Hos mænd har adskillige mindre RCT’er vist, at ashwagandha forbedrer sædkvaliteten (antal og motilitet) samt testosteronniveauer. Hos kvinder er evidensen yderst begrænset; ingen RCT’er har testet ashwagandha specifikt til optimering af kvindelig fertilitet. Den kortisolsænkende virkning kunne teoretisk set gavne kvinder, hvis fertilitet er hæmmet af kronisk stress (da højt kortisol undertrykker den pulserende GnRH-udskillelse), men dette er en mekanistisk hypotese, ikke en påvist klinisk effekt. Ved IVF anbefaler de fleste fertilitetslæger at ophøre med ashwagandha før ægoplægning på grund af dets påvirkning af skjoldbruskkirtlen.

Er ashwagandha-te sikrere end kapsler under graviditet?

Nej. Formen ændrer ikke på de aktive stoffer, da withanolider er til stede uanset administrationsform. Te kan have lavere koncentrationer, men en lavere dosis er ikke ensbetydende med sikkerhed under graviditet. Anbefalingen om at undgå ashwagandha gælder alle former. Tjek ingredienslisten på urtete for ashwagandha, også angivet som Withania somnifera eller indisk ginseng.

Nej. Formen af ashwagandha (te, kapsel, pulver, tinktur) ændrer ikke på de aktive indholdsstoffer; withanolider er til stede uanset indtagelsesform. Te kan indeholde lavere withanolidkoncentrationer end et standardiseret ekstrakt, men en “lavere dosis” er ikke det samme som “sikkert under graviditet”. Anbefalingen om at undgå ashwagandha under graviditet gælder alle former og præparater. Hvis du drikker urtete under graviditeten, bør du tjekke ingredienslisten for ashwagandha (også mærket som Withania somnifera eller indisk ginseng).

Hvem bør undgå ashwagandha i forbindelse med graviditet?

Ashwagandha bør undgås under graviditet og af alle, der forsøger at blive gravide, medmindre det sker under lægelig vejledning. Der findes ingen humane sikkerhedsdata for graviditet, og dyrestudier tyder på en risiko for abort. Nedenstående grupper bør undgå ashwagandha eller søge rådgivning hos en specialist før brug.

Gravide kvinder uanset trimester. Dyrestudier viser stimulering af livmodersammentrækninger (abortifacient effekt) ved høje doser, og der foreligger ingen human evidens, der påviser sikkerhed. Stop med ashwagandha, når graviditeten er bekræftet.

Kvinder, der forsøger at blive gravide eller er i IVF-behandling. Ashwagandhas påvirkning af skjoldbruskkirtlen kan forstyrre de fint regulerede hormoner under en undfangelses- eller IVF-cyklus. De fleste fertilitetsspecialister anbefaler at stoppe mindst to uger før ægoplægning.

Ammende mødre. Ingen studier har målt, om ashwagandhas aktive stoffer udskilles i modermælken. Den forsigtige anbefaling er at undgå midlet indtil ammeophør.

Personer i behandling med stofskiftemedicin. Ashwagandha kan øge produktionen af stofskiftehormoner, hvilket er forbundet med særlig risiko under graviditetsplanlægning, hvor stofskiftestatus monitoreres nøje. Rådfør dig med din læge, før du kombinerer dem.

Den faglige konklusion

Evidensen mod ashwagandha under graviditet er svagere end ofte hævdet. Påstanden om abortfremkaldende virkning hviler på en cirkulær kæde af kildehenvisninger, som ved nærmere eftersyn fører til udokumenterede anekdotiske beretninger — ikke kliniske data.

Men evidensen for sikkerhed under graviditet eksisterer heller ikke. Der er ikke gennemført et eneste graviditetsforsøg på mennesker. Dyredataene er inkonklusive. Ashwagandha påvirker stofskiftehormoner og immunfunktion, som begge kræver en hårfin balance under graviditet. Og det forsigtighedsprincip, der styrer prænatale kosttilskud, stiller højere krav end blot “går formentlig fint”.

Den praktiske anbefaling er at undgå ashwagandha under graviditet og amning. Ikke fordi evidensen for abortfremkaldende virkning er stærk — det er den ikke — men fordi sikkerhedsevidensen mangler fuldstændigt, og det gælder et foster under udvikling.

Dette er et af de tilfælde, hvor “vi ved det ikke” er det mest ærlige og vigtigste, en producent af kosttilskud kan sige.

---

Skrevet af Tao Wu. Denne artikel er baseret på fagfællebedømte systematiske oversigtsartikler, etnobotaniske analyser og vejledninger fra sundhedsmyndigheder. YourHealthier sælger ashwagandha-tilskud. Se vores redaktionelle retningslinjer for information om vores research og skriveproces.

Sidst opdateret: 19. september 2026

Beslutninger om kosttilskud under graviditet eller ved graviditetsønske hører hjemme hos din egen læge, jordemoder eller fertilitetsspecialist — ikke i en generel artikel. Nævn din brug af ashwagandha direkte, så den kan vurderes i forhold til din individuelle situation.

---

Referencer

Tallon MJ, Koturbash I, Blum JL. A Systematic and Ethnobotanical Review of Ashwagandha’s (Withania somnifera) Teratogenic and Abortifacient Potentials. *Phytotherapy Research*. 2026;40(8):4737-4758. PubMed: 40887707

Brendler T. Is Ashwagandha an Abortifacient? *Phytotherapy Research*. 2026;40(8):4858-4861. PubMed: 41454549

American Herbal Pharmacopoeia. AHP Responds to Claims of Ashwagandha Abortifacient Effects. Press Release, June 2024.

Ministry of AYUSH, Government of India. Ashwagandha Safety Dossier 2.0. 2024.

National Center for Complementary and Integrative Health. Ashwagandha. NIH. NCCIH

Vollmer G, Brendler T. Evaluating potential hormonal activities of Ashwagandha. *Phytotherapy Research*. 2026. PMC: 13436040

World Health Organization. WHO Monographs on Selected Medicinal Plants. Volume 4. Radix Withaniae.

Sharma AK, Basu I, Singh S. Efficacy and Safety of Ashwagandha Root Extract in Subclinical Hypothyroid Patients: A Double-Blind, Randomized Placebo-Controlled Trial. *Journal of Alternative and Complementary Medicine*. 2018;24(3):243-248. PubMed: 28829155

American Thyroid Association. 2017 Guidelines of the American Thyroid Association for the Diagnosis and Management of Thyroid Disease During Pregnancy and the Postpartum. *Thyroid*. 2017;27(3):315-389. PubMed: 28056690

Philips CA, Theruvath AH. A comprehensive review on the hepatotoxicity of herbs used in the Indian (Ayush) systems of alternative medicine. *Medicine*. 2024;103:e37903. PubMed: 38640296

References